Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i nytårstalen advarer om en gentagelse af den økonomiske krise i 00'erne og bruger det til at argumentere for reformer, så holder argumentet ikke.

Situationen i dansk økonomi er nemlig en helt anden i dag, lyder det fra flere topøkonomer i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

- Der er ikke noget akut behov for at lave store reformer rettet mod at forbedre de offentlige finanser. Der er ikke nogen brændende platform for reformer, siger Michael Svarer, økonomisk overvismand og professor i økonomi.

Han bakkes op af den tidligere overvismand, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

- Forskellen på 2006 og i dag er, at vi har lavet alle de mest nærliggende og nemmeste reformer med den største effekt.

I sin tale til danskerne drog Lars Løkke Rasmussen en direkte parallel til for "næsten ti år siden". På den baggrund varslede han, at regeringen vil sænke skatten på arbejde, hæve pensionsalderen og sænke SU'en.

Men ifølge regeringens egne tal vil tidligere vedtagne reformer af blandt andet pensionsalder, efterløn og dagpenge bidrage til at øge arbejdsstyrken med 168.000 personer i årene fra 2017 til 2025.

- De store strukturelle problemer er i høj grad blevet adresseret og løst. Så nu handler det mere om, at politikerne prioriterer, at de vil endnu mere. For eksempel store og dyre skattelettelser, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

Regeringen har som mål at øge arbejdsstyrken med yderligere 55.000 til 60.000 personer frem mod 2025.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) fastholder, at "opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt".

/ritzau/