Partierne bag velfærdsforliget fra 2006, der forhøjer folkepensionsalderen, løber fra et løfte om samtidig at investere i et sundere arbejdsmiljø.

Et godt eksempel er de markante nedskæringer af arbejdsmiljøets vagthund, Arbejdstilsynet, der i dag mangler en tredjedel af de ressourcer, som var til rådighed i 2007.

Samtidig står der stadig 1,2 milliarder kroner i Forebyggelsesfonden, som endnu ikke er brugt på arbejdsmiljøprojekter, som de er øremærket til.

Sådan lyder kritikken fra professor i arbejdsmiljø Peter Hasle og flere steder i den danske fagbevægelse.

- Vi kan se, at tilbagetrækningsalderen stiger, men investeringerne i arbejdsmiljøindsatsen er bortfaldet. Så man opfylder ikke den aftale, man lavede i sin tid. Det er stærkt problematisk, siger Peter Hasle fra Aalborg Universitet:

- For det betyder, at der er nedslidende arbejdsmiljøproblemer, der ikke bliver løst, men som ville være løst med en opprioriteret indsats, siger han.

De markante nedskæringer i Arbejdstilsynet sender ifølge professoren et signal fra samfundet til virksomhederne om, at et sundt arbejdsmiljø ikke er særlig vigtigt.

- Arbejdstilsynet er signalet til virksomhederne om, at arbejdsmiljøet skal tages alvorligt. Når de kommer sjældnere og sjældnere på arbejdspladsen, får man jo et billede af, at det ikke er særligt alvorligt, siger Peter Hasle.

Status qou

I Fagbevægelsens Hovedorganisation mener næstformand Ejner K. Holst også, at politikerne er løbet fra et løfte om at kombinere en forhøjet folkepensionsalder med investeringer i bedre arbejdsmiljø.

- Man skrev højt og tydeligt, at der skulle være en kombineret indsats, men den indsats er mindre i dag, end den var i 2006. Så balancen er forsvundet, siger Ejner K. Holst.

Men hvordan ved du, at et beskåret Arbejdstilsyn er lig med et dårligere arbejdsmiljø?

- Vi kan jo se, at der er sket et drastisk fald i antallet af påbud, og de påbud var ikke givet ud af den blå luft. Så det vil alt andet lige give en dårligere kontrol, siger Ejner K. Holst.

En helt ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af beskæftigede danskere med både fysiske og psykiske belastninger er steget en smule i perioden fra 2012 til 2018.

Samtidig er antallet af arbejdsulykker i 2017 stort set det samme som i 2012 - alvorlige arbejdsulykker og dødsulykker er der dog blevet færre af.

Ubrugte penge til forebyggelse

Politikerne gav i 2006 tre milliarder kroner til Forebyggelsesfonden, øremærket til projekter, der skulle støtte bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning.

Ifølge professor Peter Hasle var resultaterne af de første projekter positive, men fonden har stadig 1,2 milliarder ubrugte kroner i kassen.

- Man investerede i bestemte brancher, som var nedslidningstruede. Det kunne være steder, hvor man manglede tekniske løsninger, for eksempel nye stilladser til murerne, så deres tunge løft blev begrænset.

- Men fonden blev sat i stå for nogle år siden. Der er stadig penge i den, men de er et sted i Finansministeriet, som ikke vil frigive dem af finanspolitiske årsager, selvom man mangler den indsats, siger Peter Hasle.

Minister: Vi har malet med den brede pensel

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at arbejdsmiljøindsatsen har haltet historisk.

- Vi må desværre konstatere, at vi ikke er nået i mål i forhold til de forskellige målsætninger, vi har stillet op, og det er derfor, vi bliver nødt til at gentænke hele vores arbejdsmiljøindsats. Der er for mange, der bliver nedslidt på det danske arbejdsmarked i dag, siger han.

Ministeren er klar til at se på, om Arbejdstilsynet skal tilføres flere midler, men vil samtidig målrette tilsynet til enkelte brancher.

- Vi skal først og fremmest have et mere effektivt tilsyn fra Arbejdstilsynet, og vi skal lave meget mere målrettetde initiativer i forhold til de brancher, hvor man bliver meget hårdt nedslidt – det er byggeri og anlæg, men også slagterier.

- Sandheden er, at vi har malet for meget med den brede pensel og ikke været gode nok til at sætte ind over for de brancher, hvor folk bliver nedslidt, siger Troels Lund Poulsen, der afviser, at partierne bag velfærdsaftalen fra 2006 er løbet fra løfter:

- Skiftende regeringer har taget initiativer for at sikre et bedre arbejdsmiljø, men vi må altså konstatere, at vi ikke er nået i mål i forhold til de målsætninger, vi har stillet op, lyder det.

S: Vi har taget ansvar

Oppositionen vil styrke Arbejdstilsynet med 100 millioner kroner, der ifølge Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, sikrer, at tilsynet kommer tilbage på 2015-niveau, hvor partiet sidst sad i regering.

- Vi synes, det var et godt niveau. Det siger sig selv, at hvis vi skal have et godt arbejdsmiljø, så skal vi også have nogle til at kontrollere dem, der skal sørge for det gode arbejdsmiljø, siger han.

Men når du læser formuleringerne i aftalen fra 2006, har I så levet op til jeres ansvar?

- Jeg mener, at Socialdemokratiet har levet op til det og taget ansvar. Vi har haft fokus på arbejdsmiljøet og forebyggelse. Man skal også bare huske på, at da vi gik ind i velfærdsaftalen i 2006, var der en efterløn, men den har de borgerlige efterfølgende aftalt at afskaffe, siger Leif Lahn Jensen.

Velfærdsaftalen fra 2006 blev indgået af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.