En bolig er en basal menneskeret. Derfor skal hjemløse først og fremmest have et tag over hovedet. Og så kan man efterfølgende tage fat på de andre udfordringer, den hjemløse måtte have.

Det er tankegangen bag den såkaldte housing first-strategi. Umiddelbart en god tanke, men for hjemløse, der også er misbrugere og skal sluses ud i et normalt liv efter misbrugsbehandling, kan strategien give bagslag.

Det står klart i tredje afsnit af 'Tro, Håb og Alkohol', som DR1 viser i aften. I dokumentarserien følger vi seks beboere på Blå Kors’ pensionat i Taastrup og deres kamp for at lægge misbruget på hylden.

For flere af alkoholmisbrugerne er det langt fra lykken at forlade behandlingshjemmet til fordel for egen bolig. Kurt er en af de hjemløse misbrugere, der får anvist en bolig i Gadehavegård, et socialt boligbyggeri i Taastrup.

- Jeg tænkte "åh nej", og så lige i det her område, som jeg gerne vil væk fra. Det er så let at blive påvirket i en negativ retning. Alle bøllerne bor i det her område, siger Kurt, da en anden af misbrugerne spørger om hans reaktion på, at han har fået sit eget sted at bo.

Aldrig en fordel at komme til en ghetto

Kurt føler sig ikke rustet til at flytte i egen bolig, men er på grund af housing first-strategien nødt til at sige "ja tak", da udsigten til et nyt boligtilbud er lang og usikker.

Høje-Taastrup Kommune insisterer på, at egen bolig er starten på et nyt liv, også selv om borgeren ikke føler sig klar til at stå på egne ben.

- Vi vil hele tiden balancere det op mod housing first, men vi tror faktisk ikke på, at det er godt at bo længe på et forsorgshjem. Der er en opadgående kurve de første tre til fire måneder, men derefter falder borgerens evne til at komme tilbage til et normalt liv. Derfor er der også interesse i, at få borgeren ud, siger Susanne Strandkjær.

Hun er centerchef i social- og handicapcentret i Høje-Taastrup Kommune og erkender, at der kan være et problem i at anvise misbrugere til boliger i ghetto-lignende områder.

For omgivelserne spiller ind, understreger Ole Hjuler, der er forstander på Blå Kors-pensionatet i Taastrup.

- Hvis de kommer tilbage til et kvarter, hvor de kender mange, som de har stået og drukket med, så vil risikoen være større. Det er aldrig en fordel at lave ghettoer - heller ikke for misbrugere, siger han.

Men lige præcis på det punkt er kommunen udfordret, understreger Susanne Strandkjær.

- Som kommune har vi et meget begrænset antal billige boliger, vi kan henvise til. De her mennesker vil typisk kun have råd til de billige boliger, som ofte ligger koncentreret i sociale boligbyggerier, siger hun.

Generelt problem

Blå Kors har behandlingshjem i det meste af Danmark og havde i 2015 placeret 752 misbrugere i botilbud.

Hjælpeorganisationen opfatter housing first-strategien som et generelt problem, der gør det svært at hjælpe misbrugerne.

- Det er en akilleshæl i forhold til det videre forløb, siger Blå Kors' generalsekretær, Christian Bjerre.

- Idéen med housing first er god, men den skal understøttes. Når den ikke bliver det, er der en øget risiko for, at beboerne ryger tilbage i misbrug. Derfor er det rigtig vigtigt, at kommunerne har den fornødne støtte, og det er der ikke i mange kommuner, må vi konstatere, fortsætter han.

Man kunne måske tænke, det er oplagt, at misbrugere, der lige har været i misbrugsbehandling, ikke skal have en bolig i en ghetto, hvor de gamle drukvenner bor.

Det er da også "en kæmpemæssig udfordring", erkender Thomas Adelskov, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er en problemstilling, som vi gentagne gange har gjort regeringen opmærksom på - men desværre uden held indtil videre, siger han.

Udfordringen ligger i, at der, ligesom i Høje-Taastrup Kommune, simpelthen er for få af de billige boliger.

- Det handler om nogle helt grundlæggende handlemuligheder for kommunerne, siger Thomas Adelskov.

I Høje-Taastrup Kommune - for at vende tilbage til det eksempel - er der ifølge centerchef i social- og handicapcentret, Susanne Strandkjær, kun 10 billige boliger, som kommunen kan bruge til trængende borgere.

Og det er ikke kun misbrugere fra forsorgshjem, der kan få nøglen til dem. De er også reserveret til andre hjemløse og flygtninge for bare at nævne et par eksempler.

Nissen flytter med

Selv hvis der var et ubegrænset antal billige boliger i områder, hvor druk og stoffer ikke er en del af hverdagen, ville det formentlig ikke kunne sætte en stopper for de tilbagefald, som misbrugerne oplever.

De problemer, der er årsag til misbruget, flytter med, understreger Blå Kors-forstanderen fra Taastrup, Ole Hjuler. Ligemeget om det er til en ghetto eller et lille idyllisk parcelhuskvarter.

- Nissen flytter med. Man kan ikke bare flytte og tro, at man lige kan ændre på det, siger Ole Hjuler.

Han har set en en del i sit job som forstander på pensionatet for hjemløse misbrugere og er ikke overrasket over, at misbrugerne falder i, når de forlader hjemmet i Taastrup.

Men én af årsagerne til tilbagefaldene kommer bag på ham, efter at han har set 'Tro, Håb og Alkohol'.

- Jeg blev overrasket over, hvor tydeligt det egentlig er, at ensomheden spiller ind, siger Ole Hjuler.

Han efterspørger derfor flere bofællesskaber, hvor misbrugere i behandling kan arbejde mod et fælles mål, uden ensomheden kommer snigende.

Det ønske har man også i social- og handicapcentret i Høje-Taastrup Kommune.

- Vi kunne godt tænke os at have en bredere vifte af muligheder, siger centerchef Susanne Strandkjær.

Næste afsnit af 'Tro, Håb og Alkohol' bliver sendt torsdag 29. september klokken 20.30 på DR1.