- Hun har skåret sig i foden, der er blod og sår. Og så er der et andet foto, hvor hun har skåret sig i halsen, og det er blevet syet.

22-årige Rikke Brinck er på Instagram og kigger på en profil, hvor en anden ung kvinde har lagt voldsomme billeder op af selvskade.

- Det er skræmmende, at Instagram ikke vil gøre noget ved det, siger Rikke Brinck.

Selvom Instagram officielt ikke tillader den slags billeder af selvskade, bliver billederne alligevel delt i et lukket netværk på Instagram, som brugerne kalder 'priv' - en forkortelse for privat.

I februar fortalte DR i dokumentaren 'Døde pigers dagbog' første gang om netværket, som af eksperter bliver kaldt farligt, fordi brugerne inspirerer hinanden til selvskade eller i værste fald selvmord.

Brugerne er typisk danske piger og unge kvinder, og i februar kunne DR fortælle, at netværket har omkring 1.000 danske brugere.

I forbindelse med dokumentaren fortalte DR's kilder i priv-netværket, at mindst syv medlemmer af netværket havde begået selvmord på det tidspunkt.

Instagram udtalte i februar, at eksplicitte billeder af selvskade og selvmordplaner ikke hører til på platformen, og at virksomheden skulle blive bedre til at fjerne billederne. Blandt andet ved hjælp af anmeldelser fra brugere.

- Hvis du anmelder noget, er der folk, der vurderer ud fra vores regler, og så fjerner de det skadelige indhold, sagde Martin Ruby, der er politisk chef for Instagram i Norden, til DR i februar.

Slog alarm

Rikke Brinck har været en del af priv-netværket i mere end fire år og er en af de piger i netværket, der har skåret i sig selv.

Hun stoppede med med at skære i sig selv for tre år siden, men selvskaden ses tydeligt på en varm sommerdag, hvor shorts og korte ærmer afslører flere ar, end man kan tælle.

Rikke Brinck har fundet støtte i priv-netværket, men hun stillede sig frem i februar med to andre unge kvinder for at advare mod dele af priv-netværket og brød dermed den meget strenge tavshedskultur, pigerne har i netværket.

Det gjorde Rikke Brinck, fordi hun vurderede, at dele af netværket var blevet for farligt til bare at være en hemmelighed blandt en gruppe af enormt sårbare, syge og skrøbelige piger.

- Det bliver større og større, og det er yngre og yngre piger, der kommer ind i det. Der er nogle piger, hvor det nærmest udelukkende er det, der gør dem syge og tager livet af dem, sagde Rikke Brinck dengang.

Forgæves anmeldelser

Siden februar er Rikke Brinck fortsat med at bekæmpe voldsomme opslag i priv-netværket ved at anmelde billederne til Instagram.

- Den profil jeg er inde på lige nu, der har jeg anmeldt to billeder indtil videre, fortæller Rikke Brinck, mens hun sidder med sin smartphone i hånden.

Men det virker ikke.

- For mig er de væk, når jeg har anmeldt dem. Når jeg så har siddet sammen med en veninde, har vi kunnet sammenligne profiler, og på hendes profil ligger de der stadigvæk, siger Rikke Brinck.

Instagram har godt nok lagt et filter over et af billederne, hvor der står ’ømtåleligt indhold’, men man skal bare trykke ’se billedet’ for at få det vist.

Tidligere, når Rikke Brinck anmeldte opslag, fik hun en slags ‘kvittering’. Nu hører hun ingenting.

- Det er enormt skræmmende, at Instagram ikke lever op til deres ansvar, og enormt skræmmende, at de ikke ønsker at leve op til det, fordi det er den følelse, jeg får, når jeg står som bruger anmelder billeder, og der ikke sker noget ved det – udover at det bliver fjernet fra mig, men ikke fra alle andre, siger Rikke Brinck.

Instagram: Vi ønsker ikke det indhold

Selvom Instagram altså i februar 2020 sagde, at der skulle gøres noget for at få fjernet voldsomme billeder af selvskade, ligger flere af billederne der altså stadig.

DR har haft adgang til se en lille del af netværket. Her har vi i samarbejde med en it-ekspert fundet over 100 billeder af selvskader og selvmordsrelaterede opslag, der allerede lå på Instagram, da DR-dokumentaren blev sendt for et halvt år siden.

Samtidig står det klart, at der siden er kommet nye voldsomme billeder af selvskade og selvmordsrelaterede opslag i netværket.

DR har af etiske hensyn valgt ikke at vise de voldsomme billeder fra netværket, men DR har vist dem for Instagrams politiske chef i Norden, Martin Ruby.

- Det er virkelig ubehageligt billeder. Det er meget dybe sår nogle af dem. Ej, det er jo helt vildt det der, lyder hans umiddelbare reaktion.

Martin Ruby fortæller, at Instagram bruger mange kræfter på at finde og fjerne skadeligt indhold. Både med ansatte moderatorer og automatiske programmer, der scanner indholdet for billeder, der bryder med Instagrams retningslinjer.

- Jeg kan i hvert fald garantere, at vi ikke har noget som helst ønske om at have den her slags indhold på vores platform.

Hvordan har du det med, at vi kan vise igen, at de billeder, som I allerede én gang har sagt ikke bør ligge på jeres platform, stadig ligger der?

- Det er ikke godt nok. Det er jo mange forklaringer på det, og jeg ved ikke, om der er nogen af dem, der er gode nok. Men vi har haft nogle udfordringer under corona-tiden ved at vi simpelthen rent fysisk har sendt mange af vores medarbejdere hjem. Og sådan noget arbejde som det her med at kigge på folks data og folks profiler, det må man ikke, af privacy-hensyn, tage med hjem, siger Martin Ruby.

Han har også set de billeder, som Rikke Brinck har anmeldt, og han lover, at det er noget, Instagram ønsker at gøre noget ved.

- Jeg kan ikke forklare det, og det er ikke godt nok, hvis vi ikke gør noget ved det, når det bliver anmeldt.

- Men jeg kan garantere, at vi ikke har noget som helst ønske om den her slags indhold på vores platforme, siger Martin Ruby til DR.

Martin Ruby oplyser samtidig, at Instagram arbejder på at tage et nyt og forbedret computerprogram i brug, som ifølge ham er bedre til at finde skadeligt indhold, blandt andet ved at koble billeder og opslagstekst.

Programmet er endnu ikke taget i brug i Europa, fordi Instagram først skal have afklaret, om programmet kan give problemer i forhold til de europæiske regler om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Det er Instagram lige nu i dialog med tilsynsmyndigheder og andre relevante myndigheder om rundt omkring i en række EU-lande, forklarer Martin Ruby.