I syv år løftede David Svensson rundt på kufferter i Københavns Lufthavn.

Men skuldrene begyndte at værke. Han blev behandlet med binyrebarkhormon, og en morgen kunne han slet ikke løfte den ene arm.

- Jeg måtte desværre indse, at jeg ikke kunne fortsætte med at slæbe kufferter. Så lige pludselig stod jeg der og vidste ikke, hvad jeg så skulle lave.

David Svensson er 36 år, og arbejdslivet virkede med ét uoverskueligt langt. Efter en operation foreslog David Svenssons fagforening ham at skifte spor.

Siden sidste sommer har virksomheder kunnet søge penge fra en såkaldt sporskiftepulje til at omskole nedslidte og nedslidningstruede medarbejdere, så de ikke forlader arbejdsmarkedet i utide.

110 medarbejdere omskolet

Frem til i dag har i alt 21 virksomheder fået midler til at omskole 110 medarbejdere.

Med penge fra puljen er David Svensson gået i gang med et vognmandskursus, som hans arbejdsgiver i lufthavnen søgte penge til.

På sigt håber David Svensson på at vende tilbage til lufthavnen og køre transportbusser.

- Det ville være fantastisk. Det er mit mål med det hele, siger han.

Professor: Skal udbredes mere

Der var fra start afsat 100 millioner kroner til den fireårige sporskifteordning, og samlet set er der ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blevet brugt 7,7 millioner kroner på sporskifteforløb.

Ingen ansøgere har endnu fået afslag.

Ifølge professor og ekspert i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet er der god grund til at få ordningen bredt mere ud.

- Det er en af de ting, der kan give folk i de hårdest belastede fag mulighed for at fortsætte hele arbejdslivet uden at blive udstødt i en tidlig alder, siger han.

Peter Hasle vurderer, at der er behov for en opsøgende indsats i de brancher, hvor problemet med nedslidning er størst.

- Mange af dem, som har behovet, ser ikke behovet tidligt nok. Og mange af dem, som er ved at blive nedslidte og allerede har mistet ressourcer, har ikke styrken til selv at finde frem til sporskifteordningen, siger Peter Hasle.

Professor: Skal tænkes ind i uddannelsespolitik

Professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd Torben M. Andersen ser "meget store perspektiver" i at skifte spor, både for det enkelte menneske og rent samfundsmæssigt.

Dog mener han, at det vil få større effekt, hvis sporskifte bliver tænkt mere generelt ind i både arbejsmarkeds- og uddannelsespolitikken frem for at være en puljeordning.

- Det er nemmere at skifte spor, hvis uddannelsessystemet sikrer, at man har en bred base, end hvis ens uddannelse er meget snævert fokuseret på nogle få ting. Så rent uddannelsespolitisk kan det være en god idé at give nogle flere en bredere base, siger han.

Minister vil sætte skub i ordningen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil i første omgang forsøge at få spredt budskabet om puljen.

Det skal ske med en ny kampagne med oplysningsvideoer og radioreklamer.

- Vi har brug for at give folk bedre muligheder for at skifte spor undervejs i deres arbejdsliv, for vi skal sikre, at færre ender i den situation, at de slet ikke har mulighed for at være på arbejdsmarkedet og skal have en førtidspension, siger ministeren.