En mailkorrespondance mellem en overlæge og en cheflæge viser en ny udvikling i sagen om kræftbehandlingen på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

DR har tidligere afsløret, at de kræftpatienter fra afdelingen, der havde brug for en såkaldt HIPEC-operation, fik forkert information om deres muligheder for at blive opereret i udlandet.

Men med de nye dokumenter kan DR afsløre, at læger på afdelingen også har fået forkert vejledning i, hvordan de skulle informere kræftpatienter, der skulle have andre operationer end den avancerede HIPEC-operation.

Den gruppe patienter udgør langt størstedelen af de kræftpatienter, der sidste år og i år ikke er blevet opereret til tiden på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

Fra januar sidste år til og med marts i år ventede 313 kræftpatienter længere på en operation end den maksimale ventetid på to uger tillader. Af dem var over 250 ikke HIPEC-patienter, viser tal fra Region Midtjylland.

I november sidste år skrev en overlæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling til den ansvarlige cheflæge.

Overlægen var i tvivl om, hvad hun skulle sige til de mange patienter, der ikke skulle have en HIPEC-operation. Til HIPEC-patienter var lægerne blevet instrueret i at sige, at der kunne være mulighed for en operation i udlandet, men at de ville miste pladsen på AUH's venteliste, mens det blev undersøgt.

Men hvad med den store gruppe patienter, der ikke skulle have HIPEC-operationen, og som også ventede mere end to uger på operation? Det spurgte overlægen om i mailen til sin chef 6. november:

”Flere patienter vil ikke længere acceptere de lange ventetider og beder om at få oplyst, hvilke alternativer de kan benytte sig af. Hvordan skal vi forholde os i den situation? (det gælder ikke HIPEC, som vi har fået tilbagemelding på). Hvad gør vi, når RH (Rigshospitalet red.) og Herlev ikke kan tilbyde en hurtigere tid?”

Dagen efter – 7. november - svarede cheflægen tilbage, at der ikke var meget at gøre.

”Ja det er meget udfordrende for alle vore patienter. Ift. når RH (Rigshospitalet red.) og Herlev ikke kan tilbyde en hurtigere tid, så er det desværre den ventetid, vi har.”

I strid med handlepligt

Cheflægen skrev intet i mailen om pligten til at afsøge muligheder i udlandet. Men hun burde have gjort opmærksom på, at også denne store gruppe patienter skulle tilbydes operation i udlandet, hvis ingen hospitaler i Danmark havde tid.

Det vurderer lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, fra Syddansk Universitet.

Han henviser til, at hospitalet har en handlepligt. Det indebærer, at hvis der ikke er alternativer i Danmark, skal en afdeling ifølge loven tilbyde alle kræftpatienter at undersøge mulighederne for, om de kan blive opereret hurtigere i udlandet.

- Pligten til at henvise til et behandlingstilbud i udlandet gælder for alle de patienter, som regionen har ansvar for, og som er omfattet af reglerne om maksimale ventetider, siger han.

I tidslinjen her kan du se uddrag af de centrale dokumenter, der omtaler udenlandsk behandling til de kræftpatienter på afdelingen, der ikke havde brug for en HIPEC-operation:

Samme vurdering lød fra Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, da DR interviewede ham i slutningen af marts:

- Hvis man ikke selv kan overholde ventetiderne på sit eget sygehus, skal regionen og sygehuset gøre noget ekstremt aktivt for at se, om andre sygehuse i Danmark eller principielt i udlandet kan hjælpe til, sagde han og tilføjede:

- Det er ikke tilstrækkeligt, at man bare går hen til patienten og siger: Vi kan desværre ikke overholde ventetiden - er det okay med dig? Man skal sige: Vi kan desværre ikke overholde ventetiden, og vi har samtidig også afsøgt behandling på andre sygehuse i Danmark eller udlandet.

Et par uger efter den første mailudveksling kom der tilsyneladende en kontramelding fra cheflægen, der øgede forvirringen blandt lægerne.

Den 21. november sendte chefen nemlig en ny mail til overlæger på mave- og tarmkirurgisk afdeling. I mailen var et svar fra staben på Aarhus Universitetshospital. Heri var der en patientvejledning, der slog kræftpatienters ret til udenlandsk behandling fast:

”Hvis det ikke er muligt at få et behandlingstilbud på et hospital i din region inden for de maksimale ventetider (…) skal regionen tilbyde dig henvisning til et offentligt sygehus eller privathospital et andet sted i landet eller i udlandet.”

- Vi giver dem end ikke tilbuddet

Efter den besked havde en overlæge fra afdelingen brug for at vide, hvordan lægerne skulle håndtere meldingen i praksis - den gik jo imod, hvad der tidligere var meldt ud. Det skrev hun til cheflægen på afdelingen 21. december sidste år:

”Patienterne har en rettighed, som vi pt. ikke overholder. Vi gir’ dem end ikke tilbuddet. Skal der tages kontakt til centre i udlandet, så vi kan få nogle aftaler på plads - også for de avancerede cancerpatienter eller hvad tænker du? Skal vi gå alle patienterne igennem og kontakte dem, hvor vi ikke overholder kræftpakken / behandlingsgarantien, om de ønsker operation i udlandet i stedet?”

2. januar i år svarede cheflægen tilbage på overlægens spørgsmål.

”Såfremt ptt (patienterne, red.) har accepteret overskridelser af behandlingsgarantien, skal vi ikke til at ringe dem op med andre muligheder.”

Det svar undrede overlægen, der skrev tilbage:

”Jeg skal bare lige være helt sikker på, at jeg har forstået dit svar korrekt. De patienter, vi her taler om, er patienter, som ikke har et tilbud på Herlev eller RH (Rigshospitalet), da vi enten er de eneste, som kan foretage de typer af operationer, eller de kan ikke tilbyde en tidligere tid,” skrev overlægen og fortsatte:

”De fleste af disse patienter har ved deres fremmøde / tlf. kons. ikke fået forelagt muligheden for et tilbud i udlandet, da vi (mig bekendt) ikke har aftaler om sådanne. Kan man så bare konkludere, at de har accepteret overskridelse af behandlingsgarantien?”

Til det svarede cheflægen, at hun var ved at lave en køreplan, som hun ville tage med på et møde den 18. januar.

På det møde fik overlægerne så en ny vejledning. Her står sort på hvidt, at muligheden for at blive opereret i udlandet ikke er for alle kræftpatienter. Men kun for HIPEC-patienter, der ikke kan opereres andre steder i Danmark, fordi Aarhus Universitetshospital har det, der hedder landsfunktion.

”Udlandsmuligheden er kun for ptt (patienter, red.), hvor vi har landsfunktion, dvs. HIPEC. Skulle der være avancerede cancere eller sarkomer der er helt specielle, må vi tage dette for hver enkelt ptt. (patient).”

Sundhedsjurist Kent Kristensen er uenig i den vurdering.

- Det er en åbenbart forkert vurdering. Retten til at blive behandlet i udlandet er en ret, der omfatter de patienter, der er omfattet af reglerne omkring maksimale ventetider - det er kræftpatienterne. Det gælder ikke kun de kræftpatienter, regionen har landsfunktion for.

- Der er tale om en grov tilsidesættelse af helt grundlæggende patientrettigheder, siger han.

Strider mod redegørelse

De nye oplysninger om, at Aarhus Universitetshospital på forhånd afskar en stor del af kræftpatienterne fra at blive henvist til udlandet, er ikke omtalt i nogen af de tre redegørelser, hospitalet har skrevet om sagen.

Redegørelserne slår fast, at hospitalet generelt har overholdt sin informations- og handlepligt over for patienterne. Der er dog fundet 13 patienter ud af 313, hvor hospitalet ikke kan dokumentere, at reglerne at fulgt.

DR har spurgt hospitalet, hvordan det generelt har levet op til handlepligten, når man på forhånd har udelukket udlandsmuligheden for et stort antal patienter.

Det har hospitalet ikke ønsket at svare på. Hospitalets pressetjeneste skriver:

”Som bekendt har vi afleveret redegørelser og svaret på spørgsmål fra regionen og myndigheder. Mens der pågår drøftelser om, hvad der videre skal ske, har vi ikke kommentarer.”

Hospitalet har dog tidligere skrevet til DR, at en afdeling er forpligtet til at finde et alternativ i udlandet, hvis der ikke findes et i Danmark, og at "det er den praksis, vi forventer på AUH".

Den lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, har desuden tidligere beklaget, at HIPEC-patienterne fejlagtigt fik at vide, at de ville komme bag i køen, hvis hospitalet skulle undersøge muligheden for udlandsbehandling. Og 40 tidligere HIPEC-patienter er blevet opfordret af hospitalet til at søge erstatning på baggrund af den fejlagtige information.

Efter DR's afsløring af kræftsagen, har Region Midtjylland indskærpet over for hospitalsledelsen, at de skal sikre, at patienterne får tilstrækkelig information.

23. marts skrev lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, Helene Probst, til hospitalsledelsen:

”Vi skal sikre, at (…) patienterne er informeret om muligheden for at få et andet tilbud i Danmark eller udlandet. Såfremt patienterne ønsker, at vi går videre hermed, skal vi afsøge mulighederne for behandling inden for de maksimale ventetider i både indland og udland.”

Region Midtjylland har bestilt en uvildig undersøgelse af, om der i sagen er handlet i strid med loven. Undersøgelsen skal ligge på bordet hos Regionsrådets forretningsudvalg mandag, hvor udvalget skal tage stilling til, om sagen skal have ledelsesmæssige konsekvenser for Aarhus Universitetshospital

Over 250 af de kræftpatienter, der har ventet for længe på en operation, har intet hørt fra Aarhus Universitetshospital, siden DR begyndte at blotlægge ventetidskaos. André Møller er kræftpatient og føler sig ladt i stikken. Læs hans historie her.