Husejere kæmper mod tiden før stormen Urd fylder Roskilde Fjord med vand

- Jeg er bekymret for, at vandet kommer ind en gang til, fortæller husejer i Jyllinge.

- Det betyder alt, at vi kan gøre noget. Vi er glade for, at vi ikke bare sidder derhjemme og venter. Men vi er bekymrede, siger husejer Mogens Hallager. (© DR Nyheder)

En kuling med vindstød af stormstyrke rammer om få timer den jyske vestkyst.

I løbet af den kommende nat løber vinden ifølge DMI ind i Kattegat, får flere kræfter og bliver til en storm med vindstød af orkanstyrke.

Med en vindretning fra nordvest er der lagt op til oversvømmelser i blandt andet Roskilde Fjord.

Det er dårligt nyt for lokale i området Jyllinge Nordmark, der blev hårdt ramt under stormen Bodil i 2013.

- Jeg er bekymret for, at vandet kommer ind en gang til. Når man har oplevet det før, så er det det sidste, man ønsker, fortæller husejer Mogens Hallager.

Mange kæmper for at sikre området

Han er én blandt mange frivillige, som er mødt op i gummistøvler for at tage del i arbejdet med at stormsikre området.

- Det betyder alt, at vi kan gøre noget. Vi er glade for, at vi ikke bare sidder derhjemme og venter. Men vi er bekymrede, siger han.

Indtil klokken fire i nat har Beredskabsstyrelsen og lokale beboere arbejdet på at stormsikre området, inden Urd, som stormen denne gang bliver kaldt, tager til i styrke.

Omkring 200 beredskabsfolk og 40-50 frivillige er mødt for hjælpe med arbejdet, som genoptages her til formiddag.

Der er blandt andet blevet lagt store vandslager - såkaldte 'water-tubes' - ud langs med åen i tre kilometer for at beskytte området mod oversvømmelser.

- Jeg tror, vi i dag skal i gang med at lægge sandsække for at understøtte de her water-tubes, for der kan være nogle sænkninger i landsskabet, hvor vandet kan løbe ind, siger Mogens Hallager.

Hårdt ramt i 2013

Da stormen Bodil gik i land i december 2013, blev der målt en vandstand på 206 cm over normalen. Mange huse i området blev dengang oversvømmet og fik vandskader.

Husejerne i området ved Jyllinge husker Bodil og tager ingen chancer, når stormen Urd senere på dagen går i land.

- Vi har aktiveret vores SMS-liste, og folk er klar, siger Mogens Hallager.

Derfor navngives storme

  • I oktober 2013 var der tilsyneladende tre storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone.

  • Der var selvfølgelig kun tale om en og samme storm. Men fordi den bevægede sig ind over både England, Tyskland og Sverige, havde alle tre lande navngivet den.

  • Det skabte en voldsom forvirring i medierne, der havde svært ved at finde ud af, hvad stormen skulle kaldes.

  • Traditionen med at navngive storme begyndte derfor i oktober 2013, da Ekstra Bladets læsere navngav en efterårsstorm Allan i samarbejde med daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

  • Siden besluttede ministeren i december 2013, at alle storme herhjemme skulle navngives.

  • Kun Allan er blevet navngivet af Ekstra Bladets læsere. De andre storme er blevet navngivet af DMI og skal følge et system, hvor stormene får skiftevis et drengenavn og et pigenavn og med begyndelsesbogstav i alfabetets rækkefølge.

  • Det skal helst være et navn, som tilstrækkelig mange hedder, så ingen føler sig udpeget.

  • I 2014 kom stormen Alexander og brød med traditionen. Det skyldtes, at svenskerne var de første til at udsende stormvarslet, og de valgte at give den navnet Alexander.

  • For ikke at skabe forvirring landene imellem valgte DMI ikke at give stormen et andet navn.

  • Stormen, der rammer Danmark mandag, har fået navnet Urd, da den blev navngivet af de norske myndigheder.

  • Urd er en af de tre skæbnegudinder, nornerne, fra den nordiske mytologi.

Kilde: DMI, Ritzau