Om du er far eller mor er underordnet, når en lille ny kommer til verden.

I København skal nybagte forældre ikke længere have tilbuddet om at vende bleskift eller brokke sig om søvnmangel i en 'mødregruppe'.

Det skal i stedet ske i forskellige typer 'barselsgrupper'.

Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune har enstemmigt i går vedtaget et forslag, som betyder, at sundhedsplejersker så vidt muligt skal sammensætte grupper ud fra de nybagte forældres præferencer.

- Hvis nogen ønsker, at det skal være rent mødregrupper, eller hvis nogen ønsker, at det skal være rent fædregrupper eller blandede grupper, så forsøger vi at sætte folk sammen derefter, fortæller børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager fra Konservative.

- Heldigvis er der mange børn, der bliver født i København, så på den måde burde det være mulighed for at matche folk, siger han.

Der manglede et tilbud til fædre

Forslaget kommer efter en henvendelse fra en borger, der savnede inklusion på området.

Motivationen for forslaget var, at "der manglede et tilbud svarende til mødregrupperne til fædre, der går på lang barsel allerede efter barnets fødsel."

Det rammer i særlig grad familier med to fædre og enlige fædre, der har behov for at danne netværk med andre nybagte forældre, skriver Københavns Kommune på sin hjemmeside.

I dag får fædre og medforældre i Københavns Kommune tilbuddet om at være en del af en 'mødregruppe', men Jakob Næsager håber, at navneforandringen kan få flere fædre til at takke ja til tilbuddet.

Ifølge børne- og ungdomsborgmesteren har der hidtil ikke været udpræget efterspørgsel på fædregrupper i alle af Københavns bydele.

- For de fædre, der har ønsket en gruppe, har der ikke nødvendigvis været nogen at danne en gruppe med. Nu forsøger vi at lave reklame, siger han.

Selv om kommunen ønsker et bredere fællesskab på tværs af køn, så skal mødre fortsat kunne tilvælge en gruppe kun med kvinder, da det kan være "tryggere at vende særlige problemstillinger med andre kvinder", som for eksempel amning, oplyser kommunen.

Sygeplejerskerne tager godt imod forslaget

Blandt sygeplejerskerne bliver forslaget taget positivt imod, men de har også betænkeligheder.

- Tilbuddet er godt, skriver Katja Münster Schrøder, som er Dansk Sygeplejeråds fællestillidsrepræsentant for sundhedsplejerskerne i Københavns Kommune, i et skriftligt svar.

Sundhedsplejerskerne har ikke været inde over forslaget, før det blev vedtaget, så det er derfor også lidt en nyhed for dem.

- Umiddelbart er det en ny administrativ opgave, som sundhedsplejerskerne skal finde tid og rum til mellem mange andre prioriterede opgaver, lyder det.

Hun mener derfor også, at pengene til de nye driftsændringer bør følge med, hvis det på sigt ender med at blive et permanent tilbud.

- Vi skal tænke over, hvad vi bruger pengene på, skriver hun.

Hun mener dog ikke, at 'barselsgruppen' kommer til at erstatte de traditionelle 'mødregrupper'.

- Det vil i højere grad være et supplerende tilbud, der bliver valgt til af en lille del af københavnerne, er meldingen i det skriftlige svar.

- Jeg er spændt på at følge, hvem det vil være, og så håber jeg, at tilbuddet vil blive evalueret.

'Forældregrupper'

En, der en smule nervøs for, at der blot er tale om en sproglig ændring og ikke en reel forskel for ligestillingen, er sundhedsplejerske Emilie Grønfeld Wille.

Hun har kørt et forsøg for Københavns Kommune, hvor begge forældre skulle indgå i en barselsgruppe fra fødslen af - der var altså ikke frit valg. Her var der også en sundhedsplejerske tilkyttet opstartsmødet.

Og selvom erfaringerne fra dette forsøg er gode, så vil kommunen ikke prioritere den model.

Ifølge Emilie Grønfeld Wille har forsøget, som har fundet sted på Nørrebro og Bispebjerg, været en kæmpe succes og overgået det klassiske 'mødregruppe-tilbud'.

- Første gang alle forældrene mødte hinanden, var jeg til stede og hjalp dem med at indgå nogle aftaler og finde ud af, hvordan de ville organisere sig, og hvordan de kunne tænke sig at deltage i gruppen, fortæller hun.

Hun fortæller, at fædrene i meget høj grad havde et ønske om større tilknytning og en mere central rolle helt fra begyndelsen.

- Så det handler ikke kun om, hvem der er på barsel, men også om at blive forældre, forklarer hun.

- Det er ikke det, som det nye forslag om 'barselgrupper' fra Københavns Kommune lægger op til.

Københavns Kommunes Børne- og ungeforvaltning skriver selv på deres hjemmeside, at forsøget viste gode erfaringer, men hvis det skulle fortsætte og udbredes til resten af Hovedstaden, så var der en merudgift på cirka to millioner kroner årligt.

Emilie Grønfeld Wille medgiver, at det koster arbejderstimer til en sundhedsplejerske, men hun mener, det er godt givet ud.

- Jeg ser det som en central del af forebyggelsen i sundhedspleje, fordi forældrene virkelig kan bruge hinanden på tværs af køn og roller, siger hun.

Den nye 'barselgruppe', som ikke kommer til at koste kommunen ekstra, forventes at blive implementeret i Københavns Kommune fra 2. kvartal af 2023.