Mindre råd til sjov og sundhed: Unge i 'fattigrøvstyverne' har færre penge på lommen

TJEK SELV. Unge er blevet fattigere, og de ældre er blevet rigere. Hvad tjener du i forhold til andre på din alder?

Colorbox, grafik Lærke Kromann (DR) (Foto: © colorbox)

Der er fremgang i Danmark, men mange unge mærker det ikke og kan ligefrem se, at færre penge ruller ind på kontoen hver måned sammenlignet med tidligere.

Den fattigste femtedel af de unge i 20'erne fik forrige år udbetalt under 6.026 kroner efter skat hver måned. Det er 1.061 kroner mindre end i 2008, viser en specialopgørelse over indkomster efter skat fra Danmarks Statistik, som er renset for inflation.

De unge, som ligger i midten med indkomst (medianen), har ligeledes fået færre penge mellem hænderne, som det også fremgår af grafen længere nede i artiklen.

Danske Studerendes Fællesråd ærgrer sig over, at unge er dårligere økonomisk stillet.

- Det er enormt problematisk, at unge har færre penge mellem hænderne. Når unge får mindre udbetalt, bliver de mere afhængige af forældrenes indkomster, mener Johan Hedegaard Jørgensen, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Han oplever, at husleje for nogle studerende sluger hele SU´en. Lykkedes det ikke at finde en billig lejlighed, kan unge være tvunget til at arbejde så meget, at det går ud over studierne.

Den 25-årige kemistuderende Mads Dalsgaard Nielsen fra Aarhus mærker som mange andre unge, at der ofte er lavvande sidst på måneden.

- Det er en dårlig tendens, at unge har færre penge. Det sætter nogle begrænsninger i forhold til at være ung, siger han.

Mads Dalsgaard Nielsen har intet studiejob og klarer sig igennem på SU og med lidt opsparing. Der skal prioriteres benhårdt, når studiebøger koster tusindvis af kroner, og kollegieværelset skal betales.

Unge blev fattigere, mens resten blev rigere

Derfor har unge færre penge

Der er flere forklaringer på, at unge i 20´erne hyppigere har lommesmerter og færre kontanter til byture, aftensmad og en lejlighed, forklarer Michael Svarer, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, og Sune Caspersen, analytiker for Arbejderbevæglesens Erhvervsråd.

For det første vælger flere unge at studere i stedet for at arbejde, og så falder deres indkomst. For det andet er der de seneste ti år skåret i en række overførsler.

For eksempel får unge ledige under 30 år i dag uddannelseshjælp, der cirka er det samme som SU-satsen, hvor de før fik en højere kontanthjælp. SU´en er blevet forringet, og nyuddannede, som er ledige og ikke har børn, fik forrige år barberet dagpengesatsen ned med 1.885 kroner om måneden.

Michael Svarer mener, at det er positivt, at unge har færre penge til rådighed, så længe de studerer.

- Det er en god investering, når flere unge tager en uddannelse. Det betyder, at de senere får en bedre karriere og løn, siger økonomiprofessoren.

Der er ifølge Sune Caspersen fra Arbejdernes Erhvervsråd også en bagside af medaljen. De unges ringere økonomi skyldes også, at flere er løst ansatte.

- Det er et problem, hvis unge ikke kan få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Man taler om et prekariat, hvor unge færdiguddannede får vikararbejde og midlertidige stillinger, hvor de er ledige i større perioder, fortæller analytikeren.

Hvad tjener de 20-29-årige om måneden?

Pinligt at være flad

Uanset hvorfor unge har færre penge mellem hænderne, betyder det, at de må lære at styre økonomien stramt. De unge er ofte gode til at lægge budgetter, bruge apps og får sms´er fra banken, der advarer om lavvande på kontoen, fortæller Lone Buchardt, der er projektchef for Forbrugerrådets Tænk, der sammen med Trygfonden har undersøgt de unges økonomi.

Men det påvirker de unges liv, når økonomien er presset.

- Det kan have triste sociale omkostninger. Unge undlader at besøge venner og familie, der bor langt væk, siger hun.

De unges økonomi er især trykket i de største byer, hvor husleje og leveomkostninger er høje.

Når budgettet ikke hænger sammen, dropper unge blandt andet tandlægen og at hænge ud med vennerne, fortæller Lone Buchardt. I værste fald stifter de gæld og kommer til gældsrådgivning med flakkende blikke, søvnløshed og angst.

- Mange synes, at det er pinligt at sige, at de ikke har råd. Det er enormt tabuiseret at have gæld. Folk skammer sig over, at de ikke har økonomisk kontrol, siger hun.

25-årige Mads Dalsgaard Nielsen har styr på sin økonomi. Men det kræver for eksempel, at han ikke køber dyre fødevarer, men blandt andet billige boller nær sidste udløbsdato. Nogle gange siger han nej til sammenkomster, byture, koncerter og festivaler for at få budgettet til at hænge sammen.

- Det er uheldigt at sige nej. Det er nogle muligheder, som jeg gerne ville have haft, siger den studerende.

Mads Dalsgaard Nielsen på 25 år læser kemi på Aarhus Universitet. Han klarer sig på SU og opsparing. Han har droppet at arbejde for at få ordentligt tid til studierne. (Foto: © Kåre Kildall Rysgaard (DR))

Sparelivet kan være lærerigt

Som ung er det vigtigt at leve livet nogenlunde på samme måde som andre unge, forklarer Lone Buchardt.

- Det betyder meget, hvilken økonomi dine venner har. Så længe vennerne ikke bruger så mange penge, er det ikke et problem, hvis du også skal spare, siger hun.

Selvom det ikke altid er sjovt at leve et spareliv, kan der komme noget godt ud af det, mener Lone Buchardt:

- Hvis du har lært at styre din økonomi som ung, fordi der var brug for det, er det en god egenskab igennem hele livet.

Hvilke afsavn har de unge på grund af dårlig økonomi?