Selvom det er søndag, står valgkampen ikke stille.

I dag lancerer Socialdemokratiet således et klimaudspil, der vil indføre CO2-afgifter på landbruget.

Afgiften skal være med til at sikre, at Danmark når sine mål om nedbringelse af landets CO2-udledning med 50-54 procent i senest 2025, der er et delmål mod det endelige mål: At vi i senest 2030 skal vi have reduceret vores udledning af CO2 med 70 procent sammenlignet med 1990.

- Vi er ganske godt på vej til at nå de højeste klimamål i verden. Men der er en sektor, hvor det halter bagud, og hvor vi er nødt til at gøre mere, og det er landbrugssektoren, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

Derfor er partiets ambition, at afgiften kommer til at dække over alle drivhusgasser, der bliver udledt af landbruget.

- Danmark skal være et landbrugsland - også i fremtiden. Men vi skal altså gøre det på en anden måde, end vi gør i dag. Det primære og mest effektive virkemiddel, vi kan bruge, er en CO2-afgift, siger Dan Jørgensen.

Præcis hvor høj afgiften skal være, kan klimaministeren dog ikke sige noget om, da regeringen afventer anbefalinger fra en ekspertgruppe.

Landmand: Det er en forkert måde at gribe det an

Hos landmand Kristian Gade i Bøvlingbjerg i Vestjylland møder udspillet hovedrysten.

Han er mælkeproducent med 400 malkekøer og formand for Holstebro Struer Landboforening. Ifølge ham er en CO2-afgift den helt forkerte måde at gribe klimaudfordringerne an på.

- Jeg er dybt skuffet over, at de kommer med sådan en melding. Fra regerings side er det en erkendelse af, at man ikke har tilstrækkelig viden på området. Så har man et eksternt udvalg, og de er ikke engang kommet med deres anbefalinger endnu, siger han og henviser til den ekspertgruppe, som regeringen sammen med en række andre partier har nedsat.

Kristian Gade frygter, at afgiften vil have store konsekvenser for industrien.

- Under alle omstændigheder så vil en CO2-afgift komme til at koste arbejdsplader både i landbruget og i den følgeindustri, der er, siger han.

Tænketank og støtteparti er positive

Hos klimatænketanken Concito er de mere positivt stemt overfor regeringens nye forslag.

Seniorøkonom Torsten Hasforth pointerer, at en afgift er en effektiv måde at løse klimaproblematikken på.

- Så snart vi har en ny regering, så får vi en ekspertgruppe, som fortæller os, hvilke muligheder vi har. Lige efter skal politikerne lave noget politik, som beror sig på en afgift, som fortæller landmændene, hvilke rammer de har at arbejde efter, siger han.

Også hos regeringens støtteparti SF vækker udspillet begejstring. Ifølge formand Pia Olsen Dyhr tydeliggør det forskellen på rød og blå blok.

- De borgerlige partier vil frede landbruget, mens en rød regering tager tyrene ved hornene. Vi når ikke klimamålet, hvis ikke vi stiller krav til landbruget, og det er godt nyt, at S nu er enige med SF om behovet for en klimaafgift på landbruget, skriver hun i en kommentar.

Men for landmand Kristian Gade er CO2-afgifter den forkerte vej at gå, hvis man vil klimaudfordringerne til livs.

- Vi er klar på at bruge fodertilsætningsstoffer, når de er klar på markedet, og vi er klar til at tage kulstofrigt jord ud af drift. Vi bruger mange penge på innovation generelt. Vi betaler afgift, hver gang vi sælger en liter mælk eller et kilo kød. Vi vil gerne være et førende land med klimarigtigt landbrug, siger han.

Med fodertilsætningsstoffer henviser Kristian Gade til, at der i Socialdemokratiets udspil bliver nævnt, at nye tilsætningsstoffer i dyrenes foder kan være med til at nedbringe udslippet af metangas.

Venstre: Investering er vejen frem

Socialdemokratiet har tidligere kritiseret Venstre for ikke at have CO2-afgift for landbruget i deres 2030-plan for klimaet. Men Venstre afventer den samme ekspertgruppes svar, som S gør på, hvordan en afgift kunne se ud.

- Vi er enige i, at der skal en afgift på landbrug, og at vi skal lytte til den ekspertgruppe, der er nedsat, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Men det hele kan ikke klares med afgifter og forbud, påpeger han.

- Det, der er vigtigt i den grønne omstilling, er, at Danmark går forrest og viser verden, at der er en anden måde at gøre tingene på. Forudsætningen for det er, at vi investerer i den grønne omstilling. Det kan vi ikke klare med afgifter og forbud. Vi er nødt til at investere. Det er det, Venstres plan rummer. Det synes jeg, at regeringen skulle lytte til, siger han.

Hos Danmarksdemokraterne er de også skeptiske overfor regeringens nyeste forslag. Ifølge partiets formand, Inger Støjberg, vil en afgift i sidste ende kunne betyde, at arbejdspladser må rykke ud af landet.

- Men det er klart, at landbruget jo også skal være med til at reducere CO2-udslippet, og det vil dansk landbrug også gerne. Det er bedre, at man når målene sammen med erhvervene og gennem forskning og udvikling, siger hun.