Når DSB skal investere i fremtidens tog, bliver det ikke højhastighedstog, der kan sikre maks en times rejsetid mellem København-Odense, Odense-Aarhus, Esbjerg-Odense og Aarhus-Aalborg.
I hvert fald ikke hvis det står til DSB, der i et beslutningsoplæg til Folketingets transportudvalg kører prestigeprojektet, som et bredt flertal står bag, ud på et sidespor.
Socialdemokratiet har været ude og kritisere oplægget i kraftige vendinger, men blandt nogen af dem, som bruger DSB allermest, skal man lede længe efter den helt store forargelse. Her efterlyser man i stedet mere regelmæssighed, fortæller Anne Fiber, der er talsmand for Østfyns Pendlerklub.
- Pendlerne har behov for skinner, der virker, for signaler, der virker, for tog, der fungerer, og for køreplaner, der er realistiske. De har ikke brug for storladne løfter om, hvor hurtigt det kan tage at komme fra den ene storby til den anden. De har brug for en køreplan, der holder, forklarer hun.
- Jo mere politikerne fokuserer på timemodellen, som det vi skal sigte efter, jo mere fjerner de fokus fra det reelle ønske fra pendlerne.
Højhastighedstog har en topfart på mellem 230-250 km/t, mens de fjerntog, som DSB anbefaler, at der investeres i, har en topfart på 200 km/t.
- Så uanset hvad vil det blive muligt at komme hurtigere frem. Men når det er så små marginaler, så er det så evigt ligegyldigt. Vi skal have en køreplan, der holder, siger Anne Fiber.
Ifølge DSB vil det kræve "betragtelige infrastrukturinvesteringer", hvis timemodellen skal realiseres. Investeringer som ifølge DSB "ikke vurderes sandsynligt på nuværende tidspunkt”.
Historien bag timemodellen
- •
Timemodellen blev præsenteret af partierne bag Togfonden i 2013. Aftalen blev siden vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier bestående af den daværende SR-regering, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
- •
Oprindeligt budgetterede partierne bag aftalen med at bruge 28,5 milliarder kroner til jernbaneinvesteringer. Finansieringen til aftalen skulle komme via en øget beskatning af olien i Nordsøen.
- •
Siden er olieprisen globalt faldet, og det har sendt Togfonden i strid modvind.
- •
Efter regeringsskiftet i 2015 blev det indskrevet i regeringsgrundlaget af den daværende V-regering, at man ville foretage et serviceeftersyn af aftalen. Sidste forår udgav Finansministeriet så et notat med en vurdering af, at der manglede 15,5 milliarder kroner i finansieringen.
- •
Det fik det daværende regeringsparti Venstre, der står udenfor aftalen, til at foreslå, at en række aftaler skulle droppes. Men det har forligspartierne ikke været villige til, og meldingen har siden lydt, at alle initiativerne i aftalen skal gennemføres – blot over længere tid.