Hun fik afslag på afslag på afslag, selvom hun søgte alt fra rengøringsjob til lagerarbejde. 35-årige Kaltuma Guraa var arbejdsløs i fem år, og frustrationen voksede stødt. Indtil hun besluttede sig for at gøre noget ved det.
I dag har Kaltuma Guraa travlt i kantinekøkkenet. Hun er én ud af i alt 14 kvinder, der har startet cateringvirksomheden ‘Somalifood’ op. Med i bagagen har de tilsammen omkring 115 års arbejdsløshed.
- Vi havde lyst til at bidrage med noget og ikke bare sidde derhjemme, siger Kaltuma Guraa.
Som noget nyt er kvinderne også begyndt at levere mad til en kantine, hvor medarbejdere fra syv forskellige virksomheder i Viby ved Aarhus kommer og spiser.
Svært at finde arbejde
Det er ikke et særsyn, at somaliske kvinder kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik var det kun lidt mere end hver femte somaliske indvandrerkvinde, der var i arbejde sidste år, og somaliske indvandrere er en af de grupper med lavest beskæftigelsesfrekvens i Danmark.
Kaltuma Guraa har selv mærket frustrationen over at gå ledig.
- Det er svært at komme i arbejde, især når man ikke har noget erfaring og har været arbejdsløs længe, siger hun.
Tara Hansen fra Jobcenter Aarhus har hjulpet kvinderne med at komme i gang med deres cateringvirksomhed. De mødte hinanden ved et Jobcenter-arrangement i Gellerupparken for ni måneder siden.
- De her kvinder kom til mig med en fantastisk idé, hvor jeg kunne mærke motivationen og engagementet. Så jeg gik tilbage til min ledelse og hørte, om vi kunne gøre noget for at hjælpe dem, fortæller hun.
Kommunen har blandt andet hjulpet med at finde samarbejdspartnere og sørget for, at kvinderne alle har fået et hygiejnebevis. For det kan være en stor opgave at starte egen forretning i et nyt land, siger Tara Hansen.
- Når man kommer til Danmark og skal forholde sig til regler, regnskab og moms, så bliver det svært at komme i gang. Men viljen og lysten til at komme i gang, den er der, siger hun.
Ingen kontanthjælp i Somalia
I dag hakker Kaltuma Guraa grøntsager, mens hun sludrer med de andre kvinder. Duften af stegte fladbrød og krydret lam blander sig efterhånden med et par sangstemmer, der synger på dirrende somalisk.
Det gode samarbejde med jobcentret har været afgørende, siger Kaltuma Guraa. Hun håber, at flere kvinder kan få hjælp til at komme i gang. Faktisk mener hun, at indvandrere skal kastes ud på arbejdsmarkedet fra dag ét. Det er nemlig ikke godt for nogen bare at skulle på sprogskole et par timer om dagen for så at tage hjem igen, siger hun.
- Vi skal i gang. Og de mennesker, der kommer hertil, er vant til at forsørge sig selv. I andre lande er der altså ikke noget, der hedder kontanthjælp.
Tror du ikke, at der er nogen, der synes, det er smart bare at få noget kontanthjælp og så kunne sidde derhjemme resten af tiden?
- Når folk kommer her, så har de drømme og visioner. Det ville være godt, hvis man prøvede at lære menneskene at kende og spørge dem, hvordan de har været vant til at klare sig, og hvordan de gerne vil bidrage til det danske samfund.
Kaltuma Guraa bliver afbrudt; det er hendes kollega og nabo, der bryder ind. Kaltumas mand er i telefonrøret og vil høre, hvordan dagen er gået, og hvornår hun kommer hjem. Manden er hjemme og passer deres datter, som blev født for knap en måned siden.
Vigtige rollemodeller
Kaltuma Guraa, der også har en datter på 14, er godt klar over, hvad det betyder for børn at have en mor, de kan se op til. Det har gjort hendes arbejde endnu vigtigere.
- Jeg er et forbillede for mine døtre, jeg skal vise dem, at de kan blive præcis, hvad de vil. Vi kvinder er også i stand til at tjene penge, siger hun.
Og forhåbentlig er der mange, der vil blive inspireret af de 14 kvinder. Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus, Thomas Medom (SF), håber, at der kan skabes endnu flere succeshistorier.
- Mange af os har nogle bestemte tanker om sådan en gruppe kvinder; at de har mange børn og måske er på offentlig forsørgelse. Og så kommer de her med en drøm, som de knokler for at få til at lykkes. Det er rigtig fedt for dem, men selvfølgelig også fremragende for vores kommunekasse, siger han.
Drømmene er store for Kaltuma Guraa og hendes kollegaer. Efter en opstartsperiode på seks måneders med støtte fra innovationsmidler, skal virksomheden nemlig stå på helt egne ben. Flere af kvinderne har da også rengøringsjob på deltid ved siden af deres nye virksomhed, men de håber at få så godt gang i forretningen, at de allesammen kan få fuld løn.
- Vi elsker at lave mad, og vi lærer en hel masse. Vi bliver allesammen bedre til dansk, og så får vi samtidig lov til at dele ud af vores kultur. Engang kan vi måske endda ansætte nogle danskere også, siger Kaltuma Guraa.