Hvis du er som den gennemsnitlige dansker, så er det ikke særligt ofte, at strømmen går derhjemme.

I snit er det kun omkring 20 minutter om året, at et dansk hjem rammes af strømafbrydelser.

Men når vi i de kommende årtier skiller os af med elproduktion fra olie, kul og naturgas og i stedet får langt det meste fra vindmøller og solceller, så kan vi få et problem.

For hvad sker der på en grå vinterdag i 2040, når det er vindstille, og solen ikke har tittet igennem skyerne i hvad, der føles som flere uger?

Det har eksperterne i Klimarådet – regeringens uafhængige rådgiver – set nærmere på.

Den gode nyhed er, at det ifølge rådets nye analyse, der udkom i dag, er en situation, der godt kan løses. Og til en overkommelig pris.

'Det glade budskab'

Det kræver dog politisk handling – og hellere før end siden.

Sådan lyder det fra Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

- Det glade budskab er, at vi har mulighed for at sikre elforsyningssikkerheden til en rimelig pris. Også selvom vi får meget mere vind- og solenergi ind i systemet.

- Men politikerne skal i gang med at sikre det her snart, fordi det tager tid. Det er vigtigt at få planlagt det her grundigt nu, siger Peter Møllgaard.

Da det langtfra kun er Danmark, der er i gang med en grøn omstilling, er det ikke sikkert, at vi kan regne med at have adgang til en masse strøm fra vores nabolande på de grå vinterdage.

Derfor skal der være en buffer i vores hjemlige system. Og tre håndtag, man kan dreje på fra myndighedernes side, mener Klimarådet.

Fleksibilitet får os ikke helt i mål

Det første håndtag handler om at finde en måde at lagre store mængder el, som så kan strømme ud i kontakterne, når vindmøllerne står stille.

Det har man forsket i gennem mange år – blandt andet med forsøg på DTU - og Klimarådet regner med, at teknologien vil være klar i fremtiden.

Et andet greb går ud på at få husstande og især virksomheder til at være mere fleksible i deres elforbrug.

Ligesom mange sidste år begyndte at sætte vaske over efter midnat, fordi strømmen var billigere der. Bare i stor skala.

De to tiltag alene er dog ikke nok til at få balance i det grønne elsystem, mener Klimarådet.

Derfor peger eksperterne i rådet også på, at der skal være noget reserveproduktion klar, som kan træde til i de ”få timer” om året, hvor der forventes at mangle el fra sol og vind.

Det kunne være gasturbiner, som hurtigt kan sættes i drift til at lave strøm – som det allerede sker på mange kraftvarmeværker i dag.

Det lyder ikke særlig klimavenligt at fyre med gas, men ifølge Klimarådet giver det kun en begrænset udledning af drivhusgasser.

Og måske er det i en fremtid, hvor vores strøm primært kommer fra vind og sol, muligt at drive dem med et grønnere brændstof end naturgas.

'100 kroner per familie'

Regningen for de samlede tiltag løber ifølge Klimarådet op i to til tre milliarder kroner om året. Eller hvad der svarer til en procent ekstra på elregningen.

- Det svarer til 100 kroner per gennemsnitsfamilie om året. Det synes vi faktisk er en overkommelig pris for at sikre, at vi har el i stikkontakten hele tiden, siger Peter Møllgaard.

Det er dog også behovet for reserveproduktion, der gør, at politikere og myndigheder ikke kan sidde på hænderne for længe, selv om det ikke er lige nu, behovet er der.

Blandt andet fordi opbygningen kan komme i karambolage med EU’s regler for statsstøtte.

- Det skal gå hurtigt, fordi det her tager tid. Det skal komme i takt med, at vi udbygger med sol og vind, lyder det fra Peter Møllgaard.

Men alt i alt ser Klimarådets formand altså optimistisk på elsystemet – også mange år frem.

- Vi synes ikke, at vi er sårbare i fremtiden. Hvis vi bare sikrer os ved at investere i elforsyningssikkerhed, siger han.