Spansk politi har tilsyneladende begået fejl i efterforskningen af Ahmed Samsams ture til Syrien.

I hvert fald sår eksperter nu tvivl om, hvor grundig bevisførelsen i Spanien har været fra politiets side.

De mener faktisk, at politiet formentlig har taget fejl i en central påstand, da Samsam i Spanien blev idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Han blev blandt andet dømt for sine ture til Syrien, fordi han ifølge spansk politi havde talt urigtigt om den oprørsgruppe, han var en del af.

Men det viser sig nu, at spansk politi har misforstået, hvilken gruppe Samsam fortalte, han var medlem af.

Samsam selv har siden 2012 - hvor DR første gang mødte ham i Syrien - fortalt, at han kæmpede for den sunnimuslimske oprørsgruppe Kataib Al Iman (Troens Brigade, red.).

Men spansk politi har troet, at Samsam var medlem af shia-gruppen Kataib al-Imam Ali. Grupperne har intet med hinanden at gøre.

- Der er formentlig tale om en sproglig misforståelse, fordi de to grupperingers navne på arabisk ligner hinanden meget. Så forklaringen kan være ret simpel – nemlig, at spanske myndigheder har troet, at de undersøgte den rigtige gruppe, siger DR's retsanalytiker, Louise Dalsgaard.

Googler man Kataib Al-Iman, får man for eksempel et link til Wikipedia-siden for Kataib Al-Imam Ali som første resultat, siger retsanalytikeren.

- Flere internationale forskere, der kender til jihadistiske grupperinger i både Irak og Syrien, kalder den her forveksling for alvorlig og opsigtsvækkende, fordi der i dommen mod Ahmed Samsam bliver lagt vægt på, at hans forklaring ikke kan passe ud fra oplysninger, der simpelthen er faktuelt forkerte.

Kan få betydning for sagen

Hvis myndighederne har præsenteret fejlagtige oplysninger for den spanske domstol, og der har været tale om en ombytning i hele retsprocessen, så kan det komme til at få betydning for sagen.

- Fordi det er noget, der kan have haft en medbetydning i forbindelse med domfældelsen i Spanien, så kan de nye oplysninger ifølge spanske strafferetseksperter bruges som et argument i en klage over sagen, siger Louise Dalsgaard.

- I sidste ende er der - ligesom i Danmark - mulighed for at få sagen genoptaget, hvis retssystemet vurderer, at oplysningerne har spillet ind.

Terrordømte Ahmed Samsam, der ifølge DR's oplysninger har arbejdet som agent for de danske efterretningstjenester, forsøgte ellers at vedlægge et officielt brev fra Kataib Al Iman i sagen.

Her fremgik det, at Samsam var en del af oprørsgruppen fra 2012. Men brevet kom ikke til at indgå i sagen til stor frustration for Ahmed Samsam.

- Ahmed Samsam har tidligere været særdeles kritisk over for, hvordan retssagen foregik. Blandt andet fordi han ikke fik nok tolkebistand, men også fordi han ikke mener, at spansk politi har undersøgt hans påstande i sagen ordentligt, siger Louise Dalsgaard.

Hun har i et interview også spurgt Ahmed Samsam ind til spansk politis forveksling af grupperingerne.

DR må ikke bringe hans svar, fordi han er indsat i et dansk fængsel og derfor ikke må udtale sig om sin retssag.

Konsekvenser for danske efterretningstjenester

Forvekslingen har ikke kun haft betydning i den spanske retssag mod Samsam, som i 2018 kostede ham en dom for terrorisme på otte års fængsel.

Ahmed Samsam har nemlig en helt anden sag kørende på dansk jord, hvor han kæmper for at få efterretningstjenesterne PET og FE til at anerkende, at han arbejdede for dem på ture til Syrien.

Efterretningstjenester - både herhjemme og i udlandet - har brug for mange betroede kilder, og derfor er den verserende sag ikke et ønskescenarie for en efterretningstjeneste.

- Hver gang sagen om Ahmed Samsam er oppe i medierne, så skaber det en omtale af de danske efterretningstjenester, som normalt gerne vil leve efter devisen "den, der lever stille, lever godt", fortæller Louise Dalsgaard.

- Flere tidligere efterretningschefer har sagt, at den tvivl og undren, som Samsam-sagen skaber, kan sætte sig som en mistillid til efterretningstjenesterne.

- Det kan selv sagt være alvorligt, fordi vores efterretningstjenester lever af et godt omdømme i omverdenen – både over for samarbejdspartnere og for at kunne rekruttere og fastholde kilder.