Esben Banke kigger ud over vandet.
- Vi er ikke allesammen helt på sporet af, hvor vi skal hen, siger han.
Efter snart 16 år er det slut.
Fredens Havn, den lille forsamling af udtjente både og flåder, der i årevis har forsamlet sig i området Erdkehlgraven tæt på Christiania i København, er i disse dage ved at blive fjernet.
Efter årevis med naboklager, avisoverskrifter og retsafgørelser er Kystdirektoratet og en entreprenør i disse dage ved at fjerne de sidste både.
Esben Banke bliver sandsynligvis den sidste beboer, der forlader Fredens Havn, når hans skib bliver flyttet på lørdag. Han var også den første, der med en personlig konkurs i bagagen og en drøm om at bo på vandet lagde til i området i 2006.
- Det har været en gave. At skabe det her og opleve det her, siger han, da DR besøger ham i hans flydende værksted, der er lavet som et drivhus på vandet.
Kun en håndfuld tilbage
Her er knagende hyggeligt. Der er en fugtig varme fra gasovnen, stemmejern og skruetvinger på rækker og venner, der ruller smøger og griner, selvom de vist egentligt er kommet for at hjælpe ham med at pakke.
Esben Banke understreger, at der er tale om en oprydning - ikke en rydning. Og at det sker i godt samarbejde med Kystdirektoratet og andre instanser.
- Vi får lejlighed til at afslutte med et godt samarbejde og med en god smag i munden, siger han.
- Men det er også svært, fordi det her involverer mennesker, siger han.
I dag er der kun en håndfuld beboere tilbage i havnen, fortæller Esben Banke, der er designer og bådebygger.
Han føler, at det med Fredens Havn er lykkedes at starte en vigtig debat.
- Det handler om, at der mangler nogle ting i den måde, vi lever på, og især hvordan vi indretter byen, siger han.
Som han fortæller det, var stedet en "svinesti", da han kom sejlende for snart 16 år siden.
- Jeg opdagede en svanerede, hvor halvdelen af byggematerialet var skrald, siger han.
Har fungeret som skraldestation
Ifølge Esben Banke har Fredens Havn fungeret som en form for flydende skraldestation.
- Der er et veldokumenteret, rigt vandfugleliv, som er genopstået, efter at vi fik lagt det her ud som en skraldeopsamling, siger han.
- Har du hilst på vores dørmænd? spørger han.
Han peger ud på et svanepar med deres store unge, der holder til på den hjemmeflikkede landgangsbro.
- Det er noget af det, der gør mig stolt. Før boede de i Christianhavns Kanal i en rede, der mest var bygget af pizzabakker, fortæller han, der gerne vil sætte fokus på problemerne med forurening af havnen.
- Det er mig ubegribeligt, at politikerne kan blive ved med at dele valgmateriale ud oppe på Christianshavns Torv, for der går to-tre dage, så kan jeg begynde at samle det op hernede, siger han.
Pride-paraden giver regnbuefarvede ølkrus, og i øjeblikket er det især mundbind, han har travlt med at samle op, fortæller han.
- Og det stopper ikke her. Når vinden vender, fortsætter det ud i verdenshavene, siger han.
Udtjente en-krones både
Han og de øvrige faste beboere har gennem årene forsøgt at undgå, at stedet endte som en bådkirkegård. Men det har været svært, især fordi der ikke er nogen ordentlig skrotordning for udtjente både, som ejerne derfor sælger videre for en krone til folk, der ikke magter ansvaret.
Han fortæller om en 16-årig pige, der dukkede op med den båd, hun håbede skulle være hendes nye ungdomsbolig.
- Et skib, så fuldt med skimmelsvamp, at jeg måtte tage det fra hende. Min næste nabo i et halvt år blev så en psykisk syg mand, indtil der gik ild i hans båd, og vi stod med vraget, fortæller han.
Derfor har en del af oprydningsarbejdet også været at finde ud af, hvem der egentligt ejede eller boede i bådene.
- Der følger et kæmpe socialt projekt med, som vi var ved at synke på. Hvis der er et fartøj med en åben dør, så er det også fuldstændigt tilfældig, hvem der flytter ind. Ofte gik det fint, men nogle gange var der eksempler, hvor man tænkte: "Den psykose klarer vi ikke".
Talte ud med Jørgen Olsen
Forsamlingen af både førte også til massevis af klager fra naboerne i de ejendomme, der har nogle af Københavns mest eftertragtede udsigter.
En af dem var sanger og musiker Jørgen Olsen, der bor på Holmen.
-At man kan tage så smukt et område og så bare anlægge en masse gammelt lort og bosætte sig i det, uden at de offentlige myndigheder gør noget ved det. Det er simpelthen så groft, sagde han til B.T.
Esben Banke fik dog mulighed for at tale ud med Eurovison-vinderen i Go' Aften Danmark.
- Da jeg møder Jørgen Olsen, siger jeg til ham, at vi skal huske på, at vi er naboer. Inden vi tager den i overskrifter i avisen, der skal vi lige tage en snak, og det var han helt med på, fortæller Esben Banke.
- Han havde også haft det så svært ved, at vi havde stået i samme kø i Netto, og jeg har også været plaget af det, fortæller han.
Men det var på længere sigt for sent at redde Fredens Havn. Beboere i havnen blev sidste år pålagt af retten at betale bøder, hvis ikke de fjernede deres både.
Esben Banke kan nu se frem til, at hans både hives på land, hvor de skal oplagres i Sydhavnen.
Vil sejle videre
Hans mål er at restaurere Tumleren. En 27 fods smakkerigget sundbåd, der om to år bliver 100 år gammel.
- Der er den helt særligt historie, at hun er bygget på klamp, altså på øjemål. Der glemmer du altså tegningerne og skabelonerne. "What loooks right, is right!" Og det er sådan, jeg arbejder med mine ting, siger han.
Bagefter vil han ud og udforske de danske kyststrækninger.
- Nu vil jeg være sejlende. Jeg vil bare have lov til at være fri. Hvor jeg lægger til, er for mig sådan set underordnet. Det, der er vigtigt, er, at jeg har muligheden for anytime at smide fortøjningerne. Og det har jeg savnet her, siger han.
Hvor skal du sove på søndag?
- Jeg har heldigvis et godt netværk. Der er flere muligheder. Der er folk, der har et kolonihavehus eller et sommerhus, som de ikke bruger. Der er et gæstehus henne på Christiania...
- Du kan også komme op til mig i Hundested, råber hans ven inde fra værkstedet.
- Det bliver en fornøjelse, for jeg har faktisk ikke haft mulighed for at holde en pause i 15 år, siger Esben Banke.