I mere end 150 år har man brugt samme metode til at eliminere bakterier i blandt andet mælk.
Her varmes mælken op til mindst 72 grader, nedkøles og er herefter sikker at drikke.
Og hælder du mælk over dine havregryn om morgenen, har du sikkert lagt mærke til ordet "pasteuriseret", der findes bag på mælkekartonerne.
Men nu har en ny metode, der måske kan erstatte den gamle teknologi, set dagens lys. Næsten bogstaveligt talt.
Det nordjyske firma Lyras A/S har gennem de seneste år udviklet en metode, hvor de høje temperaturer bliver erstattet af ultraviolet lys.
Den nye metode er allerede blevet taget i brug på Them Andelsmejeri i Midtjylland. Ifølge direktør Torben Aarris er det blandt andet godt nyt for alle oste-elskere.
- Fordelen ved UV-lyset er helt klart den mere skånsomme behandling og håndtering sammenlignet med den velkendte metode, siger han.
- Jo mere skånsomt vi kan behandle mælken, jo bedre et resultat får vi i form af smag, struktur, konsistens og holdbarhed.
Osten her er ikke UV-behandlet, men inden for et par måneder skulle der være en UV-ost på hylderne, fortæller direktør for Them Andelsmejeri, Torben Aarris. (© DR Nyheder) 
Maskinerne ser umiddelbart ikke ud af meget, men inden i bliver mælken behandlet med UV-lys. (© DR Nyheder)
En UV-behandlet ost
På Them Andelsmejeri i Midtjylland har de blanke maskiner, der kan behandle med UV-lyset allerede fundet vej ind i produktionshallen. Og snart er man på vej med en ny UV-behandlet ost.
På mejeriet er man begejstrede for metoden. Osten bliver nemlig særligt god, når mælken er blevet behandlet med UV-lyset frem for at blive varmet op på traditionel vis.
- Med den nye teknologi kan vi passe bedre på de gode ting i mælken og beholde mere af dem, siger Torben Aarris.
Udefra ser maskinerne ikke ud af meget, men inden i foregår et helt særligt lysshow.
- Mælken kommer ind gennem specielle rør, bliver turbuleret rundt og bliver udsat for lys af meget speciel karakter, fortæller Stefan Sletting Nielsen, der er kommerciel direktør i Lyras A/S, der er firmaet bag metoden og maskinerne.
- Det betyder, at de partikler, som man ikke ønsker i mælken, bliver udsat for lyset. Og ud kommer et produkt uden farlige bakterier og partikler.
En komplet overgang til brug af UV-lys på mejeriet i Them har dog længere udsigter. Det vil ifølge mejeridirektøren nemlig kræve en lovændring for udelukkende at bruge UV-lys og lægge den gamle pasteuriseringsmetode helt på hylden.
Derfor bruges det ultraviolette lys i dag kun i en del af produktionen af den nye ost.
- Vi bruger UV-belysning i det, vi kalder trin to, som er en mere skånsom behandling af mælken. Trin et er den væsentlige faktor, og her mangler vi stadig at få lovgivningen på plads, siger Torben Aarris.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor lektor Peter Roslev fortæller om UV-lys.
Mikroorganismer skal undersøges
Første skridt mod en lovændring er at undersøge, om den nye metode er lige så effektiv og sikker, som den 150-år gamle metode.
Lyras A/S har nu fået støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Landbrugsstyrelsen.
Med støtten i ryggen bliver det nu muligt at lave forsøg, der kan vise om firmaets egne beregninger og modeller holder i den virkelige verden.
Blandt andet vil DTU Fødevareinstituttet undersøge antallet af forskellige mikroorganismer før, under og efter behandling med ultraviolet lys.
Fra firmaets sider drømmer man stort om metodens potentiale.
- Hvis man implementerer metoden på verdensplan, sparer man energi svarende til 3,5 millioner bilers brændstofforbrug, siger kommerciel direktør Stefan Sletting Nielsen.
'Det er meget spændende'
På universitet i Aalborg har lektor i biologi- og miljøteknologi Peter Roslev i årevis forsket i UV-lysets potentiale til at inaktivere bakterier. Her får det nye projekt positive ord med på vejen.
- Det er meget spændende. Jeg synes bestemt, det er noget, man skal undersøge nærmere. Der kan være nogle ulemper ved den traditionelle behandling, hvor man varmer mælken op, og der er også et vist energiforbrug.
Kan du ikke lide ost eller undgår du mejeriprodukter, kommer du ifølge Peter Roslev nok alligevel til at stifte bedre bekendtskab med UV-lys i fremtiden.
Det seneste halvandet år med corona har UV-lyset spillet en rolle i nogle lande, hvor det er blevet brugt til at desinficere nogle overflader og luft.
- UV-lys kan bruges til mange ting. Helt overordnet kan man forestille sig, at UV-lys kan bruges til at desinficere luft, væsker og overflader. Og det er der en masse praktiske anvendelsesmuligheder for, fortæller Peter Roslev.
- Det kunne være på bryggerier, hvor man vil sikre en optimal hygiejnisk kvalitet. Det kunne være overflader på hospitaler eller hos tandlæger. Her har man god erfaring med, at det i nogle sammenhænge kan bruges.