Panisk. Bekymret.
Det er de første to ord, Jakob Udengaard hæfter på sine følelser, i tiden efter statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet.
Til daglig læser han historie på Københavns Universitet, og da landets restauranter, universiteter, storcentre osv. lukkede, var han lige blevet single.
Det betød, at han nu var ene om at betale de månedlige boligudgifter til sin andelslejlighed. Samtidig forsvandt hans mulighed for at supplere sin SU.
Inden Jakob Udengaard startede på universitetet, arbejdede han i 10 år i restaurationsbranchen, og særligt i foråret plejer han at polstre sin økonomi ved at tage cateringjob, hvor han laver mad til for eksempel konfirmationer.
Han er ikke fastansat nogen steder, men bliver hyret til specifikke opgaver af forskellige restauranter og cateringfirmaer i sit netværk.
Men de steder, han plejer at arbejde for, har sendt stort set alt fastansat personale hjem, og det betyder nul vagter til en freelancer som ham.
- Jeg var rimelig panisk. Decideret bekymret. Det fyldte hele min hverdag, at jeg skulle prøve at finde løsninger for at få det til at hænge sammen, fortæller han.
Lige nu dækker Jakob Udengaard hullet i sin privatøkonomi ved at tage forhøjet SU-lån. Folketinget har gjort det muligt for studerende at låne op til 9.582 kroner om måneden – tre gange så meget som normalt.
Den forhøjede lånemulighed gælder indtil videre til og med juni.
Udsigten til at skulle betale lånet tilbage, lurer dog i baghovedet hos Jakob Udengaard.
- Det er jo bare at udskyde problemet. Det er et lån. Pengene skal betales tilbage, og jeg er også bekymret for, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når jeg bliver færdiguddannet om cirka halvandet år.
DSF: Hæv SU'en
Ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er Jakob Udengaard langt fra den eneste studerende, der har det på den måde.
Formand, Johan Hedegaard Jørgensen, fortæller, at mange studerende er faldet igennem hjælpepakkerne, hvor fyringstruede ansatte kan blive sendt hjem på lønkompensation.
En del er ansat på nul-timers kontrakter, er freelancere eller også er de blevet afskediget som nogle af første, fordi de ikke ligesom de fuldtidsansatte løser virksomhedens kerneopgaver, oplever formanden.
Det får nu DSF til at kræve en decideret hjælpepakke til landets studerende.
Den hjælpepakke, DSF foreslår, består af flere elementer, men et af de mest centrale er forslaget om at øge SU'en med 50 procent indtil udgangen af 2020.
DSF-formanden mener ikke, at den nuværende løsning med forhøjet SU-lån er holdbar.
- Helt kogt ned, ønsker vi at undgå amerikanske tilstande i vores uddannelsessystem, hvor det at tage en videregående uddannelse, betyder, at man kommer ud med en rigtig stor gæld, som man kan bruge de første ti år af sit arbejdsliv på at afdrage. Vi frygter, at man fanger rigtig mange unge i rigtig meget gæld, siger Johan Hedegaard Jørgensen og tilføjer:
- Vi er den eneste gruppe, der bliver bedt om at betale vores hjælpepakke tilbage. Det beder man ikke erhvervslivet om, og man siger heller ikke til dem, der får lønkompensation: "Den del af din løn, staten dækker, skal du betale tilbage med fire procent i rente". Vi kan ikke forstå, hvorfor studerende som den eneste gruppe skal betale sin hjælpepakke tilbage.
At nogle studerende lige nu har svært ved at finde et job, som kan supplere SU'en, er måske ikke så underligt.
Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er det ikke usædvanligt, at særligt unges jobmuligheder bliver ramt under økonomiske kriser.
For DR har han lavet et dataudtræk, som viser, hvor mange studerende der blev arbejdsløse i årene under finanskrisen.
Udtrækket viser, at antallet af studerende, der angav, at de var arbejdsløse, voksede fra cirka 20.000 til lidt over 50.000 i kriseårene.
Altså mere end en fordobling.
- De studerende, som var aktive på arbejdsmarkedet, blev relativt hårdt ramt af finanskrisen. De fik nogle hårde tæsk, siger Erik Bjørsted, som vurderer, at studiejobbene også er udsatte under coronaudbruddet.
- Mange af de brancher, der er blevet ramt, er brancher, hvor man kan forestille sig, at studerende har et job ved siden af deres studier. Hoteller, restauranter, cafeer eller hvis man havde tænkt sig, at man skulle hjælpe til i tivoli i foråret, så er de muligheder ikke helt de samme. I hvert fald ikke på den korte bane, siger han.
Selv om anden fase af genåbningen af det danske samfund er lige på trapperne, og det ser ud til, at der bliver åbnet mere for store dele af erhvervslivet, er DSF bekymret for, at corona vil have konsekvenser for de studerendes jobmuligheder længe endnu.
- Man må forvente, at arbejdsmarkedet vil være påvirket det næste stykke tid, og der er jo rigtig mange, der har mistet deres job og står i kø til at få et studiejob, så for at give noget ro og tryghed omkring økonomien foreslår vi, at man hæver SU'en indtil udgangen af året, og så må man jo se, hvad situationen er på det tidspunkt, siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke fair nok, at studerende, der i forvejen får godt 6.000 kroner om måneden i SU og har et langt arbejdsliv til at betale eventuel studiegæld tilbage, ikke står først for, når der skal prioriteres penge til at hjælpe økonomisk trængte danskere, svarer DSF-formanden:
- Selvfølgelig skal unge også bidrage. Det gør unge også, men jeg kan ikke se, hvorfor unge som den eneste gruppe skal forgældes gennem krisen. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man forventer, unge studerende skal optage meget gæld, fordi vi har mistet vores job. Det er faktorer, vi ikke selv er herrer over.
Men kommer alle ikke til at betale for den her krise. De erhvervsdrivende, der sender personale hjem på lønkompensation, betaler jo også stadig noget af deres ansattes løn, skal de studerende ikke også bidrage til, at vi kommer igennem krisen?
- Jo, det, synes jeg også, vi gør, og jeg synes, det er rimeligt at holde hånden under os. Studerende er en lavindkomstgruppe, og vi holder også for i krisen. En del studerende bliver forsinket i deres studie, vi sidder derhjemme og accepterer i vid udstrækning uddannelsesforhold, som er noget anderledes end normalt. Mange har meldt sig som frivillige. Jeg synes, rigtig mange studerende bidrager enormt meget.
På Christiansborg får forslaget om at forhøje SU'en en lunken modtagelse.
- Det står ikke lige øverst på vores ønskeliste, siger Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs.
- I forhold til de drøftelser, som pågår lige nu og her, mener vi, at andre ting er vigtigere; Nemlig at få gang i hele produktion og få gang i de job, som de studerende kan vende tilbage til.
Samme toner lyder fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
- Det er i forvejen en hård økonomisk situation, vi står i, og for regeringen og mig er det simpelthen vigtigere, at vi forhindrer virksomheder i at gå konkurs i det omfang, vi kan, og holder hånden under flest mulige arbejdspladser. Det handler om at få den samlede danske økonomi til at balancere, og i det billede har jeg svært ved at se, at der er rum til at diskutere SU, siger ministeren, som har svært ved at følge DSFs argument om, at studerende er nogle af de eneste, som skal betale deres hjælpepakke tilbage.
- Mange virksomheder kæmper for deres overlevelse, mange menneskers livsværk balancerer på ikke at kunne overleve, og rigtig mange ser desværre ind i at være nødsaget til at fyre, og det forsøger vi med alle kræfter at holde hånden under, og det kommer alligevel til at sætte sig rigtig hårdt i økonomien hos mange mennesker. I den sammenhæng forstår jeg ikke rigtig parallellen.
Hun mener heller ikke, at vi ser ind et i scenarie, hvor en stor gruppe af danske studerende vil ende med en stor gæld på grund af corona.
- Det er under hver 10. af vores studerende, som har valgt at benytte sig af muligheden for ekstra SU-lån. Det er stadig mange studerende, og jeg er glad for, at vi har kunnet give dem den mulighed, men jeg kan ikke genkende billedet af, at vi skulle stå med en stor forgældet generation på den anden side.
Ministeren oplyser, at hun og Folketingets øvrige partier endnu ikke har taget endelig stilling til, om muligheden for at tage forhøjet SU-lån skal forlænges længere end til juni.
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Jakob Udengaard oprindeligt er uddannet kok. Det er ikke korrekt, men inden, han begyndte at læse historie, arbejdede han i 10 år i restaurationsbranchen som autodidakt kok. DR beklager fejlen.