Laura søgte om hjælp til at passe søn med handicap. Syv måneder senere fik hun svar

Forældre kan vente i månedsvis, før de ved, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste til at passe børn, der er syge og mistrives.

Laura Braad Johansens søn er født med et handicap og kunne ikke trives i en normal børnehave. Derfor kunne Laura ikke arbejde i dagligdagen, hvor sønnen havde behov for hjælp og træning. Det tog syv måneder, før Aarhus Kommune behandlede sagen om tabt arbejdsfortjeneste. (Foto: © Andreas Berg)

Laura Braad Johansen blev ved med at vente på svar.

25. juni 2021 havde hun søgt Aarhus Kommune om tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne få støtte til at gå hjemme og passe Villads på tre år.

Sønnen har bilateral spastisk cerebral parese og forsinket motorisk og sproglig udvikling. Der betyder, at han går usikkert og kun kan sammensætte enkelte ord utydeligt.

Laura Braad Johansen var presset økonomisk. Hun kunne ikke arbejde i hverdagene, fordi sønnen kun kunne være få timer i vuggestue og løbende skulle til fysioterapeut, ergoterapeut og på hospitalet.

Fik hun tabt arbejdsfortjeneste, som i gennemsnit er omkring 17.000 kroner per måned, hvis forældre går hjemme fuld tid, ville der falde mere ro på økonomien.

De seneste år har stadig flere forældre fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne er på fire år steget med 600 millioner kroner, men der er ingen regler for, hvor lang tid det må tage at behandle sagerne.

Sagen blev udskudt igen-igen-igen og igen

Månederne gik for Laura Braad Johansen, uden at der blev truffet en afgørelse.

Juni blev til september, og så fik hun at vide, at sagen var forsinket.

I oktober fik hun igen at vide, at afgørelsen trak ud.

I november var der samme besked, men der ville nok komme svar inden jul.

Det gjorde der ikke, og Laura Braad Johansen fortæller, at hun gik i overlevelsesmode.

Hun brugte sin opsparing, lånte lidt penge, og fik bedsteforældre eller venner til at passe Villads i weekender, så hun kunne få penge på kontoen ved at arbejde 06-23 på en tankstation.

- Det var hårdt. Mit overskud var der ikke til Villads, og jeg havde enormt dårlig samvittighed. I stedet for at bruge kræfter på Villads, brugte jeg kræfter på at kontakte kommunen, siger hun.

Laura Braad Johansen fortæller, at der både var bekymringer om sønnens handicap og økonomi.

- Jeg har grædt mange gange alene, når jeg havde puttet ham.

Ingen grænser for sagsbehandlingstiden

Når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste, er der ingen regler for, hvor langsomt sagen må behandles.

Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt.

Forældres økonomi presses, mens de venter på svar

Danske Handicaporganisationer fortæller, at forældre presses økonomisk og er usikre, mens de venter på en afgørelse.

Når forældre passer børn derhjemme, kan de hverken få dagpenge eller kontanthjælp, fordi de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, men de kan heller ikke arbejde. Dermed risikerer de at stå helt uden indtægt.

- Det kan gå ret hårdt ud over familiens økonomi. For nogle familier har det den konsekvens, at de går i stykker. Det ender med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Samme oplevelse har SIND.

- Vi hører, hvordan forældre mister arbejdet og sygemelder sig, når det økonomiske grundlag forsvinder under dem. Hvis forældre ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, bliver situationen meget mere indgribende. Det er her og nu de mangler hjælp – ikke om fem eller seks måneder, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind.

Laura Braad Johansen kunne ikke arbejde i hverdagene, hvor sønnen kun kunne være få timer i daginstitution. Mens hun ventede på svar i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, arbejdede hun 06-23 på en tankstation i weekenderne. Det var nødvendigt økonomisk, men tærrede på kræfterne.

Laura rykker for svar fire gange

Da Laura Braad Johansen ikke har fået svar på sin ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste efter fem måneder rykker hun for svar den 29. november 2021.

Og igen den 7. januar 2022.

Og igen den 11. januar, hvor hun også klager over sagsbehandlingstiden.

Og den 2. februar spørger hun nok engang, hvad der sker med hendes ansøgning?

Efter knap syv måneder får hun tilkendt tabt arbejdsfortjeneste den 16. februar 2022. Kommunen skriver, at hun får udbetalt penge fra marts 2022.

- Jeg synes ikke, at forløbet har været ok. Jeg søgte tabt arbejdsfortjeneste, fordi jeg havde behov for det. Ikke fordi jeg havde lyst, siger Laura Braad Johansen.

Aarhus Kommune beklager, at det tog knap syv måneder at nå frem til en afgørelse.

- Det er for lang tid, og vi plejer at gøre det hurtigere. Vi har stor forståelse for, at det har været frustrerende for Laura og hendes familie, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i familiecentret i Aarhus Kommune og peger på, at de fleste sager om tabt arbejdsfortjeneste afgøres inden for tre måneder.

Derfor trak Lauras sag ud

Den 25. oktober 2021 har Aarhus Kommune alt materiale fra vuggestue og Aarhus Universitetshospital til at behandle sagen, men den endelige afgørelse træffes først i februar 2022. Ifølge afdelingsleder Katrine Broby tog sagen lang tid på grund at en indviklet beregning, og fordi sagsbehandleren var syg.

Hvilke konsekvenser har det haft for Aarhus Kommune, at det har taget syv måneder at behandle sagen?

- Konsekvensen ligger primært hos Laura. Det er en frustrerende situation at være i, og det beklager vi. Konsekvensen for Aarhus Kommune er, at vi selvfølgelig tager ved lære af det her forløb, siger Katrine Broby.

Afdelingslederen fortæller, at Aarhus Kommune gerne så, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste, så processen gik hurtigere.

I dag skal sagsbehandlere undersøge om barnet har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og indhente oplysninger fra for eksempel skole, daginstitution, sygehusvæsen og forældre.

Samtidig ser kommunen på, om det er bedst at passe barnet derhjemme og endeligt skal der laves en beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvert skridt tager tid.

- Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring. Jeg tænker ikke, at det drejer sig om mangel på ressourcer, siger Katrine Broby.