Regionrådsformand sætter gang i ekstern undersøgelse af Akuttelefonen 1813

Lægerne i bagstopperrollen på 1813 skal undersøges efter flere meningitissager.

Akuttelefonen 1813 er i gang med at undersøge to nye sager med meningitistilfælde. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Kompetencerne hos de læger, der rådgiver frontmedarbejderne på Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, skal undersøges af eksterne eksperter.

Det siger regionrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), efter DR i de seneste dage har afdækket problemer med den analyse, som regionen selv har lavet af et konkret forløb hos akuttelefonen, der førte til, at den 17-årige Hans Petersen døde af smitsom meningitis den 1. januar 2017.

Eksperter og Hans Petersens forældre har givet analysen hård kritik.

- Det skal være trygt at ringe til Akuttelefonen med alvorlige tilfælde, og der er et blindspot, når det handler om vores rådgivende læger. Derfor vil jeg have en uafhængig undersøgelse af, hvilke kompetencer der skal være til stede hos de læger, der rådgiver sygeplejerskerne, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun ser gerne, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidder for bordenden, når undersøgelsen skal føres ud i livet.

Vil have styrelse for bordenden

    Det er imidlertid ikke Hans Petersens konkrete forløb, der nu skal undersøges. Omdrejningspunktet for undersøgelsen bliver ifølge regionrådsformanden, om de rådgivende læger har tilstrækkelige og de rigtige kompetencer, og om de er gode nok til at rådgive dem, der besvarer Akuttelefonen.

    - Vi har jo rigtig mange undersøgelser af de meningitisforløb, der har været, men jeg vil gerne have fuldstændig tryghed for, at borgere, der ringer ind til Akuttelefonen, får en rigtig god rådgivning - også af de læger, der hjælper sygeplejerskerne, siger hun.

    Hun fortæller, at der er andre meningitistilfælde ud over Hans Petersens, hvor de rådgivende læger skulle have kommunikeret bedre med frontpersonalet på 1813.

    De sager er fra henholdsvis januar og april i år, som Akuttelefonen 1813 nu er ved at undersøge.

    - Det er to sager med en voksen mand og et lille barn, hvoraf ingen gudskelov endte med at afgå ved døden, men hvor vi kan se, at den rådgivende læge på 1813 spillede en rolle i forhold til, hvor hurtigt man erkendte, at der var tale om meningitis og satte folk i behandling,siger Sophie Hæstorp Andersen.

    - Derfor synes jeg, at det er på tide, at vi får denne undersøgelse.

    Lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet Kent Kristensen og speciallæge i almen medicin og professor Frede Olesen har over for DR tidligere kritiseret, at der ikke stilles de nødvendige krav til de rådgivende lægers kompetencer.

    De to eksperter ser Hans Petersens sag som et eksempel på dén problematik.

    Da den 17-årige dreng ringede ind den 1. januar 2017 med klare symptomer på smitsom meningitis, vurderede den rådgivende læge, at Hans Petersen havde en anden sygdom, hvilket Region Hovedstadens akutberedskab har oplyst til DR.

    Derfor blev der ifølge akutberedskabet ikke sendt en lægeambulance af sted til den 17-årige nytårsmorgen. Han blev i stedet bedt om at køre på hospitalet med sine forældre.

    Ifølge Patienterstatningen var det afgørende for Hans Petersens liv, at der ikke blev sendt en ambulance med en læge. Hvis det var sket, havde den 17-årige dreng højst sandsynligt fået antibiotika, som kunne slå den smitsomme meningitis ned, har Patienterstatningen vurderet.