Guldfund afslører: Danskerne troede på Odin, Thor og Loke langt tidligere end først antaget

Runer på kæmpe guldskat fra Jelling viser, at Odin er omtalt 150 år tidligere, end man før har set. Fundet rokker ved hele den nordiske mytologi.

Forskernes fund betyder, at guderne, som vi kender fra nordisk mytologi, allerede var kendt i begyndelsen af 400-tallet, hvilket er 150 år tidligere end hidtil påvist. (Foto: © Arnold Mikkelsen)

Da de to amatørarkæloger Jørgen Antonsen og Ole Schytz for knap to år siden gjorde et spektakulært guldfund på en mark ved Jelling, rykkede de samtidig gevaldigt ved vores viden om nordisk mytologi. Det viser sig nemlig, at et af guldstykkerne rummer verdens første benævnelse af den nordiske gud Odin.

Den såkaldte Vindelev-skat blev i forvejen betegnet som det mest spektakulære runefund siden guldhornene. Men navnet på guden sætter en ekstra trumf på:

- Det er første gang i verdenshistorien, at Odins navn er nævnt, og det fører nordisk mytologi helt tilbage til begyndelsen af 400-tallet. Det gør Vindelevfundet endnu mere spektakulært, siger skriftforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet.

Det betyder ifølge forskerne, at guderne, som vi kender fra nordisk mytologi, allerede var kendt i begyndelsen af 400-tallet, hvilket er 150 år tidligere end hidtil påvist.

På brakteaten indgår sætningen ’Han er Odins mand’ og henviser til brakteatens portræt af en ukendt konge eller stormand som måske havde navnet ”Jaga” eller ”Jagaz”. (Foto: © Arnold Mikkelsen)

Opdagelsen er sket, efter at forskerne gennem længere tid har forsøgt at tyde runerne og udskæringerne på de 22 guldgenstande med en vægt på omkring 800 gram, såkaldte brakteater.

På en af brakteaterne indgår sætningen 'Han er Odins mand' og henviser til brakteatens portræt af en ukendt konge eller stormand. Og det er den sætning, der viser, at troen på de nordiske guder var virkelig, tidligere end man hidtil har troet.

Omskriver danmarkshistorien

Det har dog ikke været en nem opgave at tyde nøjagtigt, hvad runerne egentlig betød.

- Runeindskriften har været den sværeste at tolke i mine 20 år som runolog på Nationalmuseet, men opdagelsen er også helt fantastisk, forklarer Lisbeth Imer.

Ifølge forskerne er opdagelserne vigtige, fordi det er medvirkende til, at danmarkshistorien bliver skrevet om.

- Jeg har ikke set så veludførte runer og så lang en tekst på et dansk fund fra denne periode siden guldhornene, siger Lisbeth Imer.

- Det kan blive en nøgle til at forstå andre forhistoriske runeindskrifter, som vi hidtil ikke har kunnet læse.

Utroligt sjældent fund

De nye fund glæder også Krister Vasshus, der har specialiseret sig i ældre sproghistorie i Skandinavien.

Nationalmuseets runolog og skriftforsker Lisbeth Imer (th.) og sprogforsker Krister Vasshus (tv.)

- Vi har fundet beviset sort på hvidt, og det er en kæmpe opdagelse. Jeg kan ikke få armene ned i ren ekstase, siger han.

Ifølge forskeren er det meget sjældent, at forskerne overhovedet får mulighed for at undersøge lignende materiale.

- Denne type indskrift er yderst sjælden, vi finder måske en hvert 50. år, og denne gang har det vist sig at være verdenshistorie, forklarer Krister Vasshus.

Brakteaten udstilles lige nu ses på Nationalmuseet.

Se mere om de spektakulære fund i DR2-dokumentarserien Gåden om Odin, der kan ses på DRTV i seks afsnit:

Gåden om Odin