En septemberdag i 1944 ændrede verden sig for alvor for den dengang 13-årige Mogens Prip og hans 24-årige bror Jørgen Prip.

Den dag blev Jørgen anholdt af det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo.

Storebror Jørgen var ifølge Mogens Prip gruppeleder af modstandsgruppen P5.

Efter anholdelsen forsvandt Jørgen, og siden har Mogens Prip ikke set ham.

- Efter krigen indsatte min mor og jeg annoncer i avisen med efterlysninger, men vi hørte ingenting, siger Mogens Prip i sit hjem på Frederiksberg.

På et tidspunkt fik de at vide, at Jørgen Prip havde overlevet og lå på et hospital. Men efterfølgende fik de at vide, at det ikke passede, og at han var død - uden at de fik årsag eller sted at vide.

- Der forstod vi, at vi ikke ville se ham mere, siger Mogens Prip.

Siden har han ledt efter oplysninger om brorens skæbne, men har ikke fundet ud af meget.

Men nu har Røde Kors kontaktet ham.

Leder efter kz-pårørende

Mogens Prip er nemlig den første danske pårørende, som Røde Kors’ eftersøgningstjeneste har fundet frem til ud af 12 danske sager fra koncentrationslejren Neuengamme i Tyskland.

Eftersøgningstjenesten har som formål at hjælpe mennesker, der er blevet adskilt i forbindelse med krige og katastrofer.

Og for tiden søger den pårørende til fanger fra Neuengamme koncentrationslejr. Nogle af de danske fangers personlige ejendele er nemlig blevet fundet i tyske arkiver. For en måneds tid fik Røde Kors tilsendt ejendelene.

Derfor er Mogens Prip denne torsdag den 19. december inviteret ud til Røde Kors for at få udleveret de effekter, der er fundet i arkivet, og som har tilhørt hans bror.

Hvordan døde Jørgen?

I årene efter krigen var Mogens Prip meget påvirket af, at han ikke vidste, hvordan storebrorens skæbne havde været efter anholdelsen i 1944.

- Vi fik jo ikke noget at vide om, hvor det skete, og hvordan det skete. Det er jo det, der har gnavet i alle årene. Blev han syg, sultet, skudt eller bombet?

- Han har jo lidt, det er der ingen tvivl om. Men hvor tidligt har han 'sluppet'? Det vil jo give lidt ro i sjælen at finde ud af, siger Mogens Prip.

Som pensionist begyndte han sammen med en ældre bror at lede efter svar. Blandt andet ved at rejse til Tyskland og skrive til forskellige tyske kommuner, der eventuelt kunne ligge inde med dokumenter. Men uden at komme nærmere et svar.

Dog ved han, at storebroren først sad i Vestre Fængsel, inden han via Frøslevlejren blev sendt til Neuengamme koncentrationslejr - 15 kilometer sydøst for Hamborg. Han var desuden sandsynligvis med i en 'SS-Baubrigaden'-gruppe, der blev beordret til at reparere den lokale jernbane, der konstant blev bombet.

Siden blev gruppen sendt på en dødsmarch, da de allierede styrker nærmede sig. Men hvor, hvornår og hvordan, broren døde, ved han ikke.

En sidste hilsen fra Jørgen

Hos Røde Kors får Mogens Prip ikke de svar, han har gået og ledt efter i 75 år.

Til gengæld får han et fysisk minde om broren - nemlig det id-kort, som han blev udstyret med af Gestapo.

Samtidig kan Røde Kors give en præcis dato for, hvornår Jørgen Prips gruppe blev opløst og sendt på march væk fra de allierede. Det skete ifølge Røde Kors' oplysninger den 29. marts 1945.

Selvom oplysningerne og id-kortet ikke giver de svar, som Mogens Prip har ledt efter, betyder især brorens id-kort meget.

- Det er jo en slags sidste hilsen fra Jørgen. Det er noget af det sidste, han har haft i sin hånd, inden han har taget fangedragten på og er blevet sendt afsted.