I to år har forskere fra Aarhus Universitet forsøgt at fange ulve for at kunne mærke dem med gps.

Indtil videre dog uden succes - ikke en eneste ulv er gået i de tre fangstfolde ved Ulfborg.

Derfor er det også svært for forskerne at sige, præcist hvad der er blevet af ni af de 24 ulve, der siden 2012 har været registreret i Danmark. Ulvene er sporløst forsvundet, og myndighederne mistænker, at mennesker står bag.

Det skete blandt andet i Ulfborg i april 2018, da en mand nedskød en ulv.

Advarsel: Videoen herunder viser nedskydningen og kan virke voldsom:

Sladrehank og forskningsværktøj

For at sikre at flere ulve ikke forsvinder på mystisk vis, har Miljøstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet om forslag til, hvordan ulvedrab kan undgås. Her er gps-sporing et af forslagene.

- For det vil være en sladrehank, der kan fortælle, hvor ulven sidst er blevet set. Og det betyder, at vi inden for ganske få timer vil vide, hvor den er forsvundet henne, siger Peter Sunde, professor hos Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.

Han forestiller sig, at gps-sporingen derfor vil virke præventivt overfor dem, der har interesse i at slå ulven ihjel.

Gps vil altså kunne hjælpe med at finde ud af, hvor og måske hvorfor ulve forsvinder, men det primære formål med gps-mærkning er at give forskerne mulighed for at finde ud af, hvordan ulven opfører sig i det danske landskab og i forhold til mennesker.

Viden, der kan være vigtig for dem, der er bekymrede for ulven, fortæller Peter Sunde.

Lige ved og næsten

Men før man kan gps-mærke ulven, kræver det altså i første omgang, at den fanges. Og det har vist sig besværligt.

På vildtkameraer kan forskerne se, at ulvene går tæt på åbningen i fælden - for så at gå forbi.

- Det er selvfølgelig træls, at det ikke er lykkedes at få nogen ulv i fælden. Men vi vidste jo, at det var et forsøg, og da vi ikke kunne få lov til at bruge de metoder, vi vidste virkede i starten, måtte vi prøve at tænke alternativt, siger Peter Sunde.

Kassen er næsten tom og ulvefangsten indstillet

Den fælde forskerne helst ville bruge, er en slags fodfælde, som andre lande har haft held med at fange ulve i.

I september 2020 fik forskerne endelig grønt lys til at skifte fangstfoldene ud med fodfælder, men tilladelsen hjælper ikke meget, for de fondsmidler, som hidtil har finansieret ulvefangsten, rækker ikke til at tage de nye fælder i brug

Derfor ligger indsatsen for at fange ulve i øjeblikket stille, og det er et problem mener Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljøministeren om jagt og vildtforvaltning.

- Vi har behov for betydeligt mere viden om ulvenes færden og adfærd. Det vil være en fordel for os alle at vide, hvordan ulven opfører sig i Danmark, siger han.

Vildtforvaltningsrådet arbejder lige nu på et forslag til en ny forvaltningsplan for ulvene i Danmark. I planen indgår blandt andet gps-mærkning som et vigtigt element.

- Mit håb og min forventning er, at ministeren tager imod vores forslag og derfor også tilvejebringer den nødvendige økonomi, siger Jan Eriksen.

Forvaltningsplanen lander på miljøminister Lea Wermelins bord til marts. Ministeren har ikke ønsket at udtale sig om, om der kommer økonomisk støtte til de nye ulvefælder.