Der findes en artikel fra en ganske anden tid, hvor en kriminalassistent detaljeret fortæller om at blive placeret på et tag ved Kongens Nytorv i centrum af København for at spotte mistænkelige personer gennem en lille grå kikkert.
Artiklen blev trykt i Jyllands-Posten den 14.maj 2004, samme dag som kronprins Frederik fik sin prinsesse Mary ved et bryllup omhyggeligt pakket ind af dansk politi.
I ugerne op til begivenheden havde dansk politi undersøgt alle underjordiske garageanlæg og låst kloakker og postkasser af, og efterretningstjenestens observationshold havde været oppe og kravle på byens tage langs bryllupsruten, kigget på loftsrum og spurgt beboere, om de havde oplevet noget usædvanligt.
Alt sammen for at have styr på sikkerheden til den rosenrøde begivenhed, som krævede møjsommelig planlægning og lagde beslag på hundredvis af danske politibetjente.
Præcis som statsbesøget af den amerikanske præsident Donald Trump vil gøre det i starten af september, når han og konen gæster Danmark.
Vi ser den slags i film, men i dag og stribevis af europæiske terrorangreb siden er det ganske sjældent, at vi får et indblik i, hvordan politiet ruster sig til de helt store sikkerhedsopgaver.
Med det varslede besøg af USA's præsident bliver dansk politi sendt på en af de allerstørste opgaver overhovedet.
Det er naturligvis ikke så ressourcekrævende som eksempelvis måneders konstant og massiv grænsekontrol, men især koordineringen og kontakten til samarbejdsparter i ind- og udland er omfattende og tidskrævende.
Her er det, dansk politi skal have styr på. Et arbejde, der allerede er i fuld gang:
Sikkerhedsvurdering af program
Programmet for præsident Donald Trump og hans følge skal på plads, og der skal laves enkeltvise sikkerhedsvurderinger af de konkret steder. Herefter skal der laves en konkret set-up.
Den slags planer ligger der skabeloner for i politiets skuffer, men hver enkelt lille politigruppe eller politideling skal specifikt have en plan særligt for Trump-besøget.
Trusselsvurderinger skal skrives
De konkrete politiplaner bliver lavet ud fra sikkerhedsvurderinger, som Politiets Efterretningstjeneste står for at lave. Den slags bliver løbende rettet til og skrevet om på baggrund af efterretninger og analysearbejde.
Helt konkret handler det om at få skrevet ned, hvilke trusler der kunne være mod præsidenten og den amerikanske delegation, hvor en trussel kan opstå og hvem der kunne stå bag.
En trusselsvurdering vil som hovedregel være hemmelig for offentligheden og bliver brugt som et internt redskab i politiet både i forhold til bevogtning, planlægning, og hvad der i værste tilfælde kan ske.
Møder med amerikanske sikkerhedsfolk
Når en statsleder er på besøg i Danmark, har vedkommende altid sine egne sikkerhedsfolk med. Det er ikke problemfrit, for der er oftest forskellige regler for, hvad udenlandske sikkerhedsfolk må i hjemlandet, og hvad dansk politi gør herhjemme.
Det kan eksempelvis handle om at være bevæbnet, og vi har tidligere set ved statsbesøg, at de kulturelle forskelle også spiller ind. Trumps egne sikkerhedsfolk vil på forhånd have været i Danmark for at undersøge forholdene og dermed på forhånd kende de steder, præsidenten skal besøge.
Der skal indkaldes rigeligt med betjente
Det er næsten altid en hemmelighed, hvor mange politifolk der deltager i en konkret episode, så vi skal ikke forvente et tal over, hvor mange betjente der vil være på gaden for at passe på Trump.
Selv om besøget sandsynligvis kun kommer til at foregå i Københavns Politikreds, vil mange betjente fra andre politikredse blive kaldt på arbejde for at hjælpe til, så man ikke tømmer en hel kreds for arbejdskraft. Københavns Politi skal også tage sig af andre opgaver under besøget.
Rettelse: Ved billedet af kronprinseparret i karet stod der tidligere, at billedet var fra deres bryllup, men det er fra kronprinsens 50 års-fødselsdag, og billedteksten er derfor rettet.