Hvor skal varmen komme fra i fremtiden, når vi alle sammen skal være uafhængige af gas fra blandt andet Rusland?

Og hvor kan man spørge om hjælp, hvis man er i vildrede?

Spørgsmålene står i kø hos de tusindvis af danskere, der ejer et gas- eller oliefyr og som bor i et gasforsynet område, hvor de ikke har mulighed for at komme på fjernvarmenettet.

For præcist et halvt år siden i dag meldte Kommunernes Landsforening sammen med den daværende regering ud, at de havde lavet en aftale om, at alle danskere med gasfyr skulle have klar besked inden årsskiftet: Hvem kan få fjernvarme, og hvem skal finde andre såkaldte grønne opvarmningsmuligheder som eksempelvis en varmepumpe?

Aftalen var en del af udspillet "Danmark kan mere II", som kan ses i sin helhed her. Målet er, at alle gas- og oliefyr skal være endeligt udfaset i 2035, så ingen danske boliger opvarmes med gas eller olie.

Derfor har der været travlt rundt på de kommunale kontorer, hvor planlægningen har fundet sted her frem mod årsskiftet.

Det gælder blandt andet i Silkeborg Kommune, hvor omkring 2.000 husstande har fået brev om, at de bor i et område, der ligger for langt væk fra det eksisterende fjernvarmenet. De er derfor tvunget til at finde på andre løsninger, når fyret skal skrottes.

Landdistrikternes Fællesråd: 'Brug for statslig rådgivning'

I foreningen Landdistrikternes Fællesråd kender formand Steffen Damsgaard alt til den situation, folk står i lige nu. Tvivlen er særligt stor i mange mindre bysamfund, og en del føler sig fortabte og uden mulighed for at få hjælp i beslutningsprocessen.

Derfor er der brug for en uafhængig, statsstyret enhed, som kan rådgive danskerne om det her emne.

- Folk skal være garanteret ordentlig vejledning, uanset hvor i landet de bor, og faktum er, at mange er i vildrede. Blandt andet om finansiering, siger Steffen Damsgaard.

- Det kan godt være, der er mange kompetencer og styrker rundt hos borgerne, men der er altså behov for nogen med den helt specifikke ekspertviden, så man ikke bare hægter sig op på én leverandør af én type løsning, Man bør altid se på hele paletten af muligheder. Det gælder også folkene rundt på kommunekontorerne - de kan også have brug for nogle at spørge til råds, siger Steffen Damsgaard.

Han mener, at staten bør støtte oprettelsen af sådan en uvildig rådgivningstjeneste, og det skulle egentlig allerhelst have været i går.

- Det er noget, den nye regering bør tage fat om som noget af det første, så vi kan få en enhed op at stå hurtigst muligt. Vi skal have den rigtige rådgivning ud til landsbyerne, og de skal kende tidshorisonten, hvis det giver mening for dem med en kollektiv varmeforsyning frem for at hver enkelt husstand selv skal lave den her store investering, siger Steffen Damsgaard.

'En kollektiv løsning kan bedre betale sig i længden'

I den lille landsby Kragelund vest for Silkeborg har knap 800 husstande fået den for nogen nedslående besked, at de desværre ikke har mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet på grund af afstanden mellem deres huse og fjernvarmeværket.

Det er for omfattende og for dyrt at lave tilslutningen.

Derfor er en gruppe borgere gået sammen om at afsøge mulighederne for at finde en fælles løsning. Én af initiativtagerne er Lars Dam Kähler, der selv har et få år gammelt naturgasfyr stående i sit bryggers.

Det kostede ham - før krigen brød ud i Ukraine - 8.000 kroner om året at opvarme sit hus på 150 kvadratmeter. Regningen er cirka en tredjedel højere nu.

- Jeg har det sådan, at man skal huske på, at man som gaskunde har været vant til, at gassen bare flød uhindret, og at man kun skulle forholde sig til et årligt eftersyn af fyret. Hvis man pludselig er på egen hånd, er man også alene om at vedligeholde sit anlæg, siger Lars Dam Kähler, som derfor taler for en kollektiv løsning.

Det handler om, hvad der bedst kan betale sig i længden.

- Mange kigger kun på, hvor meget det koster at varme huset op med el, når man har en varmepumpe, men de glemmer, at hele varmepumpesystemet skal skiftes ud i løbet af 15-20 år. Det er altså den samme investering om igen, og derfor mener jeg, at det er dyrere at lave en individuel løsning end en fælles.

Borgerne i Kragelund arbejder lige nu på at lave nogle borgermøder, hvor folk kan høre mere om de forskellige former for fælles løsninger.

Det kan eksempelvis være en stor varmepumpe eller et jordvarmeanlæg, der kan sende varme ud til samtlige husstande, og Silkeborg Kommune vil skam gerne hjælpe til, lyder det fra ingeniør Kirsten Hesselaa fra teknik- og miljøafdelingen.

- De kommunale ejendomme i Kragelund bakker også op om fælles løsninger, hvis sådan nogle bliver tilgængelige på et tidspunkt, siger hun til DR Østjylland.

Faktisk har man allerede i Silkeborg forsøgt sig med det, der hedder termonet i et område med 15 boliger. Termonet-anlæg kræver, at man graver et system af rør ned i jorden, som er forbundet til varmepumper i hver husstand.

På den måde ligner anlægget på mange måder et fjernvarme-system, men det kræver, at varmeforbrugerne går sammen, forklarer Søren Junge Bak, der er ingeniør ved Silkeborg Forsyning.

- Den her løsning kan være til gavn i områder, hvor fjernvarmen ikke kan komme frem, fordi de er for små eller for usammenhængende rent varmetæthedsmæssigt. Der vil det her være en løsning, hvis nogle initiativtagere - borgerforening eller lokalråd - i områderne siger, at nu laver vi noget sammen frem for at lave noget individuelt, siger Søren Junge Bak.

I de fire midt- og østjyske kommuner Silkeborg, Favrskov, Randers og Horsens anslår man, at cirka 14.600 boliger bor så tæt på fjernvarmenettet, at de vil kunne få en stikledning, hvis der ellers er opbakning til det i deres boligområde, mens godt 5.700 ligesom Lars Dam Kähler i Kragelund selv må finde en anden varmekilde.

Da regeringen og Kommunernes Landsforening indgik aftalen om at udfase olie- og gasfyr i juni i år, var der på landsplan omkring 400.000 gasafhængige boliger.

Du kan selv tjekke på denne side fra Energistyrelsen, om du kan spare penge ved at skifte til en ny type varme. Man skal blot indtaste sin adresse.

Opdateret den 10. januar 2023: Energistyrelsen oplyser, at der findes en rådgivningstjeneste, der giver gratis, indledende rådgivning til forbrugerne om at spare energi. Herunder om at skifte varmetype. Når den kun er indledende, er det fordi, den ikke vil "tage brødet ud af munden på branchen" for rådgivning, lyder det fra Energistyrelsen. Læs mere her.