Vi måtte en tur til Gdansk i Polen, men gode ting er som bekendt værd at rejse efter.
Hernede fandt de danske håndboldherrer nemlig finaleniveauet frem - og så var det jo meget passende, at de samtidig slog Spanien 26-23 og derfor spiller for at skrive historie i VM-finalen på søndag.
Guld i 2019, guld i 2021. 2023?
Ingen har før nuppet tre VM-titler i træk. Nu får Niklas Landin og kompagni muligheden, når Frankrig venter i søndagens finale.
Arrangørernes beslutning om at programlægge så de danske fans fik en tidsfrist, der ville stressteste selv køkkenet hos en større amerikansk fastfoodkæde, smittede selvsagt af på fremmødet. Cirka 6000 på plads, et par hundrede med Dannebrog i tasken.
Men okay, når typer som Mathias Gidsel og Simon Pytlick indtog dansegulvet med Mikkel Hansen mellem sig til at diktere trinene, var det måske fint nok med albuerum og plads til udfoldelse. Også for velspillende Magnus Saugsturp på stregen.
Spanien har traditionelt haft en forsvarsstil, der kræver lektioner at kunne efterleve, men koden til håndboldherrernes sprængfarlige bagkæde findes ikke i nogen opslagsværker.
Den nye tilføjelse, Simon Pytlick, var varm. Løbeskudsmål til 5-4, et langt, atletisk svæv inden hopskuddet til 7-4.
Små indikationer på et momentumskifte. Niklas Landin havde forelsket sig i tanken om at spille den sene kamp på søndag, hvilket kunne ses på procenterne.
En semifinale, der eksploderede
Som Henrik Møllgaard, den kloge mand, sagde i går, er Spanien ikke et hold, man bare hægter af. De skruer altid på knapper, først i forsvaret ved at gå mere offensivt til værks, svært ikke at elske den slags.
Det skubbede så også intensiteten helt i vejret.
Først blev Mikkel Hansen ramt i hovedet af Jorge Maquedas hånd. Udvisning. Så kastede en spanier sig over en løs bold og scorede et bizart mål uden Landin på plads, hvor alle – i hvert fald danskerne – så kuglen krydse sidelinjen forinden.
Men gnisten, som fik tingene til at eksplodere, var Daniel Dujshebaevs skud omkring Landins hoved. Danskeren fløj direkte op i snotten på ham og lignede en, der var millimeter fra at krølle ham om til en papirsflyver, som du kan se herunder:
Blodtud, men bolden gik via skulderen og op i hovedet, vurderede dommerne efter videokiggeri.
Ingen straf, kun optræk til gadeslagsmål mellem mænd i sværvægtsklassen, der gik til pause med danskerne på plus fem, 15-10.
Spanierne åd sig tilbage
Lad os dvæle ved Niklas Landins præstation et øjeblik.
Hvor må det i grunden være demotiverende som modstander at knokle løs, løbe ind i den ene øretæve efter den anden for blot at se ens afslutning blive reddet med så afmålt arrogance.
Når keepere flirter med 50 i redningsprocent, er de verdensklasse. Landin lå flere gange over, mens han viste balanceevner, der så ud til at bryde samtlige naturlove undervejs.
Hovedaktionær i danskernes 20-16 føring efter 43 minutter. Desværre havde kollegaen Gonzalo Perez de Vargas også fundet fodfæste.
Spanierne åd sig ind, de snu ræve. Efter den store afbrænder Emil Jakobsen, ukarakteristisk, sendte en meter forbi det lange hjørne, slyngede Joan Canellas 19-20 reduceringen ind og genopfriskede Henrik Møllgaards vise ord.
Aldrig døm Spanien ude, vel?
Simon Pytlick holdt sig for ørene og drønede for Gud ved hvilken gang afsted på ydersiden af backen. Mål!
Senere havnede bolden hos en anden slutrundedebutant, Lukas Jørgensen, der scorede til 25-20 og stormede ud på bænken. Brystkasse mod brystkasse med Mikkel Hansen.
Hvor må det være surrealistisk. Stregspilleren havde en Hansen-trøje på til sin første håndboldtræning nogensinde.
Nu dansede han sejrdans og skal spille VM-finale sammen med dansk herrehåndbolds største stjerne gennem tiderne.