De fleste gymnasieelever gør det ikke, men for nogen bliver fristelsen for stor:
Frem kommer mobiltelefonen, eller et enkelt afsnit af den engelske eksamenstekst bliver sendt en tur gennem Google Translate på computeren.
Eksamenssnyd er ikke en nyhed, men elektroniske arbejdsværktøjer som computer og mobiltelefon har gjort det muligt at snyde på helt andre måder, end dengang man sendte sedler til sidemanden med svaret på en særligt svær ligning.
Derfor er det ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu på tide at droppe berøringsangsten og indse, at det er også nødvendigt at tage teknologien i brug, når man skal fange dem, der snyder.
Hun vil gå til forligskredsen med et forslag om at indføre et elektronisk overvågningssystem ved eksaminerne på gymnasierne.
143 bortvist for snyd sidste skoleår
Men hvor udbredt er snyd egentlig på de danske gymnasier? Og hvordan foregår den?
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemført en landsdækkende undersøgelse af snyd ved de mundtlige og skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser i skoleåret 2014/2015.
Undersøgelsen viser ikke, hvor mange der snyder, men den viser, hvor mange gange der har været mistanke om snyd, og hvor mange elever der er blevet bortvist på grund af snyd.
Der blev i perioden aflagt cirka 550.000 prøver ved de 225 gymnasiale institutioner. Den større skriftlige opgave SSO og studieretningsprojektet SRP tæller ikke med i opgørelsen.
304 gange var der formodning om snyd ved en skriftlig prøve. Og 129 gange blev en elev bortvist på grund af snyd ved en skriftlig prøve, viser opgørelsen.
Til sammenligning var der formodning om snyd 25 gange ved mundtlige prøver, hvor 14 elever blev bortvist.
Formodningerne om snyd omhandlede:
- •
Uretmæssig hjælp fra for eksempel forældre eller bekendte: 16 tilfælde
- •
Anden snyd, herunder uretmæssig brug af mobiltelefon, forsøg på at anvende hjælpemidler ved prøver, hvor det ikke var tilladt, og kommunikation mellem eksaminander under prøverne via ombytning af fysiske sedler eller USB-stik: 18 tilfælde
- •
Kommunikation for eksempel via internettet: 60 tilfælde
- •
Brug af materialer via internettet udover egne læremidler og egne notater: 63 tilfælde
- •
Plagiat: 86 tilfælde
- •
Brug af programmer som eksempelvis oversættelsesprogrammer: 135 tilfælde
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har oplyst, at eksamenscensorerne i 2016 indgav 162 formodninger om snyd ved de skriftlige prøver.
I 65 tilfælde er der mistanke om plagiat, og i 42 tilfælde er der mistanke om uretmæssig hjælp fra andre.
I 16 tilfælde er der mistanke om uretmæssig brug af programmer og i 28 tilfælde er der mistanke om brug af programmer via internettet.
Derudover er der 11 tilfælde, hvor der formodes at være blevet snydt på andre måder.