Kritik i stride strømme bliver rettet mod miljøminister Lea Wermelin (S) fra både oppositionen og regeringens støttepartier.

For mens det er uvist, hvor meget kloakvand, der bliver ledt ud i åer, søer og i havet, når store regnskyl oversvømmer kloakkerne, vil Lea Wermelin afvente, at Miljøstyrelsen "forbedrer sin viden på området", før hun ser på sagen politisk.

Men der skal mere til, lyder det fra Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og SF.

- Det kan ikke nytte noget, at den nye regering starter med at sidde på hænderne, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.

Alternativets politiske ordfører, Sikandar Siddique, finder ministerens reaktion bekymrende og uansvarlig.

- Det her er ikke noget, der kan vente, når vi har borgere, der fisker i åerne og bader i søerne, siger Sikandar Siddique.

- Det er ikke godt nok, at vi ikke ved, om vi bader i kloakvand, siger han.

De to partier vil kalde miljøminister Lea Wermelin i samråd om sagen.

'Meget ulækkert og ikke godt nok'

Miljøstyrelsen måler ikke på, hvor meget urenset kloakvand, der bliver ledt ud i naturen, når himlen åbner sig, og kloaksystemerne ikke kan rumme al vandet.

Overblikket bygger på meget forskellige indberetninger fra kommunerne og modellerede beregninger af vandmængderne, og det er godt nok, vurderer styrelsen.

Ifølge både fagfolk og eksperter tegner beregningerne imidlertid et billede, der er langt fra virkeligheden. Så reelt er der ingen der ved, hvor meget vand - med toiletskyl, shampoorester eller sur mælk fra køkkenvasken - der ender i naturen.

Miljøordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, mener, at det er en sag, "der skal tages meget, meget alvorligt".

- Vi får mere ekstremt vejr, og derfor bliver de her overløb et større og større problem, så det er logik for burhøns, at vi skal sikre, at det beregningsgrundlag vi har, hele tiden bliver bedre og bedre, siger hun.

Kræver klare svar nu

Det kan ifølge Miljøstyrelsen ikke betale sig at begrænse spildevandsforureningen mere end man allerede har gjort. Det har man regnet på, og de beregninger forbredrer man løbende, forklarer kontorchef Mikkel Hall:

- Det har ikke været en nem øvelse, og den har forløbet over mange år, hvor vi langsomt har forbedret datagrundlaget, siger han.

Først når Miljøstyrelsen er blevet klogere på problematikken, vil miljøminister Lea Wermelin gå ind i sagen. Hun forventer, at styrelsen vender tilbage til hende til hende, når de har forbedret data tilstrækkeligt.

- Så har jeg mulighed for at sige, rent politisk: Har vi viden nok? Skal vi lægge noget ovenpå? Tage en drøftelse med de andre politiske partier om, hvorvidt vi gør, hvad vi kan for at passe godt på vores vandmiljø, siger Lea Wemelin.

Det er ikke godt nok for Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen.

- Vi har jo afventet Miljøstyrelsen i lang tid. Der er simpelthen behov for et bedre overblik, siger miljøordfører Mai Villadsen.

Hun kræver svar fra ministeren på, hvad det vil koste at lave en ordentlig kontrol af, hvor meget urenset kloakvand, der bliver ledt ud i naturen.

- Det er klart, at vi skal afveje, hvor mange penge, vi bruger, men lige nu har vi jo ikke et overblik over, hvor meget det faktisk ville koste at lave den her kontrol, og det er da det første, der skal ske, siger Mai Villadsen.

Miljøbombe

Alternativet vil se handling med det samme.

- Der skal ske noget lige nu. Det er ikke ansvarligt, at ministeren venter på resultatet af et langsommeligt arbejde, før hun reagerer, siger Sikandar Siddique.

Partiet vil have ministeren til at sætte gang i en undersøgelse for at kortælle nøjagtig, hvor meget kloakvand, der løber ud i vandløb og søer landet over.

I SF mener Karsten Hønge, at der er behov for klare linier og reelle regler hurtigst muligt.

- Vi har en miljøbombe, som vi ikke engang ved, hvor og hvornår detonerer, siger han.

Og han vil ikke holdes hen med snak.

- Den nye regering skal reagere, så vi dels får et overblik over skaderne og dernæst en plan for, hvordan vi undgår, at de sker i fremtiden, siger Karsten Hønge.