Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at man ville evakuere 45 lokalt ansatte og derudover 200 ægtefæller eller samlevere og eventuelle børn. Men det er mere korrekt at sige, at evakueringen i første omgang drejer sig om i alt 200 personer.
En bred politisk aftale, der skal hjælpe lokalt ansatte, som har hjulpet Danmark i Afghanistan, blev indgået i aftes.
Den betyder blandt andet, at man snarest går i gang med at evakuere 45 lokalt ansatte på den danske ambassede i Kabul og deres familier.
Her er de vigtigste ting, du skal vide:
Hvem er med i aftalen?
Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ikke med.
Hvorfor er aftalen nødvendig?
Taliban er ved at genvinde magten i landet og har på det seneste erobret flere provinshovedstæder.
Når USA og dets allierede til september trækker sig helt ud af landet, kan de afghanere, der har arbejdet på Den Danske Ambassade i Kabul og hjulpet Danmark i kampen mod netop Taliban, være i fare.
Hvem kan få hjælp?
Nuværende ansatte på Danmarks Ambassade i Kabul samt tidligere ansatte to år tilbage på ambassaden eller i Forsvaret tilbydes evakuering.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser, at man i første omgang vil evakuere 45 lokalt ansatte, der har søgt hjælp fra Danmark.
Derudover omfatter aftalen også ægtefæller eller samlevere og eventuelle børn under 18, hvilket betyder, at i alt omkring 200 personer vil blive tilbudt evakuering til Danmark.
Ansatte, der har arbejdet for Danmark længere end to år tilbage kan stadig søge om hjælp gennem den tidligere indgående tolkeaftale, der kræver, at man personligt er truet.
Hvem kan ikke få hjælp?
Aftalen rummer ikke noget om hjælp til afghanere, der har arbejdet for danske medier eller civile projekter. Det havde SF og Radikale Venstre gerne set.
Hvornår kan de få hjælp?
Evakueringen vil blive indledt snarest og gennemført gradvist, så ambassaden i Kabul fortsat kan fungere. oplyser udenrigsministeren.
Hvad sker der, når de kommer til Danmark?
Ved ankomsten til Danmark skal de evakuerede gennem et sikkerhedsinterview med de danske myndigheder for at afgøre, om de udgør en fare for Danmarks sikkerhed.
Hvis det ikke er tilfældet, får de en midlertidig opholdstilladelse på to år.
De kan ikke søge om forlængelse af opholdstilladelsen, men de vil kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Hvad mangler der?
Evakueringen går i gang nu, men der er brug for en særlov for at sikre de evakueredes opholdstilladelse i Danmark uden om den normale ansøgningsprocedure.
Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag om særlig og midlertidig opholdstilladelse til afghanerne ved Folketingets åbning i oktober.