Solomor i dilemma: Min datter har mindst 123 donorsøskende

Havde Camilla vidst, hvor mange gange hendes sæddonor blev brugt, var hun måske ikke gået i fertilitetsbehandling.

Camilla står over for en stor udfordring, når hun en dag skal fortælle sin datter om sit ophav. (Foto: © Morten Thun, Scanpix)

I en tid hvor flere kvinder vælger at få donorbarn alene, er det vigtigt at tænke over de aspekter, der kan være svære at tale med sit barn om.

Det mener 47-årige "Camilla", som i 2011 blev selvvalgt solomor med hjælp fra en sæddonor.

Året efter fandt hun ud af, at hendes datter havde mindst 123 halvsøskende rundt omkring i verden.

- Det var virkelig et chok for mig, siger Camilla, som siger, at hun havde fået at vide på hospitalet, at der højst ville komme 12 børn fra samme donor.

- Det er svært at sætte ord på, men det handler om, at jeg har sat et barn i verden, der er tæt beslægtet med 123 fremmede mennesker. Det syntes jeg, var helt vildt grænseoverskridende, siger hun.

Ville blive skræmt væk

Camilla fortæller, at det var en bekymring for hende, at hendes barn kunne have over 10 halvsøskende.

Hun føler sig fejlinformeret fra hospitalet om, at hendes barn kunne dele ophav med mange flere børn, end hun var klar over.

- Det er rigtig svært at sige, når man har et skønt barn, men jeg tror, at det havde skræmt mig væk, hvis jeg vidste, at der var flere end hundrede børn med den samme far, siger hun.

- Jeg er enormt lykkelig for min datter, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende, men jeg ved, at hvis jeg havde stået og ikke kendt mit barn, så havde jeg sagt nej, siger hun.

- Paradoksalt nok er jeg glad for, at jeg ikke vidste det, siger hun.

Hun mener, at det er vigtigt at diskutere emnet, fordi det kan blive en stor udfordring for familierne senere hen.

- Jeg synes, at jeg har sat min datter i en situation, som jeg overhovedet ikke har mulighed for at forstå, hvordan det er at være i, siger hun.

Hendes datter skal vide det

Camillas datter er syv år gammel og kender ikke hele historien om sit ophav endnu.

- Jeg er bekymret over, hvornår jeg skal fortælle min datter, at hun har 123 donorsøskende, siger Camilla.

Hun er dog ikke i tvivl om, at hun vil fortælle sin datter det.

- Jeg synes, at det er min pligt at sige det, siger Camilla, der fortæller, at hun vil forsøge at finde frem til halvsøskende ved hjælp af frivillige databaser, så hun har mulighed for at informere datteren om de andre børn, hvis hun ønsker det.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan hun vil reagere på det, siger hun.

Men havde det ikke også været en udfordring, hvis det eksempelvis havde været 12 andre børn fra samme donor?

- Jo, og jeg havde helt klart set det som noget, der ville blive en udfordring for mig. Jeg synes bare, at udfordringen er blevet meget større ved, at det er over 100 børn, siger Camilla.

Hun understreger, at hun ikke synes, at børnene er i familie, selv om de har samme donor.

- Men det betyder noget for dem, selv om de ikke er vokset op sammen.

- Det er ikke ingenting at dele DNA med nogen, siger hun.

Sædbank: Langt fra normalen

Hos European Sperm Bank, som den pågældende sæddonor kom fra, understreger man, at det er "ekstremt sjældent", at en donor bruges lige så mange gange, som det er tilfældet med Camillas donor.

I gennemsnit er sæddonorerne ophav til 22 børn, som er spredt ud i hele verden, lyder det fra direktør Annemette Arndal-Lauritzen.

Hun siger, at man altid tager bekymringer på dette felt alvorligt.

- Men familieformerne ændrer sig, og det skal vi vænne os til, at de gør. Dette er en måde at få børn på, fordi man ikke kunne på anden vis, siger hun.

- Jeg kan godt forstå bekymringen, hvis man tænker, at ens barn har en hel masse søskende, men det er ikke det, at donor står for, siger direktøren.

Annemette Arndal-Lauritzen siger, at der fra et genetisk perspektiv ikke er grund til bekymring, fordi der er streng kontrol for at sørge for, at donorerne ikke har eksempelvis arvelige sygdomme.

De etiske bekymringer skyldes, at man bringer familiefølelsen ind i et felt, hvor det ikke hører til, mener direktøren.

- Det er, fordi man projicerer familiefølelsen over på en donor. Den klassiske familiefølelse omkring far, mor og børn hører ikke til i den sammenhæng, siger hun.

Stor efterspørgsel på danske mænd

Ifølge Annemette Arndal-Lauritzen betyder kvinders mulighed for at vælge en bestemt donor, at nogle donorer er mere populære end andre.

Sædbankens donorer mindes om, at der kan komme mange graviditeter rundt omkring i verden ud af deres donationer, siger hun.

- Men også, at de har rigtig god sædkvalitet og gode gener samt en sygdomshistorik, der gør det mindre sandsynligt, at de vil videreføre arvelige sygdomme end andre.

Er der nogle øvre grænse for, hvor mange børn en donor, må være ophav til?

- Vi har de grænser, som lovgiver sætter. Det er de grænser, vi opererer under, siger Annemette Arndal-Lauritzen.

Så mens der er et øvre loft for antallet af gange en donor må bruges i Danmark, er der mulighed for, at donoren bliver ophav til børn i resten af verden.

En af grundene til, at donorer bruges adskillige gange er, at der er få, der kommer gennem nåleøjet, lyder det fra European Sperm Bank. Kun cirka fem procent af ansøgerne kan bruges som donor på grund af kravene til sædkvalitet, genetik og sygdomshistorik i familien, siger direktøren.

- Hvis vi havde tusindvis af donorer, ville det nok sprede popularitetsraten på donorerne, så de i gennemsnit fik færre børn, siger Annemette Arndal-Lauritzen.

Hun peger på, at der er stor interesse i de danske donorer i udlandet.

- Danske mænd er noget særligt. De er høje og smukke og bliver betragtet som god kvalitet rundt omkring i verden, siger hun.

Camilla er et opdigtet navn, da hun ønsker at være anonym af hensyn til sin datter. DR er bekendt med hendes rigtige identitet.