Når Birte Brændgaard logger ind på sundhed.dk og åbner sin egen patientjournal, vokser klumpen i halsen.

Hun skal scrolle længe, før hun kommer igennem alle filerne. De dokumenterer et langt kræftforløb over to omgange - et forløb, hvor hun flere gange har følt sig dårligt behandlet.

Senest ventede hun ligesom over 300 andre patienter for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Samtidig fik hun ingen viden om, at hun på grund af den lange ventetid var berettiget til en operation i udlandet - til trods for at hun og hendes familie gentagne gange bankede i bordet og nægtede at acceptere ventetiden.

- Det var anden gang, jeg havde kræft. Jeg havde så travlt med, at det skulle ud af kroppen, siger 65-årige Birte Brændgaard.

Gennem de seneste måneder har DR dokumenteret, at 313 patienter har ventet op til ti uger på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

En kræftpatient må ifølge loven maksimalt vente to uger fra tilbuddet om operation.

Kan hospitalet ikke overholde ventetiden har patienten ret til et tilbud om en operation på et andet hospital i Danmark eller i udlandet. Men søndag kan DR fortælle, at potentielt over 250 patienter aldrig blev præsenteret for den mulighed - heriblandt Birte Brændgaard.

Referater og mailkorrespondancer, som DR er kommet i besiddelse af, dokumenterer, at lægerne på hospitalet af ledelsen blev vejledt til slet ikke at tilbyde gruppen på over 250 patienter behandling i udlandet.

Ifølge lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet Kent Kristensen er det i strid med patientrettighederne.

Kendte ikke sine rettigheder

Aarhus Universitetshospital har tidligere forklaret sig med, at mange af patienterne accepterede den lange ventetid. En udlægning, som flere patienter, DR har talt med, ikke kan genkende.

Læser man dokumenter fra Birte Brændgaards sag, kan der ikke være tvivl om, at hun i hvert fald ikke accepterede ventetiden.

Til trods for det hørte hun ikke noget om muligheden for en operation i udlandet.

Og dengang anede hun ikke selv, at det var en ret, hun havde.

- Det er kompliceret for et helt almindeligt menneske at prøve at holde rede i, hvad der sker, og hvad mine rettigheder er. Det nåede jeg slet ikke at tænke på. Jeg var bange for min kræft, så jeg havde ikke overskud til at gøre noget som helst, siger Birte Brændgaard, der er pensioneret lærer.

Birte kunne mærke kræften hele tiden

Når Birte Brændgaard i dag skal gengive sit behandlingsforløb på Aarhus Universitetshospital, er der en lang række ting, hun undrer sig over.

Hun bliver henvist fra Vejle Sygehus til en operation på Aarhus Universitetshospital i slutningen af september 2022. To uger efter - 7. oktober - er hun til en samtale på hospitalet om operationen.

Ifølge Birte Brændgaard får hun at vide til samtalen, at hun ikke kan blive opereret indenfor to uger, som hun har ret til.

Først tolv dage senere får hun at vide, hvornår hun kan blive opereret - den 22. november. Altså seks uger efter hendes samtale på hospitalet.

Den lange ventetid på bare at få en dato for operationen, gør både Birte Brændgaard "vred og frustreret".

- Min kræft sidder et sted, hvor jeg kan mærke den hele tiden. Så jeg bliver jo mindet om, at min sygdom sider der, og man kan ikke lade være med at tænke: Vokser den en lille smule hver dag? Ja… Det ved man ikke, siger hun.

Det får Birte Brændgårds svigersøn, der selv er læge, til at kontakte hospitalet. Og så sker der endnu en ting, der set i bakspejlet, undrer Birte Brændgaard og hendes familie.

Da svigersønnen første gang på mail giver udtryk for, at ventetiden er "uacceptabel", lyder svaret, at den lange ventetid skyldes personalemangel.

- Dette er jeg godt klar over ikke vil kunne fremrykke din svigermors operationsdato, men kan forklare dig lidt om, hvorfor vi desværre overskrider garantien, skriver afdelingens cheflæge til svigersønnen.

Der står intet om mulighed for behandling andet steds - hverken i Danmark eller i udlandet.

'Hvor skulle jeg vide det fra?'

I dag ved Birte Brændgaard, at hun skulle have haft information om sine andre muligheder. Men dengang stolede hun på den besked, hun fik.

- Det var slet ikke i mine tanker, at jeg kunne komme andre steder hen. Hvor skulle jeg vide fra, at der var andre muligheder? For øvrigt er man vildt presset af at man er syg, siger Birte Brændgaard.

Af dokumenter i sagen fremgår det, at familien efterfølgende kontakter Aarhus Universitetshospital endnu engang for at gøre det klart, at Birte Brændgaard ikke vil acceptere den længere ventetid.

Dét får hospitalet til at afsøge muligheder for operation andre steder.

Aarhus Universitetshospital kontakter Herlev Sygehus for at spørge, om de hurtigere kan operere Birte Brændgaard. Men det kan de ikke, meddeler Aarhus Universitetshospital til familien. Og så går hospitalet ikke videre.

De informerer altså heller ikke denne gang Birte Brændgaard om mulighederne for behandling i udlandet.

- Når lægerne siger, at det er sådan, det er, så tror jeg jo på, at det er sådan, det er, og at der ikke er andre muligheder, siger hun.

Birtes kræft blev fjernet

Efter at Birte Brændgaard og hendes familie har forsøgt at banke i bordet flere gang finder hospitalet en tid til operation 8. november. Ifølge hospitalet er det muligt på grund af blandt andet aflysninger.

Birte Brændgaard selv er ikke i tvivl om, at det kun sker, fordi hendes svigersøn af flere omgange har kontaktet hospitalets ledelse i "en skarp tone".

DR har tidligere kunnet fortælle, at andre patienter, der har klaget over ventetiden, er blevet rykket frem i køen. Ifølge Aarhus Universitetshospital bliver operationstiderne prioriteret efter lægelige vurderinger.

Det lykkedes under operationen at fjerne noget af Birte Brændgaards kræft, men ikke det hele. Efterfølgende har hun fået kemobehandling, og hun afventer nu de første scanninger for at se, om hun er kræftfri.

I dag er hun frustreret over hele forløbet.

- Jeg føler mig fremmedgjort i min egen sag, fordi de ikke har kommunikeret ordentligt til mig. Jeg har jo heller ikke hørt fra dem bagefter. Jeg har ikke fået en undskyldning for, at de ikke kunne overholde garantien, siger hun.

Den manglende kommunikation fra hospitalet frustrerer hende, særligt efter at fejlene på hospitalet er blevet endevendt i medierne.

- Jeg hører ingenting. Det, synes jeg, er trist, siger hun.

DR har foreholdt Aarhus Universitetshospital Birte Brændgaards forløb.

- Som bekendt har vi afleveret redegørelser og svaret på spørgsmål fra regionen og myndigheder. Mens der pågår drøftelser om, hvad der videre skal ske, har vi ikke kommentarer, skriver hospitalets pressetjeneste i en mail.

Ikke kun Birte Brændgaard har intet hørt fra Aarhus Universitetshospital. Her kan du læse om André Møller, der også er tidligere patient på afdelingen. Han føler sig efterladt på egen hånd.