Alene de seneste fem år er der fundet pesticider over grænseværdien i mere end 450 drikkevandsboringer landet over.
I grafikken i toppen af artiklen her, kan du se, hvordan lokale jordbundsforhold og undergrundens geologi kan have stor betydning for, om et stof udvaskes til grundvandet.
- Jordbund og geologi ser ud til at betyde rigtigt, rigtigt meget. Og alt afhængig af, hvilket pesticid, vi har med at gøre, så ser det ud til, at en udvaskning gennem jorden vil følge forskellige veje i forskellige jordtyper, forklarer Annette E. Rosenbom, som er seniorforsker ved forskningsinstitutionen GEUS.
Motorveje til grundvandet
Hun er en af de forskere, som står bag det såkaldte varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Her undersøger man risikoen for udvaskning af en række godkendte pesticider og nogle af deres nedbrydningsprodukter på flere forskellige marker rundt omkring i landet. Det gør man for hele tiden at følge op på, om de godkendelserne, der er givet, også holder under lokale, danske forhold.
- Det særligt afgørende er, hvor lang tid pesticider får mulighed for at være i kontakt med jorden især i pløjelaget, hvor der er masser af bakterier, som kan nedbryde stoffet. Hvis der er nogle veje ned i jorden, som muliggør en hurtig transport af pesticider fra overfladen, så kan det betyde, at de ikke når at binde sig til jordpartikler eller blive spist af bakterier, inden de når ned til grundvandet, forklarer Annette E. Rosenbom.
Og problemerne kan opstå i flere jordtyper, forklarer forskeren.
- I sandjorde kan vejene være velforbundne grusaflejringer. Og i moræneler-jord er der oftest sprækker, som orme i de øvre jordlag foretrækker at bore sig ned til. På den måde dannes der en motorvej fra jordoverfladen og ned i jorden til grundvandet.
Stoffer kan transporteres hurtigt
Forskernes undersøgelser viser, at stoffer under særlige forhold kan transportere sig med meget stor hastighed ned gennem jordlagene. For eksempel i forbindelse med store regnskyl, eller når store mængder sne smelter på kort tid.
- Vi har set, at stoffer inden for en dag kan transporteres fra overfladen og ned til tre meters dybde, så det kan gå rigtigt stærkt, siger Annette E. Rosenbom.
VAP har fundet problemer med godkendte pesticider
Langt de fleste fund af sprøjtemidler i drikkevandsboringer stammer fra pesticider, som ikke længere er lovlige at bruge i Danmark.
Og ifølge Miljøstyrelsen udgør nutidens godkendte sprøjtemidler som udgangspunkt ikke en risiko for drikkevandet.
- Hvis landmændene følger de brugsanvisninger, der er, så skulle vores vurderinger sikre, at der ikke er en udvaskning, siger Lea Frimann Hansen, kontorchef i pesticider og biocider hos Miljøstyrelsen.
Men nogle gange viser der sig også problemer med de godkendte midler. En række af de pesticider, som man har under mistanke for at kunne være et problem for grundvandet, er siden 1999 løbende blevet testet i varslingssystemet. Ud af 51 testede stoffer har det ført til, at fire er blevet fjernet fra det danske marked.
- Hvis vi bliver klogere, så reagerer vi meget hurtigt, og så vil vi fjerne godkendelsen. Det har vi blandt andet gjort gennem test i vores VAP-system, fortæller Lea Frimann Hansen.
Ingen garantier
Annette Rosenbom understreger også, at Danmark har en meget stram kontrol med pesticider i sammenligning med mange andre lande, men det betyder ikke, at der kan udstedes garantier for, at de godkendte pesticider ikke kan forurene grundvandet.
- At forudsige udvaskningen af pesticider er komplekst – vi ser pesticider udvaske igennem vores VAP-marker. Resultaterne fra VAP viser os, hvor vi har huller i vores faglige viden, og hvor vores forskning skal fokuseres, siger hun.
Også godkendte pesticider i drikkevandet
Flere kommuner påpeger for tiden, at stoffer som bentazon og glyphosat, der stadig er godkendt til brug i landbruget og i private haver, er fundet over grænseværdien gennem de seneste fem år. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis er problemer med nutidens brug, siger Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.
- Nogle af dem, der er godkendt i dag, har fået en ny en vurdering, efter de blev godkendt første gang. For eksempel bentazon, hvor godkendelsen er revurderet, og der er sat nogle restriktioner på. Med de restriktioner, der er sat på i dag, så udvaskes det ikke til grundvandet, siger hun og tilføjer:
- Men det betyder jo ikke, at de tidligere godkendelser for Bentazon ikke stadigvæk kan være et problem for grundandet.
Store indsatsplaner undervejs
Kommunerne laver i denne tid indsatsplaner med udgangspunkt i 6200 kvadratkilometer jord udpeget af staten, hvor der kan være øget risiko for, at pesticider eller kvælstof kan sive ned til drikkevandet.
Det svarer til to gange Fyns areal.
Kommunerne beslutter selv, hvilke dele af arealerne, der skal beskyttes. For eksempel kan de vælge at opkøbe dele af de udpegede arealer eller lave restriktioner for brugen af nitrat eller pesticider.
Arbejdet med at lave sprøjterestriktioner har allerede ført til stor konflikt mellem landbruget og flere kommuner.