Sidste år sad næsten alle eleverne i 7. A på Allerslev Skole i Lejre med bøjet nakke over deres telefoner i frikvartererne.
Men nu er telefonerne lagt nederst i tasken, og imens nogle af eleverne går tur rundt om skolen i pauserne, spiller andre skak i klasselokalet.
- Det er virkelig rart. Vi snakker med hinanden på en anden måde, og man kan sige til hinanden, at man skal lægge telefonen væk, fordi vi har fået en større åbenhed omkring det, siger Emma Koch Bach Nielsen, en af de elever, der siden årsskiftet har arbejdet målrettet på at nedbringe skærmforbruget.
Tilbage i december havde eleverne og klasselæreren en samtale om, hvad de gerne ville ændre ved deres liv.
De mange timer med snuden nede i telefonen fyldte meget i den samtale. For det var helt almindeligt, at eleverne brugte seks-syv og op til 11 timer på telefonen. Om dagen.
Samtidig havde de helt konkret svært ved at finde ud af, hvad de skulle tage sig til, når de var sammen med deres venner. Og bare at finde ud af hvordan man spørger vennerne, om man skal være sammen efter skole, var en udfordring.
Og det gjorde indtryk på klasselæreren Marie Valther Jensen:
- De kan sagtens kommunikere over Snapchat, men de havde faktisk svært ved at finde ud af, hvordan man gjorde det i virkelighedens verden. Det syntes jeg var ret skræmmende, siger hun.
Bedre trivsel
Derfor afholdt 7. A i starten af året en temauge, hvor de satte fokus på skærmtid. Eleverne lavede selv regler for, hvornår og hvordan man måtte bruge telefonen i skoletiden og idéer til, hvordan de kunne være sammen med hinanden uden skærme.
I fem uger målte alle eleverne i klassen deres skærmtid, søvn, humør og mængde af sociale aktiviteter.
Og for mange af eleverne gjorde indsatsen en betydelig forskel. I gennemsnit bruger eleverne nu en time mindre på telefonen dagligt. Og flere af eleverne har skruet endnu mere ned og har halveret den tid, de bruger på en skærm.
- Efter jeg er begyndt at bruge min telefon mindre, har jeg været meget mere sammen med mine venner. Nu er jeg sammen med mine venner mindst én gang om ugen, og det er virkelig rart, siger Emma Koch Bach Nielsen.
Og det er også klasselærer Marie Valther Jensens indtryk, at de elever, der har nedbragt deres skærmtid betydeligt, trives bedre.
- De har en bedre følelse af sig selv, og de virker mere rolige. De er langt bedre til at spørge deres venner, om de skal være sammen. Og så kan de også bedre samle sig om for eksempel at læse en bog.
Der er en direkte sammenhæng mellem børns trivsel og mængden af skærmforbrug. Det siger Louise Klinge, der er skoleforsker, medlem af Børnerådet og det digitalkritiske netværk Tech og Trivsel. Når børnene bruger meget tid på skærmen, så går det ud over både trivsel og læring, fortæller hun:
- Vi har brug for hinanden, vi har brug for at bevæge os, og indimellem har vi brug for at få ro på uden nye impulser. Ellers trives vi dårligt.
- Det er problemet for mange af os i dag: at pausen mister sin kraft, fordi vi hele tiden er på og får stimuli. Og så går det ud over søvnen, der er noget af det mest betydningsfulde for, at vi trives.
Tidsbegrænsning på Tiktok
Eleverne er begyndt at mødes i madgrupper, hvor de køber ind og kokkererer sammen, imens telefonen ligger i tasken. De ser film sammen, hvor de øver sig i kun at kigge på én skærm ad gangen.
Og så er telefonerne forsvundet fra frikvartererne, hvor eleverne nu i stedet spiller brætspil.
Og de forskellige tiltag kan vise sig at have en positiv effekt på deres skolegang, siger skoleforsker Louise Klinge:
- Et for højt skærmforbrug kan gå ud over børnenes læring, fordi telefonen kan forringe vores koncentrationsevne. Dybden af læring afhænger af graden af opmærksomhed, og det bliver sværere, når skærmen fylder for meget.
Selvom det nogle gange kan være svært at huske på at lægge telefonen væk, så vil eleverne på Allerslev Skole forsøge at holde fast i de gode vaner:
- Man har en større relation til sine venner, når man er rigtigt sammen med dem i stedet for bare at vise dem sjove videoer og sådan nogle ting, siger Emilie Kirstine Rygaard Sonne, der er elev i 7. A.
Hun har selv sat tidsbegrænsning på sine sociale medier med en kode, som hun ikke selv kender. Det gør kun hendes veninde, så hvis hun skal bryde tidsbegrænsningen, skal veninden involveres.
- Så kan jeg ikke selv beslutte, om jeg må bruge Tiktok i længere tid. Det har en positiv effekt, fortæller hun.