Copenhagen Pride er meget mere end pailletter, glimmer og fjerboaer. Arrangementet fejrer i denne uge sin 20 års fødselsdag, og med til festen er en kulturel kamp, der er evigt relevant.

Det er nemlig særligt den brede forståelse i samfundet, arrangementet kan være med til at skubbe ved, mener Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der repræsenterer bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

- Copenhagen Pride har ikke drevet rettighedskampen, men den kan favne bredt, skabe anerkendelse og fællesskab, og det er vigtigt.

- Og så står arrangementet for mange aktivistiske initiativer, så den er et klart politisk statement. På den måde har kampen og fejringen alle dage været blandet sammen, siger han.

Markante ændringer

At Copenhagen Pride stadig har sin berettigelse i 2016 er Tommy Petersen enig i. Han sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for De Radikale og har været med siden den første udgave af Copenhagen Pride blev afholdt i 1996, dengang under navnet Europride.

- Selvom der, heldigvis, er mindre lovgivning at tage fat i i dag, er Copenhagen Pride mindst lige så vigtig som for tyve år siden. Der er stadig mange fordomme om LGBT-personer, så der er bestemt en kulturændring at kæmpe for, siger Tommy Petersen.

Han understreger dog, at der er sket markante ændringer over de seneste årtier.

- Jeg voksede op med at blive drillet i skolen, fordi jeg var homoseksuel, og der var ingen hjælp at hente hos lærere eller pædagoger. Det var fuldstændig acceptabelt at sige nedladende ting om homoseksuelle, forklarer Tommy Petersen.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

- Hvis nogle siger noget nedladende i dag, så er det dem, der bliver kigget skævt til, siger han.

Ifølge Tommy Petersen er også den udvikling, Copenhagen Pride har gennemgået siden starten for tyve år siden, et tydeligt bevis på, at opfattelsen i den brede befolkning har ændret sig.

- Den første Pride foregik i et politisk klima, der var præget af nedladende udtalelser og meget lidt støtte fra politikerne. Jeg var virkelig vred over det, jeg dengang skulle lægge øre til, men også over den forskelsbehandling, der stod sort på hvidt i lovgivningen.

- I dag er vi kommet så langt, at vi har haft en statsminister med i paraden, siger Tommy Petersen og referer til Helle Thorning-Schmidt, der som den første danske statsminister deltog i 2012.

Stadig noget at kæmpe for

Men selvom der er kommet større forståelse og accept blandt befolkningen, er der altså stadig nok at kæmpe for, forklarer Søren Laursen.

Han henviser blandt andet til, at alt for få er åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen, og at minoriteterne stadig må finde sig i at lægge navn til nogle af de mest brugte skældsord i skolegården.

- Vi skal kæmpe videre med åbenheden og forståelsen – alt det, der ikke er lovgivning, siger forpersonen for LGBT Danmark.

Og skal man tro Tommy Petersen, så går Copenhagen Pride aldrig af mode.

- Det handler om, at der skal være plads til alle og deres forskelligheder, og det budskab bliver aldrig for gammelt, siger han.

Festen – og kampen – fortsætter i første omgang ugen ud. Lørdag afholdes den årlige Pride Parade, der midt på eftermiddagen slutter på Rådhuspladsen i København.

Del meget gerne dine bedste billeder fra Copenhagen Pride med os. Du kan sende dem til DR Nyheder på 1212@dr.dk eller mms til 1212. Start beskeden med n (mellemrum).