Pensionen skal stige, når lønningerne stiger.

Det er hovedbudskabet i et borgerforslag, der på kort tid har fået 61.746 underskrifter, og som i dag behandles i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

I dag venter pensionister to år på at få reguleret pensionen, når lønningerne stiger. Det vil borgerforslaget fra organisationen Faglige Seniorer have ændret, så folkepensionen fra og med 1. januar 2024 følger den forventede lønudvikling i resten af samfundet.

En af medstillerne til borgerforslaget er 3F-seniorernes formand Kjeld Richter-Mikkelsen fra Aalborg. Han mener, at et løft af pensionen er tiltrængt blandt de ældre borgere.

- Der er nogle på plejehjem, der næsten ikke kan få tingene til at løbe rundt, fordi plejehjemspladsen og maden tager hovedparten af folkepensionen. Og næsten må tigge om penge til en fødselsdagsgave til barnebarnet. Det er fandeme ikke rimeligt, lyder det fra Kjeld Richter-Mikkelsen.

Danske Seniorer henviser til Finansministeriets egne tal, der viser, at pensionisterne halter 5,7 procent bagefter i købekraft. En hurtigere regulering af pensionen skal derfor gøre det lettere for mange pensionister at håndtere de store prisstigninger for tiden, lyder det i borgerforslaget.

Arne og Harry mærker inflationen

En af de pensionister, der gerne ser, at reguleringen bliver lavet om, så den bliver mere tilpasset til tider med inflation, er Arne Sørensen fra Fjerritslev. Han handler stort set kun tilbudsvarer i supermarkedet.

- Det er jeg nødt til. Leveomkostningerne i Danmark er steget voldsomt, siger han og henviser til, at priserne på fødevarer er steget mellem 13 og 15 procent.

- Det skal altså tages ud fra samme folkepension, som har været de sidste par år. Det har vi altså meget svært ved, så tilbudsaviserne er meget vigtige for os, siger Arne Sørensen.

I Vejle bor en anden pensionist, som også stort set handler tilbudsvarer. Det er 76-årige Harry Bentsen. Hans kone er syg og er på plejehjem. Det går hendes pension til. Harry Bentsens egen pension går til at blive boende i parrets rækkehus.

Han har selv sat sin underskrift på borgerforslaget for at sende et signal til politikerne om, at pensionernes størrelse hvert år skal hæves ud fra, hvordan lønudviklingen for lønmodtagere er.

- Vi sætter tæring efter næring. Men det ville være ret og rimeligt, hvis reguleringsfaktoren kørte efter de nutidige tal. For inflationen gør det dyrt at leve i dag, siger Harry Bentsen.

Regeringen stemmer nej til borgerforslag

Men de idéer kan pensionisterne glemme alt om. Regeringen kommer nemlig ikke til at stemme for borgerforslaget, siger Eva Kjer Hansen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.

Hun mener, at den måde, man i dag justerer pensionerne, skaber mest sikkerhed for, at udbetalingen af pensioner sker på det rigtige grundlag.

- Hvad nu, hvis vi politikere kommer til at vurdere, at lønudviklingen bliver højere, end den rent faktisk ender med at blive, skal folk så betale penge tilbage? Det, synes jeg ikke, vil være hensigtsmæssigt, siger Eva Kjer hansen.

Desuden har regeringen allerede givet et engangsbeløb til de mest udsatte ældre som en form for kompensation for inflationen, tilføjer hun.

- Jeg tror, at den målrettede indsats er mere det, vi kan gøre.

Til gengæld mener Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund, at det er vigtigt at gøre noget for pensionisterne nu, hvor inflation får priserne til at stige.

- Fordi det er nogle af dem i vores samfund, som har allermindst, som bliver kompenseret alt for sent. Det er nu, de skal betale regningen i supermarkedet, for husleje og varme. Derfor skal vi sikre, at de også bliver kompenseret umiddelbart, siger Peder Hvelplund.

Det er kun borgerforslag, der opnår mere end 50.000 støtter, der bliver sendt til behandling i Folketinget.