I gennemsnit klarer en fjerdedel af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte sig selv - men det er meget forskelligt, hvor godt det går i de enkelte kommuner.
Det viser en rundspørge til kommunerne, som DR Nyheder har lavet. 63 kommuner har svaret.
I Solrød og Slagelse er over halvdelen af de flygtninge, der er kommet siden 1. september 2015, selvforsørgende, mens det i for eksempel Guldborgsund endnu blot er 8,5 procent af de nye borgere, der klarer sig selv.
En væsentlig del af forklaringen er, at nogle kommuner har haft størstedelen af deres flygtninge siden starten af perioden og at andre kommuner først for nylig har modtaget de store grupper. Det spiller selvfølgelig også ind, om der i det hele taget er job at få.
Men der er stadig en væsentlig forskel på, hvor godt og hurtigt kommunernes indsats for at få flygtninge i job virker. Det siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.
- Det er nogle forskelle, vi har set over en årrække. Det er dels forskelle i de lokale arbejdsmarkeder – men der er altså også stor forskel på, hvordan de lokale jobcentre angriber opgaven, siger han.
Forskning fra KORA viser, at kommuner, der oftere benytter løntilskud i private virksomheder og virksomhedspraktik, har større held til at få flygtninge i arbejde.
Og netop jobcentrenes evne til at være i kontakt med erhvervslivet svinger en hel del.
- Det kommer jo an på sådan noget som den enkelte jobkonsulents eget netværk, siger Jacob Nielsen Arendt.
Uenighed om hvorvidt arbejde skal komme først
I Guldborgsund Kommune, hvor andelen af flygtninge og familiesammenførte, der klarer sig selv, er væsentligt lavere end gennemsnittet, er man fint tilfredse med det foreløbige resultat.
- Det er ganske udmærket. Vi har ikke et særligt fokus på, om man hedder Hassan, vi har et særligt fokus på, at når man er i Guldborgsund Kommune, så får man et job, siger René Christensen, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Guldborgsund Kommune, og fortsætter:
- Vi har ikke en særlig indsats, der sender flygtninge foran i køen. De får samme behandling som danskere.
René Christensen ser intet problem i, at flygtningene bruger de første år i Danmark på at lære dansk – og så kan få et job efterfølgende.
Solrød vil have alle i job inden årets udgang
Helt omvendt forholder det sig i Solrød Kommune syd for København. Her er halvdelen af de nytilkomne flygtninge selvforsørgende, og ambitionen er, at samtlige flygtninge skal være i job inden årets udgang, ligegyldigt om de kan dansk eller ej.
Og derfor sætter kommunen mange ekstra ressourcer af til at skaffe jobs til flygtninge.
- Vi vidste, at det her ville kræve en ekstra indsats. Så det har været en kæmpe politisk prioritering. Vi har blandt andet fået ansat nogle ekstra jobkonsulenter, siger Christina Hedlund, der er chef for integrationsteamet i kommunen.
Jobkonsulenternes opgave er især at få og få overbevist virksomheder om, at de skal ansætte flygtninge.
Men kommunen stiller i dag også flere krav over for de enkelte flygtninge. De gør hyppigere brug af muligheden for at skære flygtninge i integrationsydelse, hvis de ikke tager imod tilbud om for eksempel praktik.
- Vi bruger de sanktionsmuligheder, der er, når flygtninge ikke lever op til de krav der er ved at være på offentlig forsørgelse, siger Christina Hedlund.
Minister: De dårlige skal lære af de gode
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg så gerne, at flere kommuner lavede en særlig indsats for at få flygtningene i arbejde.
- Der er helt klart nogle kommuner, der kunne gøre det meget bedre. Og så er der nogle kommuner, der gør det rigtig godt. Og så handler det om, at de dårlige kommuner skal lære af de gode kommuner, siger Inger Støjberg.