Stor og akut mangel på soldater slider Forsvaret op indefra.

Det er kendsgerningerne for et dansk forsvar i knæ efter et år med rekordmange opsigelser.

1.943 personer forlod Forsvaret sidste år, viser nye tal fra Forsvarsministeriets personalestyrelse. Det er det højeste antal siden 2010, hvor man begyndte at føre statistik på området.

Det får skoen til at trykke i stort set alle hjørner af Forsvaret.

Derfor er smertegrænsen nået. Sådan lyder det nu fra de tre største fagforeninger indenfor Forsvaret.

- At der forsvinder flere, det gør kun endnu mere ondt. Vi har i lang tid råbt op om, at vi er nødt til at gøre noget. Det er ikke først i 2024, vi bløder personel, det gør vi allerede nu, siger Tom Block, der er formand for soldaternes fagforening, HKKF.

Hæren alene mangler for eksempel over en femtedel for at være fuldtallig. Værst ser det ud blandt de menige soldater, som er konstabler eller korporal. Her står mere end hver fjerde plads i geleddet tom.

Heller ikke Hærens regimenter kan mønstre fuld styrke. Hvor det er bedst, mangler hver tiende soldat. Hvor det er værst, mangler mere end hver tredje, siger kilder i Forsvaret til DR Nyheder. Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker Forsvaret ikke at oplyse præcist hvor mange soldater, der mangler.

Hos formanden for soldaternes fagforening er oplevelsen, at buen er blevet spændt for hårdt, og at der bliver lagt et stort pres på de soldater, der er tilbage.

- For nogen er det jo også med til at sparke til det sidste søm, der gør, at de forlader Forsvaret, og derfor er vi nødt til at tage det alvorligt, siger Tom Block.

Det er et billede, som hans kollega i Centralforeningen for Stampersonel (CS) genkender.

- Man bliver stresset, man bliver kastet rundt, og det er svært at gå hjem og sige til familien, at nu har jeg lige fået en opgave et andet sted, men det er det, der sker, når man har for få til for mange opgaver, siger CS-formand Jesper Korsgaard Hansen.

Krigsskibe uden fuld besætning

Det er ikke kun i Hæren, der er problemer med at fastholde soldater.

I Søværnet blinker samme røde lys på personalefronten i de fem fregatter. Ifølge DR Nyheders oplysninger kan ingen af Danmarks krigsskibe mønstre en hel besætning. Når det er værst, er mere end hver fjerde køje tom.

Det betyder, at fregatterne på skift er tvunget til at låne fra hinanden for overhovedet at kunne sejle. Hvis alle skibe skal kunne sejle i aktion på én gang, skal fregat-styrken nu og her vokse med cirka en femtedel.

En problematik, de er bekendt med i officerernes fagforening, HOD.

- Vi har fem fregatter, og mit bedste bud er, at vi cirka har besætning til tre en halv. Det er de samme Tordenskjold-soldater, der roterer rundt mellem de fem fregatter og får dem til at sejle, når de skal sejle, siger formand Niels Tønning.

Manglen på soldater betyder også, at Forsvaret får svært ved at sende folk ud på mulige missioner. Det har for eksempel været tilfældet i Letland, hvor danske soldater i godt et år har bidraget til at styrke Natos-tilstedeværelse i Baltikum og afskrække Rusland.

Der er nemlig ikke er nyt hold danske soldater til at erstatte det nuværende hold, når det skal hjem til foråret.

Og når hver fjerde plads i geleddet står tomt, er det noget, der sætter en grænse for, hvor meget Forsvaret kan deltage i, forklarer Tom Block fra HKKF.

- Det er jo blandt andet også derfor, vi ikke bare kan blive ved med at sende folk til Baltikum.

Besparelser har gjort ondt

Politikernes besparelser på Forsvaret har i en årrække været med til at tære på kræfterne.

For eksempel i det forrige forsvarsforlig fra 2013-2017 hvor der skulle spares 2,7 milliarder på Forsvaret.

Besparelser, der forringede vilkårene for blandt andet at gøre tjeneste langt væk fra hjemmet. Det forklarer Niels Tønning.

- Vilkårene for at arbejde i Forsvaret er blevet så ringe, og mulighederne for at navigere rent karrieremæssigt er blevet så svære, at vores medlemmer har svært ved at se sig selv lave livslang karriere i Forsvaret, siger formanden for officerernes fagforening.

I 2021 sendte fagforeningen et forslagsark til forsvarschefen med en række strakstiltag for at fastholde folk.

Selv om forslagene blev godt modtaget, var svaret, at der ikke var økonomi til rådighed, før et nyt forlig skal forhandles på plads af politikerne, forklarer Niels Tønning.

- Førstehjælpens grundregel om at standse ulykken har man ikke fulgt, og derfor er vi stadig på vej ned ad bakke. Derfor bliver det så meget sværere at vende skuden, når vi går ind i et nyt forlig og skal skalere op, siger han.

Forsvarsforlig skal give svar

Men der er ikke andet at gøre end at vente på pengene i det kommende forsvarsforlig, som skal gælde fra 2024.

Det slår forsvarschef Flemming Lentfer fast overfor DR.

Derfor må fagforeninger som HOD, HKKF og CS fortsat vente med at se, hvad der sker med de forslag til bedre fastholdelse, som de har stilet til Forsvarets øverste ledelse.

- Vi har afkodet hovedparten af alle de gode forslag, der ligger på bordet, men de koster også noget. Det er derfor, det skal bringes ind i et nyt forsvarsforlig, siger forsvarschef Flemming Lentfer.

- Der er midlerne til at se på, hvordan vi får skruet vores løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår sammen på en måde, så vores ansatte opfatter det som mere attraktivt og bliver her.

Tvunget til at løbe hurtigere

Flemming Lentfer er ligesom fagforeningerne enig i, at der bliver løbet hurtigere, end hvad godt er blandt soldaterne.

Det skal dog ses lyset af Ruslands invasion af Ukraine for et år siden.

Krigen ændrede nemlig på måden, det danske forsvar hidtil havde navigeret på i forhold til hvilke missioner, der skulle have et dansk islæt.

- Vi er gået fra, at vi kan deltage i operationer, som vi har været vant til de sidste 25 år, hvor vi selv kunne vælge, hvor meget vi ville deltage med, hvorhenne og i hvilke tidsperioder, til noget vi er tvunget til, siger Flemming Lentfer.

Han henviser til det danske Nato-bidrag i Baltikum, hvor omkring 1.000 soldater har været indsat i et års tid i både Letland og Estland for at afskrække og holde Rusland fra døren.

- Nu går det ikke ud på en international operation i et eller andet fjernt land. Nu går det ud på at passe på Danmark og Danmarks nærområde, siger han.

Forsvarschefen erkender, at det har tæret på kræfterne i Forsvaret.

- Det sidste års tid har vi løbet rigtig stærkt og i virkeligheden også mere, end vi magter. Men det er situationen, der har gjort, at det har været nødvendigt. På den lange bane er vi nødt til enten at opbygge Forsvaret eller også skrue ned for opgaveløsningen.