En russisk efterretningstjeneste bliver nu koblet til ti falske demonstrationer i europæiske storbyer.

Det sker, efter DR i går kunne afsløre, at den russiske efterretningstjeneste stod bag en falsk gadeaktion i Paris i marts, som ifølge lækkede efterretningsdokumenter skulle skabe splid i Europa.

Aktionen i Paris blev spredt på sociale medier af profiler tilhørende to mænd bosiddende i Sankt Petersborg, som DR har identificeret.

De samme to mænd har spredt disinformation om, at der har været en række store demonstrationer mod våbenhjælp til Ukraine i Frankrig, Belgien, Holland og Spanien.

Via deres profiler er indholdet forsøgt udbredt til hundredtusindvis af personer på Facebook og YouTube.

Det viser en kortlægning, som DR har lavet i samarbejde med researchorganisationen Dossier Center og de internationale medier Le Monde, Süddeutsche Zeitung, Westdeutscher Rundfunk Norddeutscher Rundfunk, Expressen, NRK og SVT.

- Der er en betydelig sandsynlighed for, at det stammer fra den samme russiske tjeneste, hvor de har vurderet, hvordan de kan skabe noget uro for at påvirke de politiske systemer og måske antænde noget, som kan få folk på gaden, vurderer seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som har gennemgået DR’s kortlægning.

Skaber falsk billede af europæisk modstand mod våbenhjælp til Ukraine

I alt har DR identificeret ti aktioner, som mændene har spredt billeder og videoer fra.

Aktionerne er afholdt i de europæiske storbyer Haag, Bruxelles, Paris og Madrid fra december sidste år til marts i år.

En gennemgang af mændenes opslag viser, at personerne på billederne holder plakater med identiske budskaber, der er skrevet på præcis samme måde og med de samme stavefejl.

Derudover går de samme personer igen ved flere af aktionerne.

Fælles for aktionerne er også, at personerne med de Ukraine-kritiske budskaber går med i demonstrationer, der handler om noget helt andet.

Men i opslagene på de sociale medier bliver aktionerne fremstillet som om, at tusindvis har været på gaden for at protestere mod våbenhjælp til Ukraine.

Det er blevet mere udbredt, at større demonstrationer i Europa bliver brugt af Rusland til "kortvarige operationer," siger chefkonsulent Søren Liborius fra EU's fælles udenrigstjeneste, som arbejder med at modgå russisk propaganda og disinformation.

- Så holder de nogle flag op med tekster som: 'Vi vil ikke have våben til Ukraine' eller 'ned med regeringen for dens Ukraine-politik'. Og det kan man så få til at se ud som om, at 100.000 protesterer mod våbenhjælp til Ukraine, siger han.

Europæiske hovedstæder var mål for demonstrationer mod Ukraine

DR har via researchorganisationen Dossier Center fået indsigt i et russisk efterretningsdokument, som omtaler de sociale medie-konti tilhørende de to mænd, der spreder opslag om aktionerne i Europa.

Af dokumentet fremgår det, at de to mænds profiler har spredt billeder og videoer fra falske aktioner i Facebook-grupper med sammenlagt omkring 350.000 medlemmer.

Ved at følge sporet fra en aktion i februar i år bliver det tydeligt, hvordan de forskellige aktioner i europæiske storbyer er forbundet:

Den 11. februar 2023 var tusindvis af franskmænd på gaden i det centrale Paris for at demonstrere mod landets omstridte pensionsreform.

På billeder fra pensionsdemonstrationen, der er spredt i en lang række Facebook-grupper, er tre mænd i fokus. Modsat de andre demonstranter holder de plakater med budskaber mod Ukraine.

En af mændene holder en plakat, hvor der står: "Send ikke våben til Ukraine! Zelenskij bomber Donetsk og Luhansk". En anden mand holder en plakat med ordene: "EU, USA, stop med at finansiere krigen i Ukraine".

En af de to mænd deltog få uger senere – den 5. marts – i en anden demonstration i Paris, viser DR's research.

Her lavede han nazihilsen i en gadeaktion rettet mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Denne aktion var ifølge de efterretningsdokumenter, som DR har fået adgang til, en del af en russisk påvirkningsoperation for at puste til splid mellem EU og Tyrkiet.

DR har kontaktet manden, der var med i aktionerne i Paris både den 11. februar og 5. marts for at spørge ind til hans deltagelse.

Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Kortlægning afslører ti falske demonstrationer i Europa

Ligesom manden med nazihilsenen er der andre deltagere, som dukker op på billeder fra flere demonstrationer.

En mand, der står med anti-ukrainske skilte ved en klimademonstration i Haag den 28. januar i år, optræder også på billeder fra en demonstration om forholdene for plejepersonale i Bruxelles den 31. januar. 

Ved begge demonstrationer holdt manden et skilt med ordene: "Send ikke våben til Ukraine! Zelenskij bomber Donetsk og Luhansk!".

Altså var skiltene identiske med dem, der få uger senere - 11. februar - også blev brugt ved aktionen i Paris.

Efter alle aktionerne har de to mænd fra Sankt Petersborg spredt billeder på sociale medier og skrevet opslag om, at der er blevet afholdt store demonstrationer mod Ukraine i de europæiske byer.

Søren Liborius er ekspert i disinformation og har arbejdet med politiske forhold i Rusland i 30 år. I dag er han chefkonsulent i Den Fælles Europæiske Udenrigstjeneste.

Han har gennemgået billederne fra demonstrationerne i de europæiske byer og hæfter sig ved de mange ligheder.

- Den teknik og den taktik, man anvender, det er systematisk, ensartet, og det kører ud på mange forskellige platforme, på mange forskellige demonstrationer, ja sågar sådan at stavefejlene bliver gentaget på forskellige plakater. Det siger noget om, at det er styret, siger han.

Studerende i Sankt Petersborg står bag spredningen af demonstrationerne

De to mænd fra Sankt Petersborg, der spreder opslagene på sociale medier, er ifølge DR’s research oprindeligt fra to nordafrikanske lande.

Det er lykkedes DR at identificere en af dem som en algerisk statsborger i 20’erne.

Ifølge oplysninger fra researchorganisationen Dossier Center, der har adgang til lækkede russiske databaser, flyttede manden til Sankt Petersborg i Rusland i 2019 for at læse på universitetet.

Manden befinder sig fortsat i Rusland, viser DR’s gennemgang af hans sociale medier.

På Facebook fremgår det, hvordan algerieren – få dage før nogle af de første anti-ukrainske aktioner fandt sted i de europæiske storbyer – skrev flere opslag i jobgrupper på Facebook specifikt for byerne Paris, Bruxelles og Madrid.

I opslagene tilbød han mellem 80 og 100 euro mod at deltage i opgaver omhandlende fotografering i byerne. 

Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS finder det ”sandsynligt”, at deltagerne i de anti-ukrainske demonstrationer er blevet betalt for at deltage.

- Rusland har gjort det før, vi kender til tilfælde fra blandt andet Grækenland, hvor russiske diplomater har betalt folk for at gå på gaden og demonstrere for at gå ind og påvirke det politiske system i Grækenland, siger Flemming Splidsboel.

DR har identificeret og kontaktet flere af de personer, der har deltaget i de omtalte demonstrationer, for at høre, om de har modtaget betaling for deres deltagelse. De har ikke besvaret henvendelserne.

Den anden mand, som har spredt indhold fra aktionerne i de europæiske storbyer, flyttede også til Sankt Petersborg for at studere på universitetet i 2018, viser dokumenter fra Dossier Center.

Både den marokkanske og den algeriske mand har russiske telefonnumre, som er tilknyttet personlige profiler på det russiske sociale medie VK.

Manden fra Marokko er også tilknyttet flere konti med falske navne på sociale medier.

Blandt andet oprettede han i sommeren 2022 en YouTube-profil, hvor der er delt videoer fra anti-ukrainske aktioner i Haag, Paris, Madrid og Bruxelles, viser DR’s research. 

Søren Liborius fra EU’s fælles udenrigstjeneste finder det realistisk, at algerieren og marokkaneren deler indholdet på vegne af en russisk efterretningstjeneste.

- At der er folk, der studerer i Sankt Petersborg, som spreder indholdet med identiske beskeder til forskellige målgrupper ud over en lang række platforme, siger jo, at det ikke bare er noget, de sidder og laver hjemme på studerekammeret. Det er et arbejde, de påtager sig, siger han.

Profiler forsvandt efter samtale med DR

DR har kontaktet både den algeriske mand og den marokkanske mand, hvis sociale medie-profiler har spredt indhold fra aktionerne i de europæiske storbyer.

Den algeriske mand skriver til DR, at historien er et 'forsøg på bagvaskelse'. Derudover forholder han sig ikke til oplysningerne om hans forbindelse til en russisk efterretningstjeneste, som DR har forelagt ham. 

Den marokkanske mand bekræfter over for DR, at det er hans profiler på Facebook, der har delt indholdet fra aktionerne i de europæiske storbyer.

Han oplyser dog, at hans to Facebook-profiler og e-mailadresser er blevet hacket, og at han ikke har kendskab til eller har deltaget i at udbrede påvirkningskampagner i Europa på vegne af en russisk efterretningstjeneste. 

Få timer efter, at DR havde kontakt med de to mænd, blev deres profiler på Facebook og YouTube slettet.

DR har kontaktet Ruslands præsidentadministration og forsvarsministerium og blandt andet spurgt, om de ti aktioner i europæiske storbyer mod våben til Ukraine er en påvirkningskampagne planlagt af en russisk efterretningstjeneste.

De har ikke besvaret DR’s henvendelser.