Psykisk syg: - Jeg bliver jo ikke til et dårligere menneske, fordi jeg har brug for hjælp

Hvad vil det egentligt sige at være ung og psykisk syg? I en ny DR-dokumentar fortæller børn og unge åbent om, hvad der foregår inde i deres hoveder for at bryde tabuet.

På magnettavlen ved siden af døren står der Rikke med rød tusch.

Bag døren bor 18-årige Rikke midlertidigt; indtil hun ikke længere er til fare for sig selv. Værelset udgør ét af de i alt 22 sengepladser på Børne- og Ungepsykiatrisk Afdeling Odense.

DR har fået lov til at følge alle faser af hverdagen på afdelingen gennem et halvt år, og det er blevet til dokumentarserien ’Børnene på psyk’.

En del af afdelingen er lukket og aflåst for unge, der bliver vurderet farlige for sig selv eller andre. Rikke lider af trang til at skade sig selv og er selvmordstruet.

Hun beskriver sig selv som svingdørspatient. Når hun er indlagt, sker det til tider akut – og hun bliver udskrevet igen, når personalet vurderer, at hun er klar oven i hovedet. Omkring 70 gange har hun været inde og ude af afdelingen.

Rikke har skåret i sig selv hele vejen op ad armen. Hun gør det for at dæmpe den psykiske smerte.

- Jeg bliver jo ikke til et dårligere menneske, bare fordi jeg har brug for hjælp. Det, synes jeg, er vigtigt at huske på, siger Rikke.

Hun forestiller sig, at folk generelt har et gråt billede af livet med en psykisk lidelse.

- Jeg tror, at når man tænker på en psykiatrisk afdeling, så tænker man på meget triste mennesker, og folk der har det rigtig skidt. Og det er også en del af det, men der er også alt det gode, hyggestunder, smil og latter, venskaber og relationer, der er gode, siger Rikke og fortsætter:

- Det der med, at man kan se, den anden har brug for et kram, og så giver man et kram, fordi man holder af personen, og man kan se, at personen har det svært.

I klippet herunder kan du se Rikke tegne, hvordan hun oplever sin sygdom.

Vil give de unge en stemme i debatten

På landsplan er antallet af børn og unge, der på den ene eller anden måde har været i kontakt med psykiatrien, steget med over 40 procent de seneste fem år ifølge tal fra Danske Regioner. Det svarer til mere end 30.000 unge i 2015. Derfor mener Maria Lyhne høj, der er journalist og tilrettelægger på dokumentarserien, at historien er vigtig.

En af hjørnestenen var at afdække, hvad det indebærer at være ung og psykisk syg. Fordommene florerer – også blandt de psykisk syge selv.

- Jeg var skræmt fra vid og sans, for jeg anede ikke, hvad det indebar at være psykisk syg og have brug for hjælp. Så jeg var faktisk bange for, at hende jeg delte værelse med var farlig, at hun ville gøre mig noget, siger Rikke i klippet øverst i artiklen.

Rikke mener, det er vigtigt også at have fokus på de gode relationer, man kan skabe, når man er indlagt.

Ifølge Maria Lyhne Høj har mange en bestemt opfattelse af, hvad det vil sige at være psykisk syg.

- Det er blevet klart for mig, at børnene rummer meget andet; de er ikke deres sygdom. Det kommer også til udtryk i hverdagen på sådan en afdeling. Der opstår venskaber, og de kan hjælpe hinanden, siger Maria Lyhne Høj.

Hun lægger ikke skjul på, at der har været mange overvejelser forbundet med at lade børnene komme på landsdækkende tv.

Som et led i det at få lov til at lave dokumentaren har hun holdt adskillige møder med personalet og ledelsen på afdelingen i Odense.

- De havde et stort ønske om, som jeg fornemmede det, at skabe noget åbenhed på det her område, siger hun.

Det bekræfter Ulla Skov, der er ledende overlæge på stedet.

- Vi vil gerne hjælpe de børn og unge, der har brug for behandling i vores psykiatri, med ikke at skulle skjule sig eller nogle gange skamme sig over at være patient i vores afdeling, siger Ulla Skov og tilføjer:

- Forestil dig, at du har brækket dit ben, og du ikke kan tage på skadestuen, fordi du synes, det er flovt. Eller at dit barn har fået kræft, og du ikke kan sige til din familie eller dine venner, at vedkommende er indlagt.

Ikke et ønske om at være tynd

Én ting er forestillingen om, at en psykisk syg kan have en bestemt adfærd. Noget andet er at forstå baggrunden for den pågældende adfærd. Her føler 15-årige Sofie sig i klemme; hun lider af en svær spiseforstyrrelse.

- Folk, der tror, at når man får anoreksi – at det bare er for opmærksomheden, eller fordi man skal være tynd. Det er overhovedet ikke det, det handler om, siger Sofie.

Øjenåbner for de pårørende

Forældrene, der medvirker i dokumentarserien, har også noget på hjerte. En af dem er stedfaren til 10-årige Nur, der lider af ADHD.

- Det er vigtigt at få sat fokus på de her ting, at børn og unge med de her diagnoser og vanskeligheder; de bliver måske på en eller anden måde udstødt, siger Nicolai Bøgedal.

Han håber, at programmerne kan være med til at opklare nogle ting hos folk.

- Det handler ikke om dårlig opdragelse men om, at der foregår nogle ting hos de unge mennesker, som gør, at de har det svært. Ting, der ligger udover opdragelse, som man måske desværre skal medicineres for, siger han.

- Hvis jeg bliver sur, kan jeg godt finde på at slå. Men det er ikke noget, jeg kan styre, for jeg har nogle problemer, siger Nur.
11-årige Jess lider af OCD, der giver ham tvangstanker og får ham til at vaske hænder ofte eksempelvis. Her ses han med sin søster.

Undervejs fandt Maria Lyhne Høj det tankevækkende, i hvor høj grad det påvirker de pårørende, at et familiemedlem bliver ramt af en psykisk sygdom. Samtidig oplevede hun, at der kan være en manglende viden om, hvad den syge gennemgår.

Grænsen går ved psykotiske patienter

Rikke, der i dag er 19 år, blev psykisk syg i årene efter sine forældres skilsmisse. Under optagelserne til ’Børnene på psyk’ er de ved at undersøge, hvilken personlighedsforstyrrelse hun lider af.

Tre dage efter Rikke bliver udskrevet, er hun tilbage på afdelingen igen, fordi hun har forsøgt at hænge sig selv.

- Hun kommer helt uden for sin egen sunde fornuft og helt derud, hvor hun ikke ved, hvad hun foretager sig. Så hun bliver hevet helt ud af sin egen virkelighed, siger Mette Scheel-Hincke, der er overlæge på dag- og døgnafsnittet.

Politiet fandt Rikke, da hun forsøgte at hænge sig selv, og kørte hende tilbage på afdelingens låste afsnit.

Selv om der er mange nedture, har Rikke fokus på opturene. Hun drømmer om en dag at tage en HF og få hue på.

- Jeg skal ikke være indlagt resten af mit liv. Jeg skal ikke være svingdørspatient resten af mit liv, som jeg er lige nu, siger Rikke.

Maria Lyhne Høj fortæller, at der findes detaljer i deres historier, som patienterne ikke har ønsket skulle med i dokumentarserien.

- Fordi der kom vi ind i noget, som blev for svært, eller hvor vi kom for tæt på. Og det har vi respekteret, lyder det.

De har valgt at sætte grænsen ved stærkt psykotiske patienter, da det hele tiden har været vigtigt for redaktionen, at patienterne var bevidste om konsekvensen i forhold til at medvirke.

- De ting, vi har med, skal give mening, og der skal være en tyngde i forhold til at vise en situation. Der skal være en mening med det, og der skal ligge nogle forklaringer bag, siger hun.

Første afsnit af 'Børnene på psyk' kan du se i aften klokken 20.45 på DR1 og efterfølgende på DR TV.