Ét spørgsmål, men til gengæld rigtig mange meninger.

Til juni skal vi til stemmeurnerne for at stemme ja eller nej til, om vi vil fjerne det 30 år gamle danske forsvarsforbehold, der indtil nu har betydet, at vi som hovedregel ikke deltager i den udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU, der påvirker forsvarsområdet.

Ordlyden af det spørgsmål, vælgerne skal forholde sig til i stemmeboksen, blev fremlagt i et lovforslag i den her uge.

Problemet er bare, at spørgsmålet er upræcist og vildledende, mener eksperter og flere partier i Folketinget.

Indtil videre lyder det 18 ord lange spørgsmål sådan her:

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

'Delvist vildledende'

Men ifølge kritikerne bør "europæiske" udskiftes med EU, og hvorfor har man slet ikke nævnt ordet "forsvarsforbehold", når det er det, vi skal stemme om?

Ser vi bort fra, at formuleringen - hvis man tager den bogstaveligt - egentlig spørger til, om man overhovedet har tænkt sig at stemme, så leder resten af sætningen i retning af en politisk framing af sagen, lyder det fra Tanya Karoli Christensen, der er professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

- Der er for meget elastik i begreberne, og det er svært at afgøre, hvad de dækker over.

For det første er det delvist vildledende at tale om, hvorvidt man gerne vil være med i et europæisk samarbejde, for det vil de fleste formentlig gerne, lyder det fra sprogforsker.

Og svarer man nej, kan det derfor se ud som om, at man er med til at afskære os fra alt den type samarbejde i EU.

Som modspil foreslår en af kritikerne, Enhedslistens Peder Hvelplund, at spørgsmålet ændres til:

- Ønsker du at afskaffe det danske forsvarsforbehold?

Og det er også et langt bedre bud, fordi ordet "forsvarsforbehold" er med, mener Tanya Karoli Christensen.

Men det kan blive endnu bedre, og hvis sprogforskeren kunne ønske, ville hun udskifte ordet "afskaffe".

- Det indikerer, at man mister noget, hvilket er negativt. At afskaffe indebærer, at man går glip af noget.

- Jeg kunne bedre tænke mig noget, der er mere neutralt, siger hun.

Forsker: Bedre at give to valgmuligheder

Derudover skal man undgå, at man bevidst eller ubevidst sniger forudsætninger ind, der peger på, at det ene svar er bedre end det andet, forklarer Tanya Karoli Christensen.

Og hun kommer selv med et hurtigt bud, med forbehold for, at også det nok kan formuleres bedre.

Hun mener, at det bedste ville være, hvis vælgerne i stedet for et spørgsmål fik en instruks om at vælge og sætte kryds mellem to alternativer.

Det kunne formuleres således:

"Vælg, hvilket at disse to alternativer du foretrækker:

- Danmark skal fortsat have forbehold for forsvarssamarbejde i EU.

- Danmark skal ikke længere have forbehold for forsvarssamarbejde i EU."

Endnu bedre vil det være, hvis man inden valget får en kort tekst, som forklarer, hvad forsvarsforbeholdet består i, og hvilke muligheder og begrænsninger det har.

- Hvis man kan formulere noget, der kan stå inden spørgsmålet, vil man kunne komme uden om nogle af de her problemstillinger.

'Ikke tydeligt, hvad vælgerne skal tage stilling til'

Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kritiserer også spørgsmålet, som det er formuleret i lovforslaget.

Spørgsmålet kan misforstås, og det er ikke tydeligt, hvad vælgerne skal tage stilling til, mener han.

Han hæfter sig ved de kriterier, som den britiske uafhængige valgkommission stiller op, når den skal vurdere sådan et spørgsmål. Og her hedder det, at spørgsmålet skal være klart og forståeligt og ikke må være vinklet eller give favør til en af siderne.

Og to ord kan give misforståelser.

- Det er "europæiske" i stedet for "EU", og at vi ikke får noget at vide om forbeholdet.

Er du bekymret for, om "EU" og "forsvarsforbeholdet" kan være for teknisk at have på stemmesedlen?

- Nej, det tænker jeg ikke. Når vi går til stemmeurnerne 1. juni, ved langt de fleste vælgere, hvad det går ud på, og hvad de skal tage stilling til.

- Men der kan være vælgere, som misforstår, hvad europæisk går ud på, og sammenligner det med Nato.

Vælgerne stemmer typisk efter EU-holdning

Forskning viser, at måden, hvorpå et spørgsmål bliver stillet, kan have stor betydning. I hvert fald i meningsmålinger, hvor det kan flytte svarprocenten med 20-30 procentpoint.

Det er dog uvist, hvor stor forskel det vil gøre ved en folkeafstemning. Her viser forskningen nemlig, at det især er vælgerens grundlæggende EU-holdning, der påvirker deres svar, og at spørgsmålet har meget mindre betydning, fortæller Derek Beach.

Hvad vil et præcist spørgsmål være, hvis det står til dig?

- Jeg vil bruge noget i retning af: "Hvis du stemmer nej, så bevarer du det danske forsvarsforbehold overfor EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Og hvis du stemmer ja, er du med til at deltage i EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik".

- Så man upartisk giver vælgerne begge muligheder, som man gjorde ved den britiske folkeafstemning om brexit. Det er mere klar tale i forhold til vælgerne, så de ved, hvad de får, siger han.

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, forsvarer dog spørgsmålet.

- Det afgørende er, at der står noget på stemmesedlen, som man forstår, som er mundret og ikke alt for teknisk, siger han til P1 Morgen.

- Og det, der står på stemmesedlen, er, at vi i Danmark skal forholde os til, om vi skal være sammen med vores europæiske partnere i fremtiden om at varetage forsvars- og sikkerhedsmæssige opgaver, siger han og tilføjer:

- Det er det, der fremgår af stemmesedlen. Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark, der er i tvivl om, hvad vi skal stemme om.