Der er voldsom stor forskel på, hvor stor del af familiens indkomst der går til at betale ejendomsskat, alt afhængig af hvor man bor i landet.

En familie, der bor i villa i København, betaler i gennemsnit tre og en halv gange så meget af deres indkomst i boligskatter som en familie, der bor i for eksempel Morsø eller Tønder.

Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har analyseret.

Samtidig er landets allerrigeste villaejere ikke at finde i toppen af listen.

Den rigeste kommune, Frederiksberg, hvor husstandsindkomsten i gennemsnit ligger på 1.567.000 kroner, ligger på en 12. plads, og den næstrigeste, Gentofte, ligger på en 20. plads.

- Det er ikke rimeligt. Tallene bekræfter fuldt ud den forskelsbehandling, der ligger i beskatningen af ejendomme i Danmark. De viser, at man har en skævvridning af Danmark. Det er en forskelsbehandling, som vi kræver, at man politisk sørger for at få udjævnet, siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes landsforening.

Skat på grunde er steget kraftigt

En del af forklaringen på den store forskel i ejendomsskattebetalinger er, at huspriserne varierer langt mere end indkomsterne landet rundt.

En anden del af forklaringen er, at Skats vurderinger af parcelhusgrunde i en årrække er steget voldsomt i nogle dele af landet.

Mens der siden 2002 har været et skattestop på ejendomsværdiskatten, der betales til staten, har grundskylden, der betales til kommunen, kunnet stige syv procent årligt.

- Man beskatter mere og mere ud fra grunden, fordi ejendomsværdiskatten er låst fast. Værdien af grunden er noget af det, der er sværest at få hold på, og der, hvor grundene er mest værd, altså ved de store byer, er det endnu sværere, fordi der handles meget få byggegrunde. Det betyder, at en større og større del af beskatningen hviler på det mest usikre grundlag, nemlig grundværdien, siger Morten Skak, lektor på Syddansk Universitet og ekspert i boligøkonomi.

Boligejere forstår ikke logikken

Udviklingen betyder, at særligt familier i hovedstadsområdet og omkring de store byer betaler en markant større del af deres indkomst i ejendomsskatter. Men overordnet set er det også de områder, hvor man de seneste år har set de største værdistigninger på boliger, og skatten afspejler også den gevinst, boligejerne kan have fået i friværdi.

- Logikken i boligskatten er sådan set den samme som med indkomstskatten, men det kan virke mærkeligt, for boligejere ser ikke det afkast, de har på deres bolig, i kontanter. Det er det, der gør, at det kan virke forkert for nogle, at de skal beskattes af penge, de ikke får, siger Morten Skak.

Og det kan Parcelhusejernes Landsforening sagtens nikke genkendende til.

- Vi synes ikke, at det er rimeligt. De penge, som vi bruger til at vedligeholde vores hus og afdrage vores lån, er i forvejen blevet beskattet som personlige indkomster. Samtidig bliver vi sat i skat af hele husets ejendomsværdi, selvom man måske har belånt 90 procent. Det er helt uhørt, siger Allan Malskær.

Skattestigninger overhaler lønstigninger

Hvis man kigger på statistikkerne, er det tydeligt, at boligejere generelt er kommet til at betale en større del af deres indtægter i ejendomsskat.

Mens statens og kommunernes indtægter fra ejendomsskatter de seneste 15 år er fordoblet, er husstandsindtægterne kun steget med det halve, og de almindelige priser i samfundet er kun steget en tredjedel.

- Det gælder selvfølgelig, at hvis indkomsterne stiger generelt, efterspørger man mere, og det gælder også efterspørgslen på boliger. Men det kan ikke forklare stigningen i ejendomsskatterne. Den skyldes indretningen af vores beskatningssystem, siger lektor Morten Skak.