Mettines hjælper er en robot: 'Den skåner mig for tunge og gentagne løft'

Flere arbejdspladser indfører teknologi, der kan slå ned på nedslidning og skader blandt medarbejderne. Men vil det koste os job i fremtiden?

En hvid robotarm klikker sig fast til en skinne, der sidder monteret på 90-årige Grethes ben.

- Nu fører den benet op til dig, ned igen og ud til siden, forklarer fysioterapeut Mettine Black.

Dagens genoptræning er i gang på Vikærgården i Aarhus.

Men den ser ikke ud, som den plejer. Siden januar har stedets fysioterapeuter haft en hjælpende hånd i form af robotten 'Robert', som de tester. Før skulle 30-årige Mettine Black selv lave flere gentagne øvelser om dagen med at løfte patienternes ben. Nu gør robotten det.

- Jeg skulle stå og lave omkring 40 bevægelser per patient før. Det kan godt være ret tungt, fordi det for det første kan være et tungt ben i sig selv, og for det andet skal man lægge et pres på benet, for at det virker ordentligt.

Hvad betyder det for dig, at du kan slippe for det?

- Det skåner mig for de tunge løft og gentagelser, så forhåbentlig kan det aflaste min ryg og skuldre. Det er alletiders. Jeg har rigtig meget interesse i, at jeg passer på mit eget helbred. Og så gør det, at jeg kan bruge mere tid på andet vigtig træning og være mere nærværende, siger hun.

Stigende antal robotter

Vikærgården er langt fra den eneste arbejdsplads, der arbejder med ny teknologi såsom robotter.

Stadig flere steder i både det offentlige og private benytter sig af det. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at der de seneste år er sket en stigning i brugen af teknologi, der kan hjælpe borgere med at spise, blive vasket og løftet i kommunerne.

Og også i industrien er der kommet flere robotter og ny teknologi. I 2009 blev der installeret 241 nye robotter i Danmark, og i 2017 var det tal steget til 774. I alt var der 5.198 industrirobotter i 2017, viser en optælling fra Dansk Robot Netværk, DIRA, der har 170 medlemsvirksomheder, som bruger robotter i industriproduktion eller selv er med til at udvikle dem.

Dels sker det for at effektivisere og at ruste sig til fremtidens konkurrenceforhold. Men det er også for at forsøge at undgå nedslidning og skader hos medarbejderne.

Og måske er det dét, der skal til for, at vi kan holde til at arbejde længere, som politikerne har besluttet? Det mener Mettine Black i hvert fald.

- Hvis denne her form for teknologi bliver ved med at være under udvikling, så tror jeg helt sikkert, at jeg kan arbejde til pensionen, fordi jeg bliver skånet, siger hun.

Mettine Blacks kollega er kommet for at assistere med robotten. Hun hedder Inger Oddershede og er 47 år. Hun er enig i, at teknologien vil være nyttig i forhold til at undgå at blive slidt ned inden pensionen.

- Jeg begynder at kunne mærke det i mine knæ og hofter, når jeg er på arbejde, fordi vi har mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hvor vi skal ned og ligge på knæ og lave tunge løft. Det kan godt gøre mig bekymret. Så jeg er glad for den udvikling, der er i gang med alternative løsninger for at aflaste os, siger hun.

Forsvinder vores job i fremtiden?

Men hvad vil der ske med arbejdspladserne, når der i fremtiden kommer flere robotter og maskiner, der delvist eller helt kan overtage opgaver fra medarbejderne?

Det er det helt store spørgsmål, mener Klaus Æ. Mortensen, der er seniorforsker på Institut for Fremtidsforskning.

- Vi kommer til at miste arbejdspladser. Ingen tvivl om det. Spørgsmålet er, om det vil føre til massearbejdsløshed, eller om der opstår job andre steder.

- Hvis vi skal undgå massearbejdsløshed, kræver det at omskole folk hurtigt og bruge mange ressourcer på det, fordi kompetencekravene bliver større. Ellers kan nogle ende med at blive tabt på gulvet. Især dem, der hverken har en faglig eller boglig uddannelse, siger han.

Men Søren Peter Johansen, der er sekretariatsleder for Dansk Robot Netværk, mener ikke, at der er fare for, at en stor gruppe vil stå uden arbejde.

- Det er ikke en bekymring, jeg ser. Fremtidens arbejdsplads vil være en, hvor der er rigtig mange robotter, men jeg tror stadig, der er plads til mennesker i rigtig mange år fremover, fordi vi er meget mere kreative og fleksible end robotter, siger han.

  • Vikærgården i Aarhus har sagt ja til at teste robotarmen Robert i forbindelse med genoptræning af patienterne. Fysioterapeut Mettine Black er glad for den hjælpende arm. (Foto: Bardur Thomsen)
  • Robotten Robert bliver testet af på flere sygehuse og plejehjem rundt om i landet. (Foto: Bardur Thomsen)
  • Den er ikke kun god for medarbejderne, men kan også hjælpe med, at de ældre kan komme hurtigere ud af sengen efter fald, blodpropper og andre skader. (Foto: Bardur Thomsen)
1 / 3

'De kan ikke erstatte os'

På Vikærgården er genoptræningen ved at være slut. Robotarmen løsner grebet om Grethes ben og lader det slappe af på det grønne tæppe.

Indtil videre er robotarmen på Vikærgården en forsøgsordning, der kører i nogle uger. Men Mettine Black og hendes kollega Inger Oddershede håber, at der vil blive investeret i at få den tilbage, så den kan blive en fast del af arbejdet i fremtiden.

Ingen af de to fysioterapeuter er bange for, at robotarmen i fremtiden vil gøre dem overflødige.

- Jeg tænker simpelthen ikke, at den kan erstatte os. Den kan supplere os. Men ikke erstatte os, siger Inger Oddershede.