På hvilken måde hjælper det kræftpatienterne og personalet at fyre to hospitalsdirektører?
Sådan spørger flere ansatte på Aarhus Universitetshospital (AUH) i et åbent brev til regionspolitikerne i Region Midtjylland.
Brevet er sendt i kølvandet på, at DR har afsløret, at 313 kræftpatienter har ventet for længe på en livsvigtig operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
En rapport fra Kammeradvokaten har konkluderet, at kræftpatienterne har været udsat for ulovlig praksis og grove fejl. Det fik i sidste uge regionen til at afskedige to topchefer på Aarhus Universitetshospital.
Men på hospitalets gange er der fortsat dyb frustration over, at løsningen på de reelle problemer ikke er fundet.
Det fortæller Vibeke Bak, fællestillidsmand for sygeplejerskerne på AUH, der er blandt underskriverne af det åbne brev.
- Vi har brug for, at regionspolitikerne hjælper med at prioritere den sparsomme økonomi, for vi mangler fortsat kompetente og kvalificerede medarbejdere, siger hun:
- Lige nu ender alle prioriteringer hos den enkelte medarbejder - helt ude ved den enkelte patient. Det er ganske urimeligt, siger Vibeke Bak.
Har forsøgt at råbe op før
Det var i begyndelsen af sidste uge, at de to topchefer på Aarhus Universitetshospital, lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, blev afskediget under stor mediebevågenhed.
Men afskedigelserne har ifølge Vibeke Bak haft en negativ effekt på Aarhus Universitetshospital.
- Det hjælper os ikke til at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor man har lyst til at være. Det, vi mangler lige nu, og som er selve årsagen til de her problemer, er jo kvalificeret, veluddanet personale:
- Det kommer jo ikke ved at fyre to direktører, siger Vibeke Bak.
Så I mener slet ikke, de to chefer burde være blevet fyret?
- Pointen er, at det er ikke det, der er hjælpsomt. Vi har brug for, at regionspolitikerne også er en del af løsningen og kommer med nogle forslag, siger hun.
Men hvorfor ikke tage det her internt i stedet for at sende et åbent brev ud?
- Vi synes, det her skal ud. Vi står som medarbejdere på Aarhus Universitetshospital med nogle frustrationer efter at have stået i det her i lang tid. Og vi har brug for at komme i dialog med regionspolitikerne.
- VI har prøvet i lang tid på mange forskellige måder. En del af vores budskab er, hvordan vi kan kommunikere med politikerne, så de lytter, forstår og handler på de problemer, vi fortæller om. Det oplever vi ikke nu, siger Vibeke Bak.
Kühnau: Der er udfordringer
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har læst det åbne brev og forstår godt, at medarbejderne udtrykker et behov for, at der fra politisk side foretages prioriteringer.
- Det er vi også klar til i regionsrådet. I forbindelse med et nyt budget kommer vi helt sikkert til at have en rigtig god dialog om de største udfordringer i sundhedsvæsenet, siger han.
Hvordan kan medarbejderne stole på, at der bliver taget hånd om det her - de føler, de har råbt op meget længe?
- Det er ikke sådan, at der ikke sker noget, og vi ikke håndterer problemerne. Men fra politisk side har vi ikke kendt til, at der var så lange og så mange overskridelser af de maksimale ventetider for kræftpatienter, siger Anders Kühnau.
Tillidsfolkene siger, at der også er problemer andre steder, og at de bare venter på den næste sag. Hvad tænker du om det?
- Der er udfordringer i vores sundhedsvæsen, i Region Midtjylland og i hele landet. Det er svært at drive et sundhedsvæsen, når vi har mangel på ressourcer, siger Anders Kühnau.
På tirsdag holder forretningsudvalget i Region Midtjylland igen møde, hvor blandt andet kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital er på dagsorden.
I øjeblikket er uvildige eksperter i gang med at lave endnu en undersøgelse af forløbet omkring de alt for lange ventetider på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Det er en såkaldt kerneårsagsanalyse. Undersøgelsen skal også have fokus på at skabe læring for regionen. Den skal være klar inden sommerferien.
Du kan få overblik over udviklingen i kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital i tidslinjen her: