Formand for Reformkommissionen, Nina Smith, præsenterede i dag deres rapport 'Nye Reformveje 2' på et pressemøde.
Det er en anbefalingsrapport, der kommer med en række forslag til at sikre, at flere unge i job, at skabe mere produktivitet og til at styrke erhvervsuddannelserne.
Forslagene skal behandles politisk på Christiansborg, og allerede nu er der stor uenighed om flere af anbefalingerne.
På den ene side takker arbejdsgiverne for ekstra fokus på at øge arbejdsudbuddet med praktikere, der kan mure huse, skifte elinstallationer og tage sig af vores ældre medborgere.
På den anden side står dem, der ikke mener, vi bør reformere børne- og ungdomsområdet yderligere, og som tror, at mere hastighed i uddannelsessystemet blot vil øge mistrivslen for unge endnu mere.
Lad os dykke ned i pressemødet og de fem vigtigste nye reformanbefalinger.
1. Ud med 10. klasse, ind med HPX
Kommissionen foreslår at sløjfe 10. klasse, som vi kender den i dag.
Nina Smith og Co. foreslår, at der etableres en ny toårig praksisorienteret almen ungdomsuddannelse med navnet HPX - Højere Praktisk Eksamen.
Uddannelsen skal erstatte 10. klasse og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Dermed skal der fremover være to veje videre fra folkeskolen:
Den mere praktiske HPX for folk, der har hænderne godt skruet på - og så den boglige vej gennem gymnasierne.
Dermed bliver der ifølge forslaget mulighed for at dimittere fra en ungdomsuddannelse med en ny studenterhue: HPX-huen.
Det er tanken, at HPX skal holde de fleste erhvervsfaglige døre åbne, så de nyklækkede studenter kan vælge relativt frit, om de vil være SOSU-hjælper, smed eller skibsmekaniker - lidt ligesom, vi kender det fra STX i dag.
2. Efterskolerne skal genopfinde sig selv
Reformkommissionen lægger op til en grundlæggende ændring af efterskolerne.
I hvert fald i økonomien bag efterskolerne.
Nina Smith pointerede på pressemødet, at man med anbefalingerne ikke vil fjerne en krone fra efterskolernes taxameterpenge.
I stedet vil man prioritere dem anderledes for at få flere til at starte på efterskole allerede i 8. og 9. klasse.
Du husker nok fra punkt ét, at 10. klasse skal afskaffes.
10. klasse på efterskole bliver derfor nu til en slags højskoleår, der får navnet ungdomsår. Ungdomsåret bliver uden formelle faglige krav eller eksaminer.
Det økonomiske tilskud til efterskole i 10. klasse (det nye ungdomsår) sænkes i gennemsnit med 30.000 kroner per elev om året. Det er mere end en halvering af tilskuddet, som i dag lyder på omkring 54.000 kroner for forældrepar med en fælles årsindtægt på 370.000 kroner.
En økonomisk pisk for at vente med efterskolen til 10. klasse.
Derimod vil man give en økonomisk gulerod til dem, der vælger efterskole i 8. og 9. klasse. Her øges tilskuddet med i gennemsnit 20.000 kroner per elev om året.
Efterskolerne - som i dag har langt flest elever i 10. klasse - skal altså i tænkeboks for at finde ud af, hvordan de tiltrækker de yngre elever.
3. Hverdagspraktik til skoletrætte folkeskoleelever
Reformkommissionen foreslår en såkaldt 3-2 ordning med hverdagspraktik til skoletrætte folkeskoleelever fra 7. klasse og op.
Idéen er, at elever, der er blevet trætte af Pythagoras og periodiske systemer, kan tage to dage om ugen i praktik, hvor de får lov at blande mørtel eller lodde computere.
Praktikken kan foregå på et skolepraktikværksted, på en erhvervsskole eller på en arbejdsplads.
Der findes allerede i dag erhvervsklasse i 8. og 9. klasse, og kommissionen foreslår at 3-2 ordningen også rulles ud i 7. klasse. Elever i hverdagspraktisk skal aflægge en praktisk prøve i det fagområde, de har beskæftiget sig med.
Reformkommissionen lægger vægt på, at der i dagens folkeskole er flest praktiske fag i de første år af folkeskolen, hvor elever prøver kræfter med håndarbejde, sløjd og billedkunst.
Men i udskolingen er der næsten ingen praktiske fag, og det skal 3-2 ordningen sørge for.
4. Styrket PPR-indsats og nye lynvurderinger
Kommissionen afsætter 150 millioner kroner til at styrke den pædagogisk psykologiske indsats, den såkaldte PPR.
Et beløb, som kommissionsmedlem Per B. Christensen medgiver, er lavt.
PPR-indsatsen inddrages typisk, hvis forældre, skole eller dagtilbud bekymrer sig for et barns trivsel, udvikling og læring.
Kommissionen lægger op til, at kommunerne har fokus på en tidlig og forebyggende indsats i relation til 0-6-årige børn. Formålet er, at "understøtte børnefællesskaber og læringsmiljøet, så flere børn og unge har mulighed for at deltage og trives i det almene fællesskab".
Kommissionen foreslår, at der oprettes en såkaldt mini-PPV, som er en mindre omfattende pædagogisk og psykologisk lynvurdering, så børn og unge med behov for støtte kan få hurtigere hjælp. Hvis behovet derefter er der, kan der laves en reel pædagogisk psykologiske rådgivning, som typisk foretages af en psykolog.
PPR-området er under stort pres i Danmark på grund af stigende sagsmængder i kommunerne.
Oven i hatten foreslår kommissionen, at der laves en overbygningsuddannelse til 'pædagogisk-psykologisk vejleder', så flere mennesker kan foretage en PPR-undersøgelse i skoler og dagtilbud.
5. Sprogligt stærke småbørn klarer sig bedst til eksamen
Reformkommissionen tager i dette forslag blandt andet udgangspunkt i et forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter, der viser, at børns ordforråd, da de var mellem 16 og 30 måneder, kan forudsige, hvor gode karakterer de får i deres afgangsprøver i 9. klasse.
Derfor foreslår kommissionen, at alle børn i treårsalderen sprogvurderes, så alle børn med behov efterfølgende får den relevante 'sprogstimulering'.
Formålet er at understøtte, at flest mulige børn med sprogfærdigheder under middel bliver opdaget tidligt, så de kan få hjælp.
Kommissionen pointerer, at et veludviklet børnesprog er af stor betydning for et godt børneliv og for at kunne få en god skolegang og klare sig videre i livet.
Kommissionen fastslår, at der ikke er tale om en sprogeksamen af treårige.
Data over sprogvurderingerne skal indberettes på nationalt niveau for at skabe større viden på området og for at kunne følge det enkelte barn over tid.