Hvert år fanger danske fisketrawlere omkring 30 milliarder stimefisk som makrel og sild - såkaldt pelagiske fisk.
Men hvordan dør de mange fisk, inden de ender i tomatsovs og kommer på dåse eller bliver dækket til med et lag karrysalat ovenpå en skive rugbrød?
Det skal et nyt forskningsprojekt for første gang nu undersøge.
Bag projektet står et usædvanligt par – nemlig Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer de danske fiskere, som fanger stimefiskene.
Ingen ved i dag, præcist hvordan og hvornår fiskene dør, efter de er blevet fanget i net og bliver suget ombord på skibene.
Og det er problematisk, for ifølge Dyrenes Beskyttelse peger forskning på, at fisk kan føle smerte og derfor risikerer at lide, når de dør på fiskerbådene.
- Fisk er et mere komplekst dyr, end vi tidligere har været klar over. De kan både mærke smerte og føle stress og skal også behandles derefter, fortæller havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse Nicolaj Lindeborgh, der glæder sig over det nye samarbejde.
- Jeg synes, det er meget positivt, at den pelagiske producentorganisation vil tage fat på problemet sammen med os.
Vi skal kunne spise fisk med god samvittighed
Første del af det nye projekt skal undersøge, hvordan det står til med velfærden for de fangede pelagiske fisk i dag.
Projektet vil blive udført af forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet samt danske DTU Aqua og Teknologisk Institut.
Forskerne skal undersøge sild under togter med fisketrawlere i Nordsøen. Her vil man kigge nærmere på, om fiskene har skader, der er sket under fangsten, og hvordan og hvor hurtigt de dør, efter de er kommet ombord på båden.
Forskerne vil blive budt varmt velkommen ombord, fortæller direktøren i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen.
- Mange er interesserede i dyrevelfærd, og derfor håber vi selvfølgelig, at vi med projektet kan være med til at svare på nogle af de spørgsmål, som forbrugerne har i forhold til, hvordan fiskene dør, og om vi gør det så godt som muligt.
Hos foreningen oplever man, at danskernes tanker om dyrevelfærd faktisk rækker hele vejen ud på havet.
- Det er vigtigt for os, at man kan blive ved med at spise fisk med god samvittighed. Vi fornemmer, at der er en voksende interesse for dyrevelfærd hos forbrugerne – ikke mindst hos de unge, som vi meget gerne skulle fange, hvis vi skal sælge fisk til de danske forbrugere.
Fiskevelfærd er vigtig
For Dyrenes Beskyttelse giver det god mening at beskæftige sig med lige netop fiskenes følelser.
Også selvom nogle måske mener, at fokus skulle være rettet andre steder hen i fødevareproduktionen, forklarer Nicolaj Lindeborgh.
- Vi gør det, fordi vi synes, fisk er et område, som har brug for noget mere fokus. Der er et kæmpe potentiale her for at gøre noget godt for dyrevelfærd for rigtig mange fisk.
- Når vi vælger særligt at kigge på de pelagiske fisk, er det fordi, vi fanger rigtig mange af dem. Det er jo enorme tal, det drejer sig om. Og vi hjælper der, hvor der er flest dyr, der kan have nogle problemer.
Om fisk kan mærke smerte eller ej har igennem årene været et omdiskuteret emne inden for videnskaben. Men Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener ligesom Dyrenes Beskyttelse, at forskning peger på, at fiskene kan mærke noget.
- De fleste almindelige mennesker og fiskere har traditionelt ikke spekuleret så meget i, om fisk havde følelser eller ej, siger siger direktør Esben Sverdrup-Jensen.
- Nu er der nogle studier, der viser, at fiskene er sensoriske dyr – at der sker noget i fisken, og at de kan føle smerte og blive forskrækket. Der er noget ny viden på bordet, som er med til at generere projektet her og det nye fokus.
Hos Dyrenes Beskyttelse har man en formodning om, at aflivningen af fiskene ikke altid sker på en ordentlig måde.
Og hos fiskerne er man klar til at påtage sig et ansvar for, at det sker, hvis projektets konklusioner peger i den retning.
- Vi slår ret mange fisk ihjel hvert år. Med det følger selvfølgelig også et ansvar for, at man gør det på den mest skånsomme og humane måde. Det er vi interesserede i at få kortlagt nu med projektet her, siger Esben Sverdrup-Jensen.