Er Mensa ikke bare en klub for Kloge-Åger og nørder?

Jo, det er det, hvis man spørger Mensa selv. At være nørd er nemlig slet ikke et fy-ord for dem, der bliver kaldt det.

- I Mensa synes vi egentlig, det at være nørd er noget positivt. Vi ser en nørd som en, der interesserer sig meget for nogle ting, ved en masse og gerne vil fortælle om det, siger Janne Sylvest, der er formand for Mensa i Danmark.

Ifølge formanden er den store viden blevet gjort til noget negativt, og en nørd opfattes oftest som en, der ikke kan begå sig i sociale sammenhænge.

- Men jeg synes ikke nødvendigvis, at de to ting hænger sammen. Man kan godt være nørd og stadigvæk være udadvendt og kunne begå sig socialt, fortæller Janne Sylvest, der selv har en IQ på 135 og til daglig arbejder som konsulent.

Svært begavede unge

I DR3-programmet ’Svært Begavet’ bliver der netop sat fokus på fordommene om højt begavede og på udfordringerne, som en høj intelligens bringer med sig.

I serien på fire afsnit følger vi seks unge, der alle har en IQ på mindst 135 og er medlemmer af Mensa. Og de er langt fra de eneste unge medlemmer af Mensa, der har omkring 1.850 medlemmer.

Ifølge foreningen har de i skrivende stund 181 medlemmer under 26 år. Og interessen blandt unge for at være en del af Mensa er stor i øjeblikket. Sidste år var 44 procent af de nye medlemmer under 30 år.

Selvom de fleste af Mensas medlemmer fortsat er i gruppen fra 30-49 år, betød de mange nye medlemmer dog, at gennemsnitsalderen sidste år faldt med to år – fra 44 år til 42 år.

Intelligente og vidt forskellige

De højt begavede unge mennesker i det nye DR3-programmerne har dog ikke meget mere end deres IQ og medlemsskab af Mensa tilfælles.

Daniel går lige så meget op i træning og fester som astrofysik, Jens’ intelligens viser sig i hans sans for detaljer på for eksempel tøj og tasker, mens Kamma lærer hurtigere end de fleste, men kæmper med angst.

Medlemmerne af Mensa er nemlig lige så forskellige som alle andre, fortæller Janne Sylvest.

- De arbejder med noget forskelligt, og de er højt begavede på forskellig vis. Vi har folk, der er rigtig gode til næsten alt, og vi har folk, der er ekstremt gode til nogle ting, men ikke særlig gode til andre ting.

Mensanerne, som medlemmer af Mensa kaldes, har dog visse træk tilfælles.

- Én ting, jeg tit oplever er, at folk typisk er nysgerrige og videbegærlige. Det er ret almindelige fællestræk ved folk i Mensa, siger Janne Sylvest.

Skal have ting tilfælles

Men hvis fordommene om, at højt begavede generelt set ikke er sociale og udadvendte ikke passer, hvorfor hænger fordommene så ved?

Ifølge Janne Sylvest handler det om, at højt begavede og mensanere per definition skiller sig ud. Og det kommer særligt til udtryk, når man er ung.

- Det er ikke nødvendigvis, fordi man er socialt handikappet, men at man skal omgås mennesker, man har noget tilfælles med. For så oplever vi, at rigtig mange ikke har problemerne.

- Det handler måske bare om at finde nogle, man er på bølgelængde med, forklarer hun.