Da Mathilde blev advaret i en besked på Instagram, var det allerede for sent.

En hacker havde netop fået adgang til alle de personlige billeder og beskeder, som Mathilde havde liggende på sin profil på Facebook og Messenger.

- Jeg gik jo i panik og tænkte, at når han har alle mine oplysninger, alle mine beskeder og alle mine billeder, hvad får han så ud af det, fortæller Mathilde, da DR interviewer hende.

Ny metode i omløb

Mathilde er en dansk teenager, og det digitale indbrud på Mathildes profiler på Facebook og Messenger skete omkring nytår. Indbruddet var ikke enestående.

Nordsjællands Politi oplyser til DR, at politikredsen har modtaget ni anmeldelser om lignende sager siden december.

Og inden for de seneste uger har paraplyorganisationen Digitalt Ansvar, der arbejder mod digitale krænkelser, hørt om flere piger, der har fået hacket deres Facebook-konto på samme måde som Mathilde.

- Formålet er formentligt at anskaffe sig yderligere materiale, som kan deles eller anvendes til sextortion, siger Miriam Michelsen, der er bestyrelsesformand i Digitalt Ansvar og advokat i Njord Law Firm.

Metoden, som hackeren eller hackerne anvender, er ifølge Digitalt Ansvar ny og et godt eksempel på, at digitale krænkelser hele tiden ændrer form og karakter.

Digitalt Ansvar oplyser også, at det materiale, som hackeren eller hackerne har tilegnet sig ved indbruddene på Facebook og Messenger, i nogle tilfælde er blevet offentliggjort og sat til salg på det sociale medie Snapchat.

De seneste dage har DR fortalt, hvordan ofre er blevet afpresset på internettet til at ydmyge og mishandle sig selv.

Og DR's research viser, at det netop kan være privat billedmateriale fra Facebook og Messenger, der kan sætte gang i afpresningen, hvis en gerningsmand har fået fingre i det private materiale.

Sådan blev Mathilde hacket

På sin telefon viser Mathilde til DR den Messenger-besked, der satte det hele i gang for Mathilde omkring nytår.

- Ved du, hvad jeg skal gøre, hvis jeg modtager en besked fra Facebook, står der i beskeden på skærmen.

Beskeden kom fra Liva, en pige Mathilde kender, og blev sendt fra Livas profil på Messenger. Hackeren havde forinden brudt ind på Livas profil og kunne nu skrive til Livas venner og bekendte.

Da Mathilde modtog beskeden, fik hun selv en SMS fra Facebook.

Det har vist sig, at det var hackeren, der på snedig vis, havde fået Facebook til at sende en SMS med en nulstillingskode til Mathildes telefon. En nulstillingskode er den kode, man kan få tilsendt fra Facebook, hvis man har glemt sin adgangskode, når man skal logge ind.

Mathilde anede ikke på det her tidspunkt, at hun kommunikerede med en hacker. Så hun skrev til Livas profil, at hun nu også havde modtaget en SMS fra Facebook.

Hackeren skrev så fra Livas profil, om Mathilde ikke ville sende et foto af SMS'en, så Liva kunne se, om det var den samme besked, som hun havde fået.

Mathilde ved godt, at hun ikke skal dele sin adgangskode til sociale medier med nogen. Men hun tænkte ikke over, at SMS'en indeholdt en nulstillingskode til hendes Facebook. Så hun sendte et screenshot til Livas profil med nulstillingskoden.

Med koden i hånden havde hackeren nu nøglerne til Mathildes digitale liv og kunne trænge ind på Mathildes profiler på Facebook og Messenger. Og herfra kunne hackeren så skrive videre til Mathildes venner og bekendte.

Mathilde fik hjælp

Da Mathilde fandt ud af, at hun var blevet hacket, vidste hun ikke, hvordan hun skulle få hackeren smidt ud af sin Facebook- og Messenger-profil igen.

Derfor tog hun fat i en bekendt, der fik ændret Mathildes adgangskoder, så hackeren ikke længere kunne komme ind.

Mathildes bekendte hjalp hende også med at få aktiveret en to-faktor-godkendelse, der sikrer hendes konti bedre fremadrettet.

Frygt for deling

Hackeren nåede at have adgang til alle Mathildes billeder og beskeder i mange timer, før vedkommende blev smidt ud.

Mathilde fortæller, at folk i hendes omgangskreds skrev til hende, at hun havde sendt dem underlige beskeder.

- Og da jeg kom i skole efter ferien, sagde flere af mine veninder, at jeg havde skrevet til dem.

Indtil videre er Mathilde ikke stødt på billeder eller beskeder fra hendes profiler, der er blevet delt efter hacket. Men Mathilde fortæller, at hun kender til andre, der har fået delt intime billeder, efter hackeren havde fået adgang til deres Facebook-profil.

Det bekymrer Mathilde, selvom hun ikke mindes, at hun har nøgenbilleder liggende, der kunne blive delt af hackeren.

- Det er ret ubehageligt at vide, at der er nogen, der har haft adgang til alle mine beskeder og billeder. Noget, som er ret personligt. Jeg kan jo have sendt nogle billeder, jeg ikke vil have, at han skal have fat i, og som han senere hen kan bruge imod mig, siger hun.

Kontakt til politiet

Samme døgn, som Mathilde blev udsat for det digitale indbrud, meldte hun forbrydelsen til politiet på politi.dk.

Dagen efter ringede hun til politiet, og hun skrev til dem igen dagen efter for at gøre opmærksom på sagen. 10 dage efter tog Nordsjællands Politi, som er den politikreds Mathilde hører til, kontakt til hende efter flere oplysninger. Siden har Mathilde intet hørt.

Digitalt Ansvar finder det problematisk, at der gik 10 dage, før Mathilde blev kontaktet af politiet, og mener generelt, at politiet reagerer for langsomt i sager om digitale sexkrænkelser.

- Det er blevet bedre, når ofre henvender sig til autoriteter eller til voksne. Så bliver de i højere grad taget alvorligt. Men vi kan stadig se sager, der bliver tabt i forhold til, når ofre går til politiet. Så står man med en opfattelse af, at retssystemet svigter, siger Miriam Michelsen fra Digitalt Ansvar.

Politiet: Øget fokus, men vi skal prioritere

Hos Nordsjællands Politi, der har modtaget Mathildes sag, siger politikommissær Michael Gaml, at det altid tager lang tid at sagsbehandle sager, hvor politiet skal have fat i Facebook.

- Noget andet er, at vi også skal prioritere. Og der er altså andre sager, der er mere alvorlige. For den enkelte er hendes sag jo væsentlig, men vi skal kigge i det store billede, og i det billede er der andre sager, der for os har en højere prioritet, siger han til DR.

Leder af Rigspolitiets Center for cyperkriminalitet (NC3), Claus Birkelyng, siger, at der er kommet et øget fokus hos politiet på digitale overgreb - særligt i forbindelse med Umbrella-sagen.

I 2019 blev det nemmere at anmelde digitale overgreb på politi.dk, og NC3 nedsatte en gruppe, der ifølge Claus Birkelyng hurtigt screener alle de anmeldelser, der kommer ind om digitale overgreb på politi.dk.

Specialgruppen står ifølge Claus Birkelyng for at sikre beviser og tager kontakt til sociale medier og eksempelvis pornohjemmesider for at få slettet materiale, der viser overgreb på børn, hurtigst muligt eller billeder delt uden samtykke.

- Vi lærte jo netop af Umbrella-sagen, at jo før man får sat en sletteprocedure i gang, jo nemmere er det at hindre en spredning. Derfor synes jeg, at det er en rigtig god ordning, siger Claus Birkelyng.

Når anmeldelserne er blevet screenet hos NC3, bliver de sendt ud i de enkelte politikredse.

- Ude i politikredsen vil det i en travl hverdag altid være en prioritering af, hvad der er vigtigst, siger Claus Birkelyng.

Mathildes håb er bare, at politiet tager hendes sag alvorligt og efterforsker den.

- Jeg håber, at de kan komme frem til, hvem det er og får stoppet personen i at gøre det, fordi jeg har jo oplevet og hørt, at der har været flere i min omgangskreds, der er blevet hacket af den samme.