Der er rigtig mange gode elementer i den nye gymnasiereform, som et bredt politisk flertal tidligere på aftenen blev enige om.

Det mener formanden for interesseorganisationen Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, der samlet set giver reformen ”et lille 10-tal”.

- Med den nye gymnasiereform vil der blive mulighed for, at rigtig mange unge kan finde deres vej igennem uddannelsessystemet. Derfor skal reformen have en god karakter, siger hun og fortsætter:

- Det kan godt være, at der er færre, som nu vil tage en studentereksamen, og flere, der vil tage en hf eller en erhvervsuddannelse. Det er dog ikke det, der er det centrale. Man skal derimod se det i det store perspektiv og sikre, at der er gode tilbud til alle unge, siger Anne-Birgitte Rasmussen og tilføjer, at hun er rigtig glad for, at det er et bredt politisk flertal, som står bag den.

- Vi har altid haft dygtige studenter i Danmark, men med den nye reform sikrer vi os, at vi også får dygtige studenter i fremtiden, siger hun.

Mere ensartet gymnasium

Anne-Birgitte Rasmussen peger på, at man med reformen får en mere fleksibel hf-uddannelse med flere muligheder.

- Nu bliver hf både tilpasset dem, der gerne vil på en professionshøjskole eller erhvervsakademi samt dem, der vil på universitetet. Det er et godt tiltag. Man kunne godt forestille sig, at flere vælger den i fremtiden, da det bliver en uddannelse, som man kan målrette efter de drømme, man har, og hvor man kan ændre kurs undervejs, siger hun.

Regeringen og forligspartierne har samtidig valgt at skære ned i antallet af studieretninger på gymnasiet, så der fremover kun vil være 49 frem for de mere end 200, der findes i dag.

Det vil føre til et mere ensartet udbud af studieretninger, forudser Anne-Birgitte Rasmussen.

- Det kan være en god ide at tydeliggøre nogle af studieretningerne og reducere nogle af dem. Men det kræver også, at der er nogle valgmuligheder, så de unge selv kan vælge nogle valgfag, som de vil have for at styrke deres uddannelse, siger hun.

Skrappere adgangskrav

Derudover har der været store slagsmål om adgangskravet til gymnasiet.

Med reformen bliver uddannelsesparathedsvurderingen af dem, der vil på gymnasiet, skærpet.

Det betyder, at de unges standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse som minimum skal ligge på 5 - frem for 4 i dag - før de kan blive erklæret egnet til det almene gymnasium, det tekniske gymnasium og erhvervsgymnasiet. For hf gælder det, at vurderingen skal ligge på 4.

Det karaktergennemsnit skal de som udgangspunkt også få ved afgangseksamen. Men hvis de får et gennemsnit, der ligger mellem 5 og 2, er det alligevel muligt at blive optaget.

Det er kun de elever, som får under 02 i eksamensgennemsnit, som er helt udelukkede fra at komme i gymnasiet. Det er det samme krav, som gælder til erhvervsuddannelserne.

Det er en fornuftig løsning, mener formanden for Danske Gymnasier.

- Det er fornuftigt at sige, at hvis man skal tage en gymnasial ungdomsuddannelse, så skal man have et vist fagligt grundlag at gå videre på. Og det tager denne reform højde for. Men uddannelsesparatheds-systemet skal styrkes mere, understreger Anne-Birgitte Rasmussen.