Den 5. juli er der frist for at søge ind på de videregående uddannelser. Derfor står mange unge netop disse dage med overvejelser om, hvor de vil tilbringe de næste 3-5 år af deres studietid.

Ét af de værktøjer, der kan hjælpe de studiesøgende med at træffe den beslutning, er hjemmesiden Uddannelseszoom, der er udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På Uddannelseszoom kan man eksempelvis finde oplysninger arbejdsløshedsprocenten blandt de færdiguddannede eller indkomstgennemsnittet for de enkelte uddannelser, og man kan sammenligne uddannelserne på tværs af hinanden.

Men udover den kolde fakta, kan man også se, hvad de studerende selv tænker om deres uddannelse.

De studerendes tilfredshed med uddannelserne er nemlig blevet målt i perioden november 2016 til januar 2017 i en landsdækkende undersøgelse, hvor flere end 120.000 studerende har svaret på spørgsmål om, hvor enige de er i, at der eksempelvis er en høj faglighed på uddannelsen, at der er et godt socialt miljø eller underviserne er fagligt dygtige.

DR's Undersøgende Databaseredaktion har – foruden at kigge på de enkelte uddannelser – undersøgt, hvor de studerende er mest og mindst tilfredse med det faglige og sociale miljø, når man kigger på institutionsniveau og på tværs af fagområder.

Den oversigt kan ses i den interaktive grafik ovenfor.

Ikke egnet til direkte sammenligning

Både i uddannelsessektoren og i forskningsmiljøet er der bred opbakning til, at man spørger de studerende, hvad de synes om deres studie – og lægger resultaterne offentligt frem på godt og ondt. Men flere fremhæver også, at man skal være påpasselig med ikke at tillægge målingerne for stor værdi. Blandt andre uddannelsesforsker Palle Rasmussen:

- Hvilken "karakter" uddannelsen eller uddannelsesstedet får er alt for tilfældigt i forhold til at lave en direkte sammenligning. Der er for mange faktorer, der spiller ind, siger han.

Det betyder ikke, at der ikke kan være en vis fornuft i at lave den slags undersøgelser, da de kan være med til at synliggøre eventuelle problemer på uddannelserne.

Men man skal være opmærksom på de faldgruber, der er i målingerne, understreger Palle Rasmussen:

- Tilfredsheden afhænger i høj grad af, om uddannelsen og uddannelsesstedet var ens førstevalg, og om man er kommet ind på det, man gerne vil rent indholdsmæssigt, siger han og uddyber:

- Det er svært at adskille studiemiljøet fra de faktorer. Er man kommet ind på drømmestudiet, vil det også afspejle sig i en større tilfredshed med det faglige miljø, undervisningen og så videre.

Måling giver kun et delvist billede

Selvom de hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er glade for, at man har taget de studerendes holdninger med i præsentationen af landets videregående uddannelser, så advarer forkvinde Sana Mahin Doost mod, at de studiesøgende bruger tilfredsmålingerne til at vælge deres uddannelse ud fra:

- Det er meget individuelt, hvad nogen betragter som fagligt godt, og det kommer også an på, om stedets undervisningsform tiltaler den enkelte. Det siger de her tal jo ikke noget om, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at man kun bruger værktøjet som ét indspark blandt mange andre, når man skal vælge sin uddannelse, lyder det fra Sana Mahin Doost:

- Man kan ikke sammenligne én til én, at her har de studerende været tilfredse eller utilfredse, så derfor vil jeg opleve det samme. Det er vigtigt, at man prioriterer at komme ud og opleve uddannelsesstederne eller mødes med vejledere, så man får nogle andre og mere håndgribelige indtryk, inden man vælger sin uddannelse, slutter hun.