Sårbare og stort set ubevæbnede danske skibe. Ansigt til ansigt med russiske fregatter og korvetter, der har både missiler og kanoner.

Det er ofte situationen for Søværnets patruljeskibe, der overvåger og vogter Danmarks grænser til søs.

De særlige fartøjer er både alt for små, tyndhudede og let bevæbnede til at stå for en troværdig afskrækkelse, lyder advarslen fra Søværnet selv.

Netop et af den slags skibe - typen hedder 'Diana-klassen' - er seniorsergent Klaus Juulsgaards daglige arbejdsplads.

Han fortæller, at han er begyndt at føle sig som en slags levende skydeskive, når de løser opgaven med at eskortere russiske krigsskibe ud af dansk farvand.

- De sidste par gange har det været en ud-af-kroppen-oplevelse. De havde faktisk rettet deres tunge maskingeværer mod os, og det var bemandet. Det er første gang, jeg har oplevet det, fortæller Klaus Juulsgaard.

Han er næstkommanderende på ‘Freja’, der sammen med fire andre skibe af samme type på skift bevogter de danske farvande.

- Skibet er lavet af glasfiber, så det er ikke særlig effektivt til at standse skud og slet ikke, hvis der kommer et missil. Det går lige igennem, siger han.

- Vores skib er jo fra en tid, hvor vi alle var gode venner. Vi føler os i hvert fald ikke særlig afskrækkende, konstaterer han.

Ifølge DR Nyheders oplysninger var det netop et fartøj af den type, der under årets folkemøde på Bornholm blev sendt ud for at håndtere en dobbelt krænkelse af dansk farvand fra et russisk krigsskib.

Episoden medførte blandt andet, at den russiske ambassadør blev hasteindkaldt til samtale hos Udenrigsministeriet.

Admiral: De kan ikke ‘holde søen’

Problemet er, at tiden er løbet fra skibene af Diana-klassen, lyder begrundelsen. Særligt efter krigen i Ukraine. De stammer nemlig fra en tid, hvor der var fred og fordragelighed i Europa og særdeleshed Østersøen og de danske farvande, men er i lang tid blevet brugt på en helt anden måde, end de var tiltænkt.

Det siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, der indtil for ganske nylig var den øverste chef for Søværnet.

- De blev lavet til at ligge i havn, sejle ud og løse en opgave og ind igen. Men nu er der brug for, at de er på havet meget længere tid af gangen.

- De følger russiske skibe, observerer og holder styr på billedet. De skal hele tiden være til stede på banen, siger Torben Mikkelsen, der siden juni måned - og efter interviewet med DR Nyheder - tiltrådte en ny stilling som chef for ‘Forsvarets Skibsprogram’.

Torben Mikkelsen forklarer, at Søværnet til hverdag oplever flere udfordringer med Diana-klassen.

Én ting er, at skibstypen set med militære briller hverken er synderligt bevæbnet eller pansret - det vil sige, at vigtige dele ikke er beskyttet mod beskydning, som på normale krigsskibe.

- På den måde er den ikke så afskrækkende, konstaterer han.

Desuden kan fartøjerne ikke være til søs i lang tid - de kan ikke ‘holde søen’ - uden at slide besætningen ned til sokkeholderne, siger han.

Det er nemlig svært at sove ombord på fartøjerne, der støjer meget. Når vejret er dårligt, hopper de samtidig op og ned som korkpropper, så besætningen falder ud af køjerne. Det slider på kampkraften.

- Der er grænser for, hvor længe man kan være vågen, konstaterer Torben Mikkelsen.

Ordfører: Klar til at fremskynde nye skibe

Under årets folkemøde på Bornholm trængte en russisk korvet - et krigsskib - to gange uretmæssigt ind i dansk farvand.

Det var netop et patruljeskib af Diana-klassen, der blev tilkaldt for at håndtere den russiske krænkelse.

Sagen medførte skarp kritik fra forsvarsminister Morten Bødskov (S), der så episoden som et udtryk for 'en ny tid' i danske farvande.

- Jeg tror, man skal se sådan på det, at Østersø-regionen bliver et højspændingsområde. Det er det nu, men det vil det også blive i fremtiden. Fordi Rusland tester grænser - ikke bare her, men også andre steder.

- Derfor er det vigtigt, at Danmark er til stede, at Søværnet er til stede, lød det fra ministeren.

Sidste år blev et politisk flertal enige om et projekt, der skal undersøge, hvordan et eventuelt nyt og fremtidigt patruljeskib til Søværnet kan se ud.

Diana-fartøjernes afløser er dog hverken tegnet eller bestilt endnu. Det sker formentlig først, når næste forsvarsforlig kommer på plads.

Det skal senest ske inden udgangen af 2023 - og leveringstiden på nye krigsskibe er i forvejen lang.

Hos Venstre erkender man, at situationen er uholdbar og er derfor klar til at fremrykke købet.

- Jeg synes, det er meget, meget utilfredsstillende. Det er usikkert for besætningen og Danmark. De har ikke de våben, der skal til for at forsvare sig. Det er gamle skibe, så vi skal hurtigst muligt have nogle nye, der modsvarer trusselsbilledet, siger forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V).

- Den proces er i gang, men jeg synes roligt, at vi kunne speede den op i et langt højere gear og komme i gang, lyder det.

Bliver smidt ud af køjen

Ombord på Freja kender Klaus Juulsgaard alt til problemerne.

- I rigtigt dårligt vejr kan vi faktisk risikere at blive smidt ud af køjen på grund af søen, så det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på, når man ligger og sover, konstaterer han.

Det er blandt andet Diana-fartøjerne, der skal eskortere russiske krigsskibe gennem danske farvande. Det sker ofte, når de skal ud eller ind fra den store, russiske flådebase, der ligger i Kaliningrad øst for Bornholm.

En opgave, der let kan tage flere døgn. Hvis der er bølger - som der ofte er i Østersøen - bliver det en udfordrende opgave.

- Skibet bevæger sig simpelthen for meget, det må vi være ærlige at sige. Man kan ikke finde ro. Man kan hvile sig, men kan kan ikke få sovet, siger Klaus Juulsgaard.

Det er et problem, når de trætte besætninger bliver kaldt ud på andre opgaver. Som eksempelvis søredninger eller olieforureninger, som det også er Søværnets opgave at rykke ud til.

- Vores beredskab bliver dårligere. Vi mister simpelthen den udholdenhed, som der er behov for, hvis vi får andre opgaver, siger seniorsergent Klaus Juulsgaard.