Allerede to uger efter, at Sofie Bjerregaard startede på p-piller, ændrede hendes humør sig drastisk. I starten mærkede hun nedtrykthed, men det blev kun værre og værre.

- Til sidst havde jeg ingen lyst til noget. Jeg kunne slet ikke forstå, at en 16-årig pige kunne miste livsglæden så pludseligt, fortæller hun.

Før Sofie Bjerregaard startede på p-piller, var alt efter eget udsagn normalt.

- Det gik fra 1-100 på få uger. Jeg troede, der var et eller andet helt galt med min krop, før min læge og jeg kom frem til, at det måtte være p-pillerne, der måtte være skyld i det, siger Sofie Bjerregaard, der i dag er 26 år.

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, viser, at Sofie Bjerregaard ikke er alene med sine oplevelser. 38 procent - svarende til lidt over hver tredje kvinde – mistænker p-piller for at have givet dem bivirkninger.

Det tal er relevant at få frem, lyder vurderingen fra Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet.

- Resultatet overrasker mig sådan set ikke, men jeg er glad for, at omfanget bliver dokumenteret i den her undersøgelse, for der er mange, der ikke mener, at det er så slemt, siger Øjvind Lidegaard.

I undersøgelsen oplyser kvinderne, der mener at have oplevet bivirkninger, om det drejer sig om psykiske eller fysiske bivirknininger - eller begge dele. Her svarer 67 procent, at det drejer sig om psykiske bivirkninger, mens 69 procent mener at have oplevet fysiske bivirkninger - såsom vægtøgning, kvalme og hovedpine.

Stort set samtlige af de psykiske bivirkninger, kvinderne har oplevet, drejer sig om humørændringer. Det tæller alt fra mildere humørsvingninger til svære depressioner og selvmordstanker.

Omfanget er ukendt

Selvom netop depression og humørsvingninger står listet som mulige bivirkninger i indlægssedlerne på flere p-piller, som danske kvinder forbruger, er der ikke enighed om, hvor mange der reelt rammes af det.

I 2016 kunne et større, dansk studie, som Øjvind Lidegaard står bag, påvise en sammenhæng mellem psykiske bivirkninger og p-piller, men også dengang var det svært at sætte et præcist antal på, hvor mange kvinder der rammes, fordi de psykiske bivirkninger kan være sværere at måle end de fysiske.

- Der er jo mange kvinder, der oplever trykket humør uden p-piller. Så det at tage p-piller og have trykket humør er ikke det samme som at sige, at p-pillerne er skyld i det, siger Øjvind Lidegaard.

Han vurderer dog, at der vil være flere kvinder, som oplever en negativ psykisk påvirkning, end vi kender til.

- En del kvinder vil have depression eller dårligt humør uden at tage medicin for det, ligesom der vil være mange, der har mindre humørændringer, siger han.

Læs et udpluk af, hvordan kvinderne i undersøgelsen har oplevet humørændringerne i taleboblerne nedenfor:

Flere er bekymret over bivirkninger

Ifølge Epinion-undersøgelsen er hver anden kvinde desuden bekymret over mulige bivirkninger ved brugen af p-piller, selvom de ikke nødvendigvis har oplevet nogle.

Nervøsiteten over de mulige bivirkninger er den primære årsag til at stoppe på p-piller. Det viser svarene blandt undersøgelsens 352 kvinder, der ikke længere bruger p-piller.

End ikke ønsket om at blive gravid har fået ligeså mange til at stoppe på p-piller som nervøsiteten over bivirkninger, og det genkender Sofie Bjerregaard.

- Jeg hører om mange i min omgangskreds, der har en eller anden form for bivirkning på grund af hormonprævention. Det kan være blødningsforstyrrelser, vægtøgning, akne og humørsvingninger. Så det er helt klart noget, man tænker over, siger hun.

Øjvind Lidegaard vurderer, at det, at flere og flere er begyndt at tænke over pillernes bivirkninger, kan aflæses direkte i salget af p-piller, der gennem de seneste ti år er faldet.

Men ifølge professoren er det generelle salg af hormonprævention ikke faldende. Det skyldes, at flere og flere kvinder for eksempel skifter fra p-piller til andre former for hormonel prævention, primært hormonspiral.

- Samlet set anvender 40 procent af kvinder i alderen 15-49 år hver dag hormonel prævention i en eller anden form. Det er jo i sig selv udtryk for, at mange faktisk er glade for denne form for prævention, forklarer Øjvind Lidegaard og tilføjer:

- Det betyder bare ikke, at man ikke skal anerkende, at andre kvinder oplever bivirkninger i et omfang, som indebærer, at de må ophøre med at anvende dem.

Sofie Bjerregaard har ikke brugt hormonprævention, siden hun stoppede på p-piller for ti år siden. Hun måtte droppe ud af 10. klasse med en "dyb depression" og selvmordstanker, og efter kun to måneder på p-piller byttede hun pillerne ud med antidepressiv medicin.

Den antidepressive medicin trappede hun ud af, efter p-pillens effekt var aftaget efter nogle måneder, fortæller hun.

'Vi ved ikke nok'

P-pillerne er et mysterium, fordi man ikke ved, hvorfor visse kvinder rammes af bivirkninger, mens andre ikke gør.

Sådan lyder det fra speciallæge i gynækologi og kvindesygdomme Ditte Trolle, der mener, at man bør forske langt mere i særligt p-pillernes psykologiske bivirkninger.

- Når det handler om sådan noget, er vi nødt til at tage det for gode varer, når kvinderne siger, at de mærker psykiske bivirkninger, for vi kan jo ikke måle det. Så hvis kvinderne siger, at de har det sådan, må man også tage det alvorligt, siger Ditte Trolle og tilføjer:

- Vi ved ikke nok om det, for der er ikke så mange, der har undersøgt det tidligere. Det er ikke noget af det, man har haft fokus på.

Øjvind Lidegaard er enig i, at der bør forskes endnu mere i området, men understreger også vigtigheden i at huske på, at p-piller også er meget andet end bivirkninger.

For mange er p-pillerne også et middel mod for eksempel menstruationssmerter, uren hud og hormonelle forstyrrelser som PCOS.

Som kvinde bør man lave en afvejning af de effekter, man får ud af at bruge p-pillen.

- For mange kvinder vil det være sådan, at de negative bivirkninger, man oplever, ophæves af de positive virkninger, p-pillen også har - udover at de beskytter mod graviditet, siger Øjvind Lidegaard.